onsdag den 10. januar 2018

Omstilling til bæredygtighed

eg blev AAU matcher, fordi fremtiden byder på mere lokal produktion af energi, og for at kunne følge med som energiingeniør er det nødvendigt med netværk. Alle har selvfølgelig hørt at Danmark skal være fuldstændig fri af fossile brændsler i 2050. Det kræver at el- og varmeproduktionen bliver fordelt udover landet i langt højere grad, da hele udfordringen med vedvarende energikilder er at udnytte naturen der hvor der er noget at komme efter. Alle skal bruge energi, men nu skal alle også selv producere med solceller på taget, vindmøller hvor det blæser ol.
For at lave nogle smarte løsninger er det klart at flere skal involveres. For at sætte en vindmølle op skal der både være noget land, nogle penge, nogen der kan lave den og mange andre ting, hvor det virkelig gør en forskel at kende de rigtige på forhånd. Det er ikke kun et solidt netværk der giver hele humlen, men det hjælper på vej til både innovation og samarbejde. Samarbejde er noget de har været gode til hos Maabjerg Bioenergi, som jeg fik lov at besøge for nylig. De har lavet en biogasreaktor mellem Holstebro og Struer, hvor de får møg og affald ind, laver biogas af det og brænder det af på et kraftværk. Affaldet kommer fra et firma der ellers skulle køre det langt væk for at komme af med det, i stedet sender de det nu over vejen for at blive til biogas. Det er altså en aftale uden tabere, samtidig med at energien kommer fra en vedvarende kilde; vi vil altid lave skrald. Møget kommer fra landmænd i området, der rent faktisk får noget bedre jord ud af det i sidste ende. Det er et godt eksempel på at lokal produktion er vejen frem, og et win-win samarbejde. Firmaet får lavet biogas der bliver brugt til el og varme, og landmændene får noget bedre gødning. Alle er glade og det er det vi har brug for, flere andelsselskaber der samarbejder på tværs igennem solide netværk.

Nye løsninger
Innovation er vigtig for at kunne lave 2050-omstillingen, og jeg tror på at det giver et bedre udgangspunkt for innovation at have et så stort overblik som muligt. Jeg føler i hvert fald at have lært en masse af at være AAU Matcher, både ved at møde forskellige virksomheder, men også at lære andre studerende og professionelle at kende. Det gør helt sikkert at jeg har fået øjnene op for at der er mange muligheder for at samarbejde, og finde på innovative løsninger, for der er så mange mennesker der ved så meget forskelligt.

Fra Praktiker til akademisk praktiker

Med en baggrund som leder i Forsvaret, er min entre ind i universitetsmiljøet en smule utraditionel. Min vej fra praktiker til akademisk praktiker går gennem ledelse, læring, forandring og netværk.
Den militære ledelsesvej har givet mig et utal af erfaringer og kompetencer inden for ledelse, læring og undervisning. Som pragmatiker havde jeg et ønske om at anvende mine militære ledelseskompetencer i sin rette kontekst, hvilket indbefattede deployering til Irak, Kosovo og Afghanistan.
Den sidste udsendelse til Afghanistan fremstår som en milepæl i min militære og ledelsesmæssige karriere i Forsvaret. Her blev ni års uddannelse og erfaringer sat på prøve i en kompleks og multikulturel kontekst. Mine ledelsesmæssige værktøjer og menneskelige kompetencer blev sat i spil og anvendt helt til grænsen.
At udøve ledelse på kanten af det mulige og umulige, kræver man som leder formår at udvikle sin praksis selvom omstændighederne synes uoverkommelige. Læring fik en central rolle, da rammen i et  konfliktområde er dynamisk, og kravene ændres i stor hast. Jeg måtte lære af min praksis, og udvikle nye kompetencer for at kunne løse den ledelsesmæssige opgave – Jeg måtte lære at lære.

Broen mod den akademiske praktiker
Efter hjemkomsten fra Afghanistan blev jeg lærer på en af Forsvarets skoler. Her var jeg med til at uddanne kommende mellemledere i Forsvaret. Min tidligere erfaring, og det, at jeg var med til at uddanne kommende mellemledere, skabte et behov for yderligere personlig og faglig udvikling.
Jeg følte et behov for en bredere teoretisk indsigt i ledelsesfeltet, som medførte at jeg tog en diplomleder uddannelse. Gennem uddannelsen blev jeg virkelig udfordret rent fagligt, samt fik noget at binde min ledelseserfaring op på rent teoretisk, og min værktøjskasse blev udvidet. Det oplagte valg var at fortsætte med at studere, og valget faldt naturligt på lærings- og forandringsprocesser på AAU.
Indgangen til studiet forekom naturlig i forlængelse af min diplom i ledelse, og jeg kunne se behovet for at udføre ledelse og læring i samme ramme. Læring har og får en central rolle i nutidens og fremtidens organisationer hvor læringsarenaen i stigende grad flyttes ud i erhvervslivet. Udfordringen bliver at kunne lære at lære for at kunne opretholde en stærk position på både den nationale og internationale scene i et globalt og omskifteligt samfund.
Netop den udfordring stiller skarpt på kontinuerligt at udvikle evnen til at udføre ledelse og lære i samme ramme, hvilket sammenfatter mine interesser i tre nøgleord – ledelse, læring & forandring.
Som ny kandidatstuderende manglede jeg koblingen til min gamle hjemmebane, nemlig den direkte relation til praksis. Mine tidligere erfaringer fra Forsvaret og nyerhvervede ledelsesuddannelse, har dannet udgangspunkt for mit mantra, ”sammen skaber vi udvikling”. Jeg manglede noget – et netværk eller et forum, som kunne bidrage til, at dele og modtage viden og erfaringer med andre studerende, og bringe dem i spil i erhvervslivet.
Under introforløbet til min kandidatuddannelse blev jeg inspireret af en ældre studerendes oplæg omhandlende AAU Matchmaking konceptet. AAU Matcher konceptet vagte min interesse, grundet jeg kunne se en mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis, og gøre dette sammen med andre studerende i en organisatorisk kontekst. Viden må for mig ikke låses i en universitetsramme, men skal ud og ”arbejde” i erhvervslivet. AUU Matchmaking giver mulighed for at møde virksomhederne på deres boldbane, og udfordre både mig selv og de virksomheder jeg arbejder sammen med.
At blive AAU Matcher var derfor for mig et oplagt valg, da jeg kan være med til at dele og skabe viden, der kan bringes i spil og anvendes i praksis.

Alternativ praktikplads i Aalborg Kommune

I efteråret 2013 var jeg i praktik ved Aalborg Kommune i Kultur- og fritidsafdelingen. Praktikken var et led i min kandidatuddannelse, Interaktive Digitale Medier, hvor 9. semester var en anledning til enten at studere et selvvalgt emne, starte virksomhed, være i praktik eller deltage i computerspil-workshoppen DADIU. Jeg valgte praktikken, da jeg havde en klar forestilling om hvordan jeg kunne bruge mine kompetencer inden for et felt der interesserede mig, nemlig kulturformidling.
Gennem mit fritidsjob på ungdomskulturhuset KUL i Nordkraft havde jeg fået muligheden for at fungere som workshopleder på en af Aalborg Kommunes borgerworkshops i anledningen af at den nye kulturpolitik skulle skrives. Her fik borgere muligheden for at have medbestemmelse på nogle af de punkter der senere skulle fungere som en del af den nye politik. Workshoppen var for de unge i Aalborg Kommune og til at indlede workshoppen kiggede Aalborg Kommunes kulturchef Lis Rom Andersen forbi. Det så jeg som en oplagt mulighed for at spørge hende om de kunne have brug for en praktikant. Gennem hende fik jeg kontakt til områdechefen i kultur & fritid, som gerne ville have mig til samtale.
Ved at være opsøgende fik jeg skabt mig en praktikplads, der på nogle måder er en smule alternativ set i lyset af, at flere af mine medstuderende fik praktikpladser i digitale mediebureauer og reklamebureauer. I kultur & fritid kom jeg til at sidde på mit eget projekt, dog som en del af en gruppe af sparringspartnere, jeg holdt møde med en gang hver anden uge eller når der var behov for det. Mit arbejde bestod til dels i at lave en markedsundersøgelse, behovsundersøgelse, både af brugerens behov, men også Aalborg Kommunes behov for en kultur- og fritidsapp. Derudover idégenererede vi på indholdet i appen og jeg stod for at skabe en prototype og få den testet. En analyse af hvad jeg fandt frem til gennem min research lagde til grund for min vurdering og mine løsningsforslag til hvordan det videre arbejde med kultur- og fritidsappen skulle gribes an. Da jeg afsluttede min praktik kunne vi aflevere et samlet arbejdsdokument med research, analyse og løsningsforslag til kulturchefen.

Her gjorde jeg brug af en metode fra studiet i mit praktiske arbejde.

Jeg måtte arbejde selvstændigt og intuitivt for at løse opgaven på bedste vis. Det var noget helt andet at sidde alene med sådan en opgave, når jeg er vant til at arbejde i grupper på studiet. Desuden skulle jeg selv strukturere mit arbejde og indkalde til møder både med min sparringsgruppe, men også andre personer, der kunne hjælpe mig i processen. Det var utrolig spændende arbejde, da det både var kreativt, men også krævede at jeg måtte omsætte min faglige viden så alle kunne forstå det. Det blev en fin udfordring i kommunikation, som jo altid er givtigt på længere sigt. Jeg blev selv udfordret på min tekniske viden og fik kendskab til teknik og tendenser inden for teknik og videndeling, jeg endnu ikke var bekendt med fra studiet. Dette kendskab kan jeg tage med videre i mit speciale, som dog ikke handler om kulturformidling. I mit speciale samarbejder vi med et projekt under Vejle Kommune, så jeg kan bestemt drage nogle paralleller til de kommunale arbejdsgange, samt de tendenser som kommunerne har stor interesse for, når det handler om udvikling inden for digitale medier og dataindsamling/videndeling.


Her lavede jeg screenshots til app-prototypen. Det var en low fidelity prototype.
Det jeg tror jeg kan have stor glæde af i fremtiden ved at have været i praktik i Aalborg Kommune, er mit kendskab til hvordan kommunen hænger sammen som organisation, samt et bredere netværk. Jeg håber at kunne bruge mit netværk til at få mit første ”rigtige” job, når jeg snart skal ud på arbejdsmarkedet. Desuden er jeg meget positivt stemt for at komme i job i det offentlige, da der, i kultur & fritid samt på skole- og dagtilbudsområdet, sker stor udvikling inden for digitale medier. Her har det også været en fordel at ”tænke ud af boksen” i valget af praktiksted. Jeg har selv været med til at definere min arbejdsopgave og har på den måde ikke udfyldt en eksisterende stillingsbetegnelse. Opgaven har været baseret på et opstået behov inden for medie- og kommunikationsudvikling, og her har jeg kunne træde til med viden fra mit fagområde. Jeg tror det er en fordel ikke at låse sig fast i en stillingsbetegnelse, når man skal ud og finde et job, for jobs hænger ikke på træerne, og ofte skal man selv ”skabe” dem.
Rent fagligt har jeg fået kendskab til nye tendenser og teknik jeg ikke kendte til gennem min researchfase. Desuden har jeg brugt de metoder jeg har lært, i praksis. Det har været spændende at se hvordan forholdet mellem teori og praksis udspillede sig. Men jeg synes at det er på den personlige front, at jeg har fået mest ud af mit praktikophold. Nu er jeg i stand til at sætte ord på mine kompetencer og har en klar profil, som jeg kan præsentere for netværk og interesserede. Det er en stor hjælp, for som studerende kan det ofte være svært at sætte ord på sine kompetencer og fortælle hvad man reelt set kan – man kan jo så meget og så ikke alligevel. Ved at være i praktik bliver det meget mere konkret, hvad man egentligt kan.
Jeg kan kun anbefale at tage et semester i praktik i en virksomhed. Derudover synes jeg at det er vigtigt at gøre sig nogle tanker om hvilken faglig profil man ønsker at have, og så aktivt opsøge virksomheder der arbejder inden for det felt. Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv, at kultur & fritid var det rigtige valg for mig, da det supplerede mine interesser og vidensfelt. Jeg havde sikkert haft en helt anden oplevelse, hvis jeg havde været i et digitalt mediebureau, men set ud fra mine interesser, så var det ikke relevant for mig at vælge den retning. Så det kan anbefales at tænke lidt alternativt, hvis man ikke umiddelbart synes at det ligger lige for hvad man skal vælge som praktiksted.
Sidst kan jeg nævne, at jeg havde en rigtig god tid på kontoret rent socialt. Mine kolleger var rigtig søde og kompetente, og jeg følte mig hurtigt som en del af fællesskabet, og ikke kun som en praktikant. Det var også vigtigt for mig, at jeg ikke bare ville være hende praktikanten, men en fagperson som mine kolleger kunne bruge i det omfang der var brug for sparring, samtidig med at jeg kunne lære af dem. Ofte kom mine kolleger med spørgsmål til mig om sociale medier og medier generelt. Jeg holdt sågar et lille facebook-kursus for en ældre kollega, der gerne ville være lidt med på beatet. Til slut fik jeg også en rigtig fin anbefaling fra områdechefen, som jeg håber kan være indgangsbillet til mit første job når den tid kommer. Det er i hvert fald aldrig skidt at være på god fod med cheferne.

Projektsamarbejde

Når et nyt semester oprinder, undervisningen sparkes i gang og projektskrivningen tager fart så er det tid til at overveje i hvilken retning man ønsker at projektet skal udvikle sig. Der er mange måder at gribe projektskrivning an. For mit vedkommende har tidligere projekter været udarbejdet ud fra en teoretisk synsvinkel og har ikke inddraget undersøgelser af den virkelige verdens tilstande. Derfor var det vigtigt for mig at forsøge med en anden tilgang, da jeg sidste gang skulle eksperimentere med projektskrivningens kunst.

Ved et tilfælde kom jeg i snak med en konsulent fra VIBORGegnens Erhvervsråd, som straks viste interesse for at indgå et projektsamarbejde. Rammerne var sat og vi deltog begge i et netværksarrangement, så allerede der var nogle barrierer nedbrudt i forhold til at skabe kontakt. Vi kunne konversere ud fra samme tanke og tilgang til at samarbejde på tværs af universitet og erhvervsliv. Hun var meget lydhør og åben over for, hvad jeg måtte have af ønsker til vinklen på projektet, inden for hvilket specifikke område og stillede sig til rådighed med det samme som reference- og kontaktperson. På ganske kort tid fik vi lavet en aftale, allerede dagen efter fik jeg tilsendt materiale og så var vi i gang. Denne positive respons er bestemt ikke gængs og tidligere har jeg oplevet at det var umuligt at få virksomhederne i snak, også selvom tanken var at lave et interview på maks. 30 min. Der var intet at hente. Så det var en glædens dag, da jeg endelig langt om længe kunne arbejde ud fra en specifik case og havde en kontaktperson, som stod til rådighed i alle henseender.

Samarbejdet med Viborg Kommune endte med nogle konkrete resultater, som kunne viderebringes til min kontaktperson. De endelige resultater mundede ud i tre konkrete løsnings- og forbedringsforslag, som Viborg Kommune har mulighed for at tage i betragtning i den fortsatte udvikling af de processer som var fokus i projektet.

Jeg kan kun opfordre både studerende og erhvervsliv til at engagere sig i hinanden og udnytte de potentielle ressourcer, der ligger mellem linjerne. Man kender ikke udfaldet på forhånd, men måske bliver man positivt overrasket over anderledes og nytænkende input, kreative løsningsforslag og relationer mellem studerende og erhvervsliv. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig ud i et projektsamarbejde!

Uddannelse Nu

Uddannelse Nu

Der er få ting der er mere værdifulde end en god uddannelse. For de fleste mennesker er det nøglen til et godt job, en succesfuld karriere og en chance for at vokse og udvikle sig som et individ. Desværre kan det være svært at finde den rigtige undandelsesinstitution og det er ikke altid lige den nemmeste opgave. 

Det kræver en masse tid at gennemgå alle de forskellige oplysninger

Det kræver en masse tid at gennemgå alle de forskellige oplysninger om de forskellige gymnasier og universiteter. Den gode nyhed er at alle facts nu er samlet på et sted - vores katalog af uddannelsesinstitutioner. Her finder du alle skoler, gymnasiumser eller universiteter i Danmark. Du finder også alle de grundlæggende oplysninger om hver enkelt institution. 

Private skoler, religiøse gymnasiumser, offentlige universiteter

Private skoler, religiøse gymnasiumser, offentlige universiteter og andre steder hvor du kan få en skræddersyet uddannelse. Du kan finde alt sammen på vores hjemmeside. Der er forskellige kriterier folk bruger til at finde den rigtige skole som f.eks. belligenhed, bedømmelse, specialiseringer, undervisningen og mange andre faktorer. 
Så snart du ved hvilke faktorer der spiller en rolle for dig, så start din søgning og du vil finde en perfekt institution på rekord tid. Hvis du dog lige har startet din søgning og kan lide at holde mulighederne åbne, så kan du gennemgå alle skolerne i kataloget og finde en der tiltaler dig bedst.

femårig universitetsuddannelse

Når afslutningen på en femårig universitetsuddannelse nærmer sig, betyder det for mange starten på en spændende karriere. For andre betyder det tid til at stifte familie. 

Men der er meget der skal gå op i en højere enhed før familiedrømmene kan realiseres. Dels er der spørgsmålet om, hvornår det er smart at få børn: mens man studerer eller bagefter? – og hvad så med ens fremtidige arbejdsgiver og viljen til at ansætte en der enten lige har været på barsel eller er i midt-tyverne og måske klar til at få børn. For kvinder er der mange spørgsmål der kan forvirre og påvirke beslutningen om at: nu er det nu! Jeg vil derfor fortælle om min oplevelse med at få en baby midt i specialeræs.
Det var egentligt ikke særlig svært at tage beslutningen om at få et barn, for jo mere min kæreste og jeg talte om det, des større blev lysten og fordelene flere. Og det er jo aldrig et helt perfekt tidspunkt at få et barn på, blev vi enige om og satte projektet i gang, i håb om at der ville komme en juni-baby, så det kun var eksamen der skulle overstås. Men sådan nogle babyer bestemmer jo selv, så det blev en marts-baby i stedet.
Det var sommer 2013 og vi skulle rejse tre uger til USA, da vi fandt ud af at jeg var gravid. Min kæreste havde lige fået job efter endt uddannelse og vi skulle flytte til Kolding ved juletid. Det var nemlig der jeg var færdig med at være i praktik ved Aalborg Kommune som led i mit 9. semester. Specialet skulle begyndes først i januar 2014 og jeg er så heldig at have en specialemakker, som uden tøven var klar til at skrive speciale på trods af en flytning, der gjorde at vi ikke kunne sidde fysisk sammen, og babys ankomst midtvejs i specialeperioden. For at lette specialeprocessen i sidste ende, begyndte vi allerede i november 2013 at indsamle empiri og skabe kontakt til den sparringspartner vi fik at gøre brug af i specialeperioden. I januar var min kæreste og jeg flyttet til Kolding og min specialemakker kom ofte ned og boede hos os et par dage ad gangen, så vi kunne arbejde mere fokuseret. Vi havde i forvejen lagt en stram og meget ambitiøs tidsplan, for at være sikre på at komme eventuelle problematikker i forkøbet. Vi vidste jo ikke hvilken slags baby vi ville få – ville det være en baby med kolik, en der bare ikke ville sove eller en der var syg, var ikke til at spå om. Så vi forsøgte at komme så langt som muligt i specialeprocessen inden min termin d. 25. marts. Mens jeg var højgravid foretog vi de sidste observationer vi skulle bruge til analysen i specialet og dagen inden jeg fødte, sad jeg og skrev analyse. Så det var en intensiv periode op til fødslen, men ingenting sammenlignet med bagefter.


Gravid midt i flytterod, eksamener og opstart på speciale.
Jeg fødte seks dage før terminsdatoen, så her blev vores plan skubbet en smule. Dog ikke mere end at vi sagtens kunne nå det. Vi var desværre bare ikke så langt med analysen som vi havde håbet på. Min kæreste og jeg holdt to ugers barsel lige efter fødslen. Efter de to uger måtte min kæreste tilbage til arbejdet og det måtte jeg også. 
Med min datter i sin lift ved siden af mig, sad jeg og skrev analyse. Ofte med hende i den ene arm og den anden hånd på tastaturet. Da det blev tid til at strukturere, rette og foretage ændringer specialet, blev min specialemakker og jeg enige om at forsøge os med Teamviewer, hvor vi kunne dele computerskærmene. Her sad vi så fra morgen til aften og talte i telefon og arbejdede sammen på Teamviewer. 
Vi var fra begyndelsen enige om at min specialemakker skulle styre computeren, da jeg skulle passe min datter på samme tid. Det fungerede rigtig godt at bruge Teamviewer, da vi ikke tog lige så mange pauser som når vi sad fysisk sammen og de pauser vi tog var desuden kortere. Det var nemmere at holde fokus, da vi ikke kunne se hinanden fysisk – det var pludselig ikke lige så hyggeligt som havde vi siddet sammen (det var stadig utrolig hyggeligt, men med langt færre kaffepauser).

Min datter har helt fra begyndelsen været nem og dejlig. Hun spiser, sover og udvikler sig som små babyer helst skal og der er ikke meget brok fra hendes side. Om natten vågnede hun desuden kun én gang kl. 2 og igen kl. 6 om morgenen. Efter godt to måneder sov hun mere eller mindre igennem, og jeg fik derfor min nattesøvn. Fordi hun har været så mild og rolig, var det ikke svært at skrive speciale på samme tid. Vi fik hurtigt en rutine, hvor vi gjorde det samme hver dag. Dét der var hårdt, var at måtte fjerne fokus fra hende når hun gerne ville snakke og lege, og på anden måde underholde hende, med min specialemakker i den anden ende af røret og en deadline hængende over hovedet. Mange aftener måtte jeg desuden se min kæreste putte vores datter og selv gå i seng, mens jeg sad oppe sent og arbejdede med min specialemakker, velvidende om, at jeg snart skulle op alligevel og give min datter mad. Desuden var der ikke meget kærestetid mens specialet stod på. Det var vi dog begge indstillede på, da vi besluttede os for at gennemføre at få et barn og at jeg skulle færdiggøre min uddannelse. Det har bestemt været en fordel, at vi var nået så langt med specialet inden hun kom, så hun stadigvæk var så lille, mens den hårde periode var i gang. Jo ældre hun bliver, des mere krævende bliver hun også. Hun har flere vågne timer og insisterer på at stå op hele tiden mens hun griner og spræller med benene. Andre gange vil hun kun sove hvis hun bliver holdt i hånden. Hun er virkelig en sød, aktiv basse nu, men jeg er glad for at det kun er eksamen der skal forberedes, for der er ikke så meget tid længere.
En aktiv lille pige, der allerhelst vil stå op hele tiden.
Vi blev færdig med specialet cirka en uge før det skulle sendes til print. Min specialemakker var så sød at påtage sig at få sat specialet op i InDesign, mens jeg mere eller mindre kunne slappe af og nyde min familie. Det var et stort stykke arbejde hun gjorde! Dagen inden specialet skulle sendes til tryk, løb vi alt igennem for brølere og kom først i seng kl. 4.30 om natten. Inden afleveringen d. 2. juni havde vi en uge til at lade batterierne op. Det har virkelig været skønt at være færdig i så god tid, så vi undgik det værste stress. Desuden har vi afleveret et speciale vi begge er stolte af og har en god fornemmelse for. Ingen af os var interesserede i at gøre det halvt og ’bare blive færdige’. Skulle vi gøre det, skulle det gøres ordentligt! Så nu står den på forberedelse til eksamen d. 30. juni og derefter barsel indtil februar 2015.
Vores speciale ‘Digitale Børn’ klar til aflevering.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden min søde, tålmodige kæreste, hjælpsomme familie og fantastiske specialemakker – og en hel del vilje. Det har været hårdt og jeg har haft meget ondt af mig selv. Men det har også været virkelig spændende, udfordrende og hyggeligt, og jeg fortryder ikke at jeg valgte at få et barn midt i specialet. Nu er jeg nemlig meget snart færdiguddannet og det er rart at tænke på.

Camilla, min specialemakker, og lille Clara inden vejledermøde – her må baby komme med.
Ud fra mine erfaringer og betragtninger er jeg kommet frem til følgende råd, hvis du tænker på at stifte familie midt i uddannelse:
Undgå at gøre alt på én gang. Vælg baby og speciale og ikke mere. Når jeg ser tilbage på min graviditet samt specialeperiode og fødsel, er det den mest hektiske periode jeg nogensinde har gennemgået, fordi jeg ikke bare kunne hygge om og nyde min graviditet. Jeg skulle i stedet flytte, pakke ned, pakke ud, afslutte praktik, gå til eksamener, afslutte to studiejobs, falde til i en ny by – alt imens baby voksede, jordemoderbesøg skulle passes og specialet skulle skrives. Derfor vil jeg anbefale at hellige sig til baby og speciale og intet andet.
Find en specialemakker, der er indstillet på at baby er en del af specialeperioden. I vores tilfælde havde jeg ”advaret” min veninde og specialemakker i forvejen, at der nok snart var en baby på vej. Så havde hun mulighed for at tænke over det. Jeg gjorde desuden meget ud af at fortælle at det ikke var nogen hindring og at jeg var top motiveret for at aflevere til tiden. Hun var heldigvis helt indstillet på at skrive sammen med mig og har gennem hele forløbet været alletiders søde veninde og sejeste specialemakker.
Indstil dig selv på, at du ikke kan have fokus på hverken baby eller speciale hele tiden. Når baby sover må du fokusere 100 % på speciale og når baby er vågen må du være nærværende. Dog oplevede jeg, at jeg det sidste stykke tid havde utrolig meget fokus på speciale og måtte give nogle af de hyggelige stunder med baby fra mig, for at arbejde videre. Det var hårdt, men når jeg ser tilbage, føler jeg dog ikke jeg er gået glip af noget. Når jeg har haft muligheden har jeg hygget mig med min datter og når hun sov, stod den på speciale.
Husk på, at kæresten kan gøre alt det du også kan, når det kommer til at passe baby – undtagen amning. Derfor kan du sagtens overdrage nogle af babypligterne til din kæreste og fokusere på specialet.
Sørg for at lægge en tidsplan, der giver plads til fritid, hvor du kan fokusere 100 % på din baby og din familie. Det har hjulpet rigtig meget, at vi fra begyndelsen aftalte at arbejde så fokuseret, at vi kunne tillade os at holde weekenderne fri mere eller mindre. Min specialemakker havde tid til at arbejde mange timer på sine jobs og desuden lave ting i weekenderne. Jeg havde tid til at deltage i familiefester, forberede barnedåb og pleje min lille familie i en ellers stressende periode. Derfor føler jeg heller ikke at jeg er gået glip af så meget.
Alle babyer er forskellige og der er risiko for ”startproblemer” når baby kommer til verden. Derfor må du gøre op med dig selv om det er en mulighed at udsætte specialeprocessen med nogle måneder, hvis det ikke kan lykkes at blive færdig til tiden. Måske vil det være en fordel at tage orlov og først starte specialeperioden op, når der er kommet ro på og I har fundet en rytme. Når alt kommer til alt, er den lille nye jo det vigtigste i dit liv og det skal der være plads til.
Jeg vil tro, at mange arbejdsgivere ser det som en fordel at du allerede har et barn når de skal ansætte dig. Er du midt i tyverne og objektivt set klar til at stifte familie, tror jeg det kan afskrække potentielle arbejdsgivere, idet de måske ikke ønsker at ansætte en der efter relativt kort tid måske skal på barsel. Desuden viser dét at få barn og studere samtidig, at du er handlekraftig, dygtig til at have flere bolde i luften og yderst fokuseret, hvilket må være gode værdier at sælge sig selv på, når der skal søges job.

På café efter afleveringen af speciale – så står den på eksamen og derefter barsel.
Jeg håber min lille historie kan inspirere til at kaste sig ud i at få børn samtidig med at være studerende. Det kan sagtens lade sig gøre og det er det bedste der er sket i mit liv!

Randers Regnskov – Et Specialesamarbejde Aalborg

Min specialemakker og jeg skulle i december 2013 i gang med specialet. Det var noget som vi havde frygtet. Simpelthen fordi vi grundet travlhed med praktik og eksamener i niende semester, ikke havde mulighed til, at tænke over hvad der skulle skrives om, samt hvem vi ønskede at samarbejde med. På grund af vores uddannelse som oplevelsesdesigner, ønskede vi at finde en virksomhed, der er i sin kerne var et oplevelsescenter. At finde den rigtige samarbejdspartner viste sig at være sværere end vi havde regnet med. Efter mange afviste ansøgninger var vi i en krise, og krævede desperat en hjælpende hånd.
I efteråret 2013 var jeg i praktik ved Matchmaking Aalborg Universitet. I et af de møder jeg deltog i, stiftede jeg bekendtskab med udviklingskonsulenten Kristian Kindtler. Kristian som har et tæt samarbejde med Randers Regnskov, var derfor en god aktør at tage kontakt til, idet vi synes det kunne være spændende, at etablere et samarbejde med Randers Regnskov. Efter e-mail udveksling frem og tilbage, fik Kristian etableret kontakten mellem os studerende og udstillingschefen Niels Nørgaard samt formidlingsleder Asser Øllgaard. Dette førte til et møde i januar. Fyldt med spænding og nervøsitet kørte vi mod Randers. Tvivlen om de ville tage imod os eller ej tærede på mig langsomt og hjertet galoperede hastigt. Hvis de nu ikke var interesserede i et samarbejde, vil vi være nødsaget til at finde noget nyt, hvilket vil kræve tid og energi som vi ikke længere har råd til at miste.
Når det er sagt, så kunne mødet ikke have gået bedre. Niels og Asser tog godt imod os og glædede sig til at høre nærmere omkring det hele. Til mødet konverserede vi omkring hvad vi som oplevelsesdesignere kunne tilbyde, samt udføre og hvad det ville kræve af dem som virksomhed. Niels og Asser viste til mødet hurtigt interesse i at indgå et specialesamarbejde og stillede os tre problemstillinger, vi eventuelt kunne arbejde videre med.
  • Videreudvikling af deres mobilsite.
  • Videreudvikling af deres website.
  • Forbedrer formidlingen af deres naturbevarelsesprojekter.
Valget faldt på forbedring af den nuværende form at formidle omkring naturbevarelsesprojekter på i Randers Regnskov. Opgaven var udfordrende og havde store potentiale i forhold til udvikling af et koncept som både de besøgende og virksomheden kan drage nytte af.
Rammerne var nu sat og vi kunne allerede begynde at planlægge hvordan vi vil indsamle empirien. Det mest essentielle var at foretage en brugerundersøgelse, da det var vigtigt at etablere en forståelse af hvordan de besøgende interagere med den nuværende formidling. De vil ligeledes give os et indblik i hvad de realt har behov for, når der formidles noget til dem. Den første del af empirien forgik ved hjælp af observationer af de besøgende og deres adfærd i regnskoven. Den anden del forgik ved hjælp af fokusgruppeinterview. Hertil trådte regnskoven ind og gav en hjælpende hånd, først ved at forære os sæsonkort så vi frit kunne gå ind og ud når vi skulle samle empiri, men derudover annoncerede de på deres facebookside, at de søgte deltager til fokusgruppeinterview, og som incitament vil alle deltager få sæsonkort. Dette var med til at øge interessen for deltagelse i fokusgruppeinterview.
Observationerne viste at den ideelle målgruppe der skulle fokusere på, var børnefamilier med børn mellem 8-12 år, idet majoriteten af børnene i den alder kan læse og forstå. Netop børnene var vigtige at fokusere på, da oplevelsen i regnskoven er hovedsageligt orienteret mod dem. Fokusgruppen skulle derfor være besat af deltager i denne målgruppe.  Empirien fra fokusgruppen foreviste, at de besøgende i højere grad ønskede at integreres i formidlingen, således at de aktivt og fysisk skulle være en del af den. Det mente at de på denne måde bedre kan forstå hvad formidlingen drejer sig om. Udover at formidlingen skulle være involverende, så var det nødvendigt at den havde humor og var på et børneniveau således børene kunne forstå den.
Med disse informationer in mente, fik vi stablet en kreativ workshop på benene. Formålet med workshoppen var at deltagerne skulle hjælpe os med at idégenerere og finde frem til mulige løsninger. Øvelserne der her var taget i brug, var delvist inspireret af Den Kreative Platform, i kombination med øvelser vi selv havde designet. Som studerende var det ret skræmmende, at skulle drive en helt workshop på egen hånd, heldigvis trådte min erfaring fra de adskillige workshops jeg havde deltaget i, i kræft. Dette var med til at strukturere workshoppen professionelt. Resultatet var en masse gode idéer som både vi og regnskoven kunne blive inspireret af.
Det endelige koncept blev udviklet med inspiration fra disse idéer, og har til hensigt via en applikation og spil at understøttet den nuværende formidling i regnskoven. De besøgende kan i sammenspil med konceptet, gå på opdagelse i Randers Regnskov og løse opgaver der er relateret til naturbevarelsesprojekt. Mere aktiv orienteret formidling vil på en mere personlig plan eksponere de besøgende for budskabet, samt vigtigheden af naturbevarelse og vil muligvis vække større interesse og forståelse for sagen.
Confucius sagde engang “I hear and I forget. I see and I remember. I do and I understand”.
Dette har været kernen i den måde vi ønskede at løse problemstillingen på, men det har så sandelig også været sagen med hele specialeforløbet. Vi har gennem praktisk øvelse med empiriindsamling, workshop sessioner og prototype test lært på egen krop hvad det vil sige at være en oplevelsesdesigner. Desuden fik jeg et indblik i hvad der kræves af mig, når der skal leveres et produkt/koncept der skal opfylde brugerbehov, og være profitabel for en virksomhed.
Samarbejdet med Randers Regnskov har været fantastisk, berigende og professionelt. Dette samarbejde var dog kun muligt at få etableret igennem netværket, som jeg stiftede bekendtskab med som praktikant og som Matcher. Et godt råd til jer kommende speciale studerende vil være, at søge mulig samarbejdspartner i god tid, udspørg og udnyt jeres netværk, da der kan gemme sig en god mulighed.
Et praktisk anlagt samarbejde er udeforudsigende og kan være frustrerende til tider, da man ikke kender slutresultatet på forhånd, men den er udfordrende og lærende på en helt anden plan. Det kræver at man tænker anderledes og nytænkende og tit på egen hånd, for at komme frem til de kreative løsningsforslag. Det vil i sidste ende på en vis måde forberede dig so studerende på hvordan erhvervslivet fungere, men i ligeså høj grad være med til, at styrke fremtidig relationer mellem studerende og erhvervsliv.

På vej mod Matcher 2.0

Vi er tilbage fra sommerpause og kickstarter med strategidagen og  social hygge. 
Matcher konceptet blev lanceret i 2012 for at inddrage de studerende i brobygningen imellem AAU og det omkringliggende erhvervsliv. Konceptet er kommet rigtig godt fra start og vokset gennem de seneste år.

Matcher konceptet er i udvikling og derfor var det nødvendigt at sætte fokus på hvor vi vil hen, og hvordan vi skal komme dertil. Dette resulterede i, at Matcher-teamet samledes i Skive til strategidag lørdag, hvor posen blev rystet og alle aspekter af konceptet blev taget op til dialog. Både de positive resultater, potentialet i konceptet og forbedringsområderne blev drøftet. Fundamentet er nu lagt til endnu en dag med fokus på Matcher i fremtiden, hvor mere konkrete målsætninger og planer skal fastlægges. En strategidag i Matcher-regi vil fremover blive en årligt event.
I forbindelse med strategidagen var Matcher-teamet om søndagen på udflugt til Fur, hvor den inspirerende guide John kørte med rundt på øen og fortalte om alle øens spændende skævheder, den rivende udvikling der sker i disse år, samt hans personlige passion for at skabe positiv udvikling i lokalområdet. Han er forgangsmand på øen og engagerer sig i forskellige projekter til fordel for øens beboer.
Det lille øsamfund bygger på fællesskabstanken, hvor en stor del af øens beboere involverer sig i udviklingen af øen. Dagen har givet inspiration og gode idéer til hvordan vi som Matchere kan udvikle Matcherkonceptet i retning af version 2.0.
De næste tre dage står på virksomhedsbesøg i Skive, Viborg og Randers

En højbelagt Skive af ambitioner og nytænkning


Det startede med et rytmisk banken og et højt pift fra trykluftventiler, et sekund senere blev vi mødt af et fremmed syn af hydraulik drevet robotarme på samlebånd, der med millimeter præcision parterede, bøjede og bankede…

Nej, dette er ikke en scene fra en science fiction film. Det er virkeligheden hos Kilde A/S der er baseret i Skive. Virksomheden designer automatiseringsudstyr og produktionslinjer. Scenen beskriver den hypnotiserende LEGO produktionsmaskine som var under test og producerede 5000 LEGO spydkanoner ud i timen.
Fra automatiseringsudstyr til en avanceret testrum i millionklasse, der er i stand  til at måle støj fra skibsudstyr der designes og produceres hos DEIF. Fra Kilde A/S og DEIF gik turen til Dantherm der med sin 26000 kvadratmeter, råder over en massiv automatiseret produktionshal. Mekanismerne i hallen bearbejder massive stålplader fra lageret som bruges i den videre produktion af varme, ventilation og aircondition systemer.
Kilde A/S, DEIF og Dantherm har det tilfælles, at de alle har deres hovedkontor i Skive kommune, som er den første af de 3 kommuner vi under vore rundtur ”Tur de Midt” skal besøge. Desuden udviste virksomhederne en stor ivrighed efter at samarbejde med studerende i forme af projektsamarbejde, samt praktikophold.
Tilslut i rundturen besøgte vi kommunen, hvor vi blandt andet fik beskrevet kommunens strategi og hvordan den ønskede at brande sig selv. Hertil brainstormede vi idéer til brug af KIS-huset med borgmester Peder Chr. Kirkegaard. KIS (Karrier i Skive) huset er en initiativ om et fællesbeboerhus, som er blevet købt af en erhvervsfond, i samarbejde med 29 virksomheder. Idéen er at tiltrække praktikelever og give nye tilflyttere en mulighed for bosat sig i Skive under deres praktikperiode. Desuden vil konceptet gennem faglige og social relateret aktiviteter en introduktion til Skive. Huset ligger centralt i Skive midtby og skal være et møbleret tilbud, der kan tages i brug når afstanden bliver en hindring for at tiltrække ny arbejdskraft til byen. AAU Matcher indviede som de første huset, og var så heldige at får tilbudt logi i huset af Skive by.
Besøget gav et indtryk af, at Skive er en kommune som er stolte af deres produktion og  erhvervsliv, som i større grad viser interesse i et samarbejder med studerende på kryds og tværs af fagligheder. Skive Kommune er derfor i gang med flere initiativer som kan være med til at tiltrække flere studerende og fremtidige medarbejder til kommunen
I morgen fortsætter vi turen og besøger virksomheder i Viborg.

seriously affects your relations

Første stop var ved Grundfos i Bjerringbro, der med sine ca. 4500 medarbejdere er en af kommunens største virksomheder. Vi blev mødt på Grundfos af Thomas C. Andersen og Marie Schlünsen fra Viborgegnens erhvervsråd. De to repræsentanter fik sikkert og effektivt guidet os igennem dagens program med alle virksomheder.
Vi blev taget godt imod hos Grundfos af Jørgen Aabo, der fik sat matchernes faglighed på prøve med en fælles refleksion over spørgsmålet ”hvordan sætter man tryk på vand?” Herefter var linjen lagt til et relativt kort, men godt og effektivt besøg, der bl.a. bød på en rundvisning i produktionen samt en god præsentation af virksomhedens HR-initiativer af Claus Villekjær Nielsen.

Efter besøget ved Grundfos kørte matcher-bussen videre til Jysk Display i Viborg, der producerer og udlejer messestande, showrooms og lign. Her gav direktør Palle Damborg en inspirerende og humoristisk præsentation af Jysk Display, men udtrykte også mere generelle meninger om erhverv, netværk, uddannelse og jobsøgning i Viborg og omegn. På trods af virksomhedens relative lille størrelse, set på antal medarbejdere, bød Jysk Display på overraskende mange internationale perspektiver og mange rejseaktiviteter for en stor del af medarbejderne.

Efter en udbytterig formiddag, bød Viborg kommune på frokost og et kort oplæg om kommunen i det nye rådhus i byen. Det blev bl.a. til en god snak om perspektiver på samarbejde med AAU og udfordringer for en kommune på kanten af udkanten.
Dagens sidste matchende indslag var hos virksomheden AC Hydraulic, der producerer løsninger til løft baseret på hydraulik primært til autoværksteder i alle størrelser. Virksomheden var relativt anderledes, hvis man sammenligner med dagens andre besøg, idet det bl.a. er en mindre virksomhed, der ikke tidligere har erfaringer med samarbejde med AAU.Det gav bl.a. anledning til en god refleksion og snak omkring udfordringerne ved, som AAU Matcher, at tilgå ”nye” og især mindre virksomheder og de udfordringer, der kan være forbundet hermed, for derigennem fremadrettet at forbedre vores ”matcher-produkt”.

Netværk er en fællesnævner

Tredje og sidste dag på Tour de Midt gik til Randers Kommune, hvor tre virksomheder slog døren op til en fremvisning af deres lokaler. Fællesnævneren ved samtlige virksomhedsbesøg på Tour de Midt er relationer mellem erhvervsliv og uddannelse, og her var virksomhederne meget åbne for en dialog, hvor Matcherne kunne få lov til at få indsigt i deres virksomhed.
DanDomain A/S var første stop på turen og Matcherne blev budt velkommen af HR-chef Sanne Daugaard Schmidt, som havde spændende emner på programmet. Først en præsentation af DanDomain som laver webhoteller og webshops, hvorefter Sanne hurtigt fik åbnet en dialog om mulighederne for at indgå flere samarbejder med studerende fra Aalborg Universitet og studerende generelt. DanDomain byder alle forslag om samarbejder varmt velkommen og opfordrer alle studerende til at udforske de muligheder der ligger i samarbejder med erhvervslivet.
Verdo A/S er en af de større virksomheder i Randersområdet, som udbyder en bred palette af ydelser inden for  forsyning og energi, som blandt andet er vand, varme og el. Holdet blev budt velkommen af marketing- og kommunikationschef Iglin Margrethe Tanggaard og direktør for produktionsdivisionen Henrik Boegh Nielsen, som gennem deres oplæg fortalt om Verdo, og hvordan de satser på grøn energi. Matcherteamet blev udfordret med en konkret problemstilling, som gav rig mulighed for at gå ind i en tværfaglig dialog om hvilke udfordringer og muligheder Verdo står overfor. Samtalen ledtes desuden hen på andre former for studentersamarbejder, som kunne være relevante og givende i deres tilfælde. Heriblandt at lave en Solution Camp, hvor en gruppe studerende kommer ud til virksomheden og giver deres bud på, hvordan en problemstilling kan løses.
Prodan A/S var turens sidst destination og det afsluttende kapitel på Tour de Midt. Her blev Matcherne mødt af direktør Per Hastrup og direktionsassistent Helle Ødum. Eftermiddagen bød på en kort præsentation af Prodan, samt en rundtur i produktionen, hvorefter der blev åbnet for en spændende dialog, hvor tanker omkring fremtidigt samarbejde med studerende blev drøftet, samt de muligheder og udfordringer der i forhold til at skabe de gode relationer mellem erhvervsliv og studerende.
Dagen var arrangeret i forbindelse med Randers kommune, hvor Matcherne blev introduceret for udviklingskonsulent Kristian Kindtler og marketingsassistent Vedran Mesovic, samt erhvervskonsulent Torsten Westh. De fulgte med rundt ved de tre virksomheder, hvor de deltog i dialogerne mellem Matcherne og virksomhederne. Kristian Kindtler holdt også et kort oplæg om hvordan Randers Kommunes griber udfordringen an med at få flere studerende og nyuddannede til kommunen.
Dette var afslutningen på Tour de Midt, som har budt på masser af spændende virksomheder, mange udfordringer, men også en masse muligheder. Turen har givet Matcherne en masse nye idéer med hjem, samt et styrket netværk, som kan tages med videre, og forhåbenligt åbne dørene lidt mere op mellem de studerende og erhvervslivet. Erhvervslivet har ligeledes åbnet øjnene for at det er nødvendigt at samarbejde om at skabe de gode relationer og går i samarbejde med kommunerne i dialog om mulighederne fremadrettet.

Matematik-økonomi og kopnudler

Matematik-økonomi, er det ikke svært? Hvad kan du? Hvad bliver du? De spørgsmål får jeg næsten hver gang jeg nævner min uddannelse, og jo, det er nok også svært for mange. Jeg kan en hel masse forskellige ting – men hvad jeg bliver, det må de næste par år vise.
Matematik har altid været min stærke side, så for mig var det helt naturligt, at vælge den uddannelse. Gennem folkeskolen var matematik altid det jeg kunne. Der var ét resultat, som bare skulle findes. Derfor valgte jeg også matematisk retning på gymnasiet, hvilket jeg ikke har fortrudt. Det gav mig en bred pallette af muligheder, hvor det så var op til mig at finde ud af, hvad jeg virkelig brændte for, og synes var interessant. Helt tilfældigt faldt jeg over matematik-økonomi, mens jeg ledte efter uddannelser på AAU, for jeg havde allerede besluttet det var her jeg skulle læse. Og her står jeg så i dag – jeg er lige startet på min kandidat i matematik-økonomi med speciale i operationsanalyse, men hvordan kommer AAU Matcher ind i billedet?
Jo, det er en sjov historie, som startede med 150 gange kopnudler, vundet i en   konkurrence, som jeg ikke vidste, at jeg deltog i. En stemme på facebook og så fik jeg en mail fra AAU Matchmaking, om at jeg havde vundet. Det gav mig lysten til at finde ud af, hvad er det der AAU Matchmaking for noget? Jeg startede med at blive medlem af et advisory board, hvor vi hjælper med at gøre AAU Matchmakings facebook- og hjemmeside mere brugervenlige, så de henvender sig til studerende.
Derigennem fik jeg et tilbud om at deltage i en Solution Camp om Solution Camp, hvor der skulle udvikles nye ideer, om hvordan man bedre kommer ud til de studerende. Det gav mig mere og mere kendskab til det at have et netværk, og hvad det er Matchmaking arbejder med. En mail i starten af sommerferien i år gav pludselig mulighed for at udvide mit netværk – nemlig ved at blive AAU Matcher. Det var ikke noget, jeg var længe til at takke ’ja tak’ til, fordi jeg hurtigt så potentialet for at styrke både mit eget netværk og hjælpe mine medstuderende med at få et bedre netværk.
Som AAU Matcher får vi muligheden for at være bindeleddet mellem de studerende og virksomheder. Ligesom det giver mulighed for at møde en nye spændende personer og virksomheder – og her oplever man vigtigheden af at få skabt sig et godt netværk. Det giver stof til eftertanke, og en lyst til at formidle budskabet om netværk videre til andre studerende. Mange studerende tænker ikke meget i netværk, hvilket jeg heller ikke selv gjorde, før jeg blev introduceret for AAU Matchmaking.
Selvom jeg er ny i Matcher-faget, har det allerede givet mig en større forståelse for netværk, og måden at præsentere sig selv på over for andre og virksomheder – hvilket jeg for få måneder siden ikke brugte mange tanker på. Men alle de nye indtryk og den nye viden er kun en start, og jeg glæder mig til at bruge mere tid som AAU Matcher, og forhåbentligt få budskabet om netværk rundt til andre studerende, således mit arbejde som Matcher giver mening!

Ildsjælen brænder!

Det er med at have tungen lige i munden! Med mange bolde i luften er det nødvendigt at fokusere – men hvad er vigtigst?!
Det er en rejse af de større, når man igennem mange års studier endelig nærmer sig målstregen og skal ud på den anden side og finde et ”rigtigt” job.
Altså ikke et studie job, frivilligt arbejde eller et hyggejob mellem udlandsrejser, højskoleophold eller lignende. Et ”rigtigt” job på fuld tid, som gerne skal være relateret til det hårde slid på studierne og give værdi og mening i det store hele.

Ildsjælen brænder!
Allerede da var et godt stykke henne på bacheloren gik det op for mig, at netværk er nøglen til jobs efter endt studie. Derfor engagerede jeg mig i AIESEC AAU som frivillig, for at styrke mit eksisterende netværk, erhverve nye kompetencer og gøre noget godt for andre. Det gav rigtig meget mening. Efter en pause fra det frivillige arbejde pga. kaos og nye retninger i livet faldt jeg over AAU Matchmaking, som lød som den mulighed jeg ikke kunne undlade at gå efter. Efter godt halvandet år som Matcher ser jeg tilbage og fortryder på intet tidspunkt valget! Når jeg engagerer mig som frivillig er det mest fordi jeg simpelthen ikke kan lade være. Som en del af AAU Matchmaking er der bare sat nogle rammer, som gør det muligt at strukturere arbejdet mere. Sparring, dialog og udvikling er i fokus og det overordnede formål er at skabe flere og bedre relationer mellem erhvervsliv og universitet.
Har du nogensinde overvejet om frivilligt arbejde er noget for dig?

Den helt rigtige profil?
Udover det frivillige arbejde tilbringes tiden med at skrive speciale og arbejde hos pbang++ People Search & Selection. Jeg har mange jern i ilden, hvilket kræver fokus og prioritering.
Jobbet hos pbang++ har været en uventet gave, som betyder, at jeg hver dag glæder mig til at komme på arbejde, får fantastisk sparring og masser af udfordring, samt nye kompetencer inden for mit fagområde. Jeg beskæftiger mig med HR, udvikling, rekruttering, netværksadministration og meget andet – og hvilket privilegie  det er, at arbejde for en, som har tillid til min faglighed, skubber mig ud hvor jeg ikke kan bunde og hjælper mig op når jeg glemmer hvordan jeg svømmer. Alt i alt en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor jeg har al verdens muligheder for at udvikle mig. Både fagligt og personligt. Hvad mere kan man ønske sig?
Der er ingen garantier her i livet og derfor er det vigtigt at du kender dig selv, dine behov og kompetencer. Dermed har du mulighed for at reflektere over, hvilken type chef, arbejdsmiljø og jobfunktion der passer bedst til netop dig!
Specialeskrivningen er i fuld gang og jeg kæmper, som alle andre, med at få styr på teori, problemformulering, opbygning og undersøgelser. Det er hårdt
arbejde og sidste chance for at brilliere fagligt på uddannelsen. Så det er lige med at finde motivationen, hvilket i mit tilfælde ikke går helt optimalt.
Er du god til at jonglere og prioritere i dit liv?

Mit hjerte banker…
Jeg er mentalt klar til at erobre og udforske erhvervslivet – mit hjerte banker for at få fingrene i mulden og få afløb for min faglighed. Jeg brænder for at flytte mennesker, inspirere og motivere. Det betyder rent praktisk, at mine tanker kredser om potentielle jobs, mulighederne uden for Aalborg og meget andet!
Kort sagt: Jeg er klar til at komme videre.
Det skræmmer mig dog at vide, at studietiden lakker mod ende. Det trygge og vante udskiftes snart af et nyt kapitel, hvor intet er kendt, trygt eller vant. Hvad kan jeg forvente? Hvor er min plads i det store hele? Og er jeg kvalificeret til noget som helst job inden for HR eller lignende? Usikkerheden presser sig på, men skal den have lov til at tage over? På ingen måde!
Når nogen spørger, hvor jeg får energien og overskuddet fra til at være proaktiv og give den alt hvad den kan trække for at udvide og styrke mit netværk, så svarer jeg, at det er af nødvendighed. Jeg er bevidst om, at jeg ikke får noget forærende. Derfor ser jeg det som en nødvendig prioritering, at engagere mig mest muligt for få den fornødne erhvervserfaring, samt møde nye mennesker og kast mig ud på dybt vand for at få et bedre netværk. Og den dag jeg står med eksamensbeviset i hånden og bliver ledig – hvilket på ingen måde er ambitionen! – har jeg allerede nu lagt en strategi for, hvordan jeg så skal ud og møde erhvervslivet.
Jeg agter ikke at sidde bagerst i bussen med håbet om, at nogen forbarmer sig over mig. Jeg er kvalificeret og arbejdsom – og derfor skal jeg have et job!

Nyt kapitel: København!
En stor beslutning er truffet og jeg rykker mod hovedstaden med forventning om, at spændende og nye udfordringer venter forude. Derfor spenderer jeg min efterårsferie (hvis man da har ferie som studerende?!) i København, hvor der udover speciale og sociale hyggestudner fokuseres på networking og potentielle jobåbninger.
Dagens råd: Grib chancen! Kom ud af hulen og mød erhvervslivet med oprejst pande. Man bliver ikke en god networker eller den bedste kandidat til jobbet ved at læne sig tilbage og afvente – det kræver mange små og store overvindelser. Det er en proces og øvelse gør mester. Så skynd dig at opsøge mulighederne, meld dig til netværksarrangementer og vær kreativ allerede inden du står med uddannelsesbeviset i hånden.

En mønsterbryder kravler ud af sin skal


Efter at jeg i en årrække havde arbejdet fuldtid indenfor salgs- og kundeservicebranchen på bl.a. Malta for et nordisk gambling-selskab, så valgte jeg at tage tilbage til Danmark for at tage min bachelor på universitetet. Jeg kommer nemlig fra en familie, som aldrig har været en del af disse prægtige institutioner. Begrebet mønsterbryder tiltaler mig rigtig meget og jeg har altid fået af vide, at jeg er langt skarpere når jeg bruger mit hoved end mine hænder.
Af denne grund har jeg altid fået af vide af lærere, venner og familie at jeg hørte hjemme på universitetet. Det er dog også et match lavet i himlen. Hvis jeg fik af vide at jeg skulle beskrive mig selv med et ord, så ville videbegærlig være det ord der ville komme først op. Jeg nyder til fulde at sætte mig grundigt ind i nye ting og se denne nye viden præge de ting jeg laver i dagligdagen. Efter min optagelse fandt jeg dog hurtigt ud af, at jeg havde fået adgang til en resource så stor at jeg på ingen måde ville kunne sætte mig ind i det hele. Pensummet på min bachelor gav mig heller ikke helt den dybde jeg havde ønsket, så jeg begyndte at sætte fokus på et selvstændigt emne som jeg arbejdede med i mine projekter på 5 og 6 sem. Begge opgaver gav mig naturligvis topkarakter, hvilket var dejligt, da jeg virkeligt brændte for emnerne.
Emnerne var dog langtfra trukket ud af den klare luft, da en serie af forskellige events gav mig lysten til at sætte mig ind i det. På mit 4. semester tog jeg et udlandsophold i USA – nærmere bestemt i Iowa – hvor jeg stiftede bekendtskab med amerikanernes måde at netværke på. Lad mig bare sige at de har mangler på nogen felter, men networking er ikke et af dem. Amerikanere har altid antennerne ude og er meget interesseret i hvordan man kan hjælpe hinanden. Dette er også et af formålene med det de kalder fraternities og sororities, som jeg stiftede intimt bekendtskab med derovre. Jeg deltog i div. mixers med dem, hvor man nemt kunne mærke at networking var formålet med dem. Det var derfor heller ikke særligt underligt for mig, at finde ud af at rigtig mange succesfulde amerikanere har været en del af den tradition på universitetet.
Da jeg kom hjem og begyndte mit 5. sem. var diskussionen omkring nytteværdien af humaniora igen igang. Samfundvidenskabelige interesse-organisationer stod i kø for at bashe de ubrugelige humaniora-studerende, hvilket gjorde at jeg fik lyst til at undersøge job-tallene og den praksis der er på arbejdsmarkedet med rekruttering af talent. Jeg fandt hurtigt ud af at det er en myte at samfunds-videnskabelige kandidater er mere værd end humaniora kandidater. En anden ting jeg hurtigt fandt ud af er at dem der rekrutterer har en klar tendens til, at rekruttere talent der ligner dem selv på en lang liste af parametre. Dette er der mange grunde til som jeg ikke vil gå ind i her, men det havde nogen vidtstrækkende konsekvenser for virksomhedernes eller organisationers konkurrenceevne.De havde simpelthen ikke de samme forudsætninger for, at kunne skabe innovation da det talent der blev ansat ikke udfordrede den nuværende tankegang på området. Der var kort sagt ikke diversitet nok til at være i stand til det.
Efter at jeg har læst en stor del af vores pensum på Turisme på min kandidat, så bliver det mere og mere klart for mig at det at blive udfordret af mennesker med andre livsanskuelser er vigtigt. Jeg oplevede selv at jeg voksede rigtig meget da jeg både arbejdede på Malta og studerede i USA, hvilket jeg kan takke de fantastiske mennesker jeg mødte der for. De gav mig inspiration til at tænke udenfor boksen herhjemme, hvilket jeg nyder rigtig godt af idag. Jeg tror på at alle destinationer har noget at lære folk og jeg vil gerne være med til at sætte mit personlige præg på denne oplevelse. Især med tanke på at millenial generationen kun virker til at være mere og mere interesseret i at ændre den traditionelle rejseoplevelse i fremtiden, så tænker jeg at Turisme virkeligt er en interessant branche som man bør holde øje med i de kommende årtier.
Alle disse ting har alle den fællesnævner, at netværks skaber kontakt imellem mennesker. Igennem min research har jeg fundet ud af, at jeg er nødt til at tænke på netværks på en helt ny måde. En gammel kammerat, som er yderst succesfuld idag, sagde engang til mig at: “Du er ikke stærkere end de folk du omgiver dig med”, hvilket giver rigtig god mening idag. Af denne grund satte jeg også fokus på, at skabe et initiativ på egen hånd som kunne hjælpe mig med at møde succesfulde mennesker. Jeg mødte hurtigt nogen ligesindede som havde den samme idé, så vi satte os ned og skabte en online platform som byggede bro mellem erhvervslivet og universitetsstuderende. I dag er vi tæt på at søsætte platformen efter at have netværket med en masse succesfulde danske virksomheder, hvilket har givet mig adgang til et helt essentielt netværk jeg kan bruge senere hen i livet også.
Det at være iværksætter har altid været en drøm for mig, men dét at kombinere egen virksomhed og egne interesser igennem studiet har givet mig rigtigt meget. Derfor valgte jeg også at blive matcher, da den potentielle synergi-effekt har nogen rigtig interessante udsigter. Jeg tror dertil også meget på det min gamle kammerat fortalte mig, så derfor ser jeg AAU Matchmaking som en unik mulighed for at arbejde med ambitiøse mennesker der kan udfordre mig til at udvikle mig i en langt større grad. Det giver mig også muligheden for at hjælpe andre mennesker med deres problemer, hvilket jeg nyder til fulde, da det giver en et energi-boost der giver livet mening. Man kan være noget så succesfuld på egen hånd, men hvis man ikke trækker andre folk med op undervejs så bliver det hurtigt ensomt.

Kan et praktikophold ændre dit liv?

“In theory, theory and practice are the same. In practice, they are not.” – Albert Einstein

Jeg vil nu fortælle historien om, hvordan et praktikforløb i havnebyen Grenaa ændrede hele min livsfilosofi og tilgang til min uddannelse. Du vil lære af de erfaringer, som jeg har opnået under mit praktikforløb. Erfaringerne medførte, at jeg tog beslutningen om skifte institut, og at jeg tog min uddannelse i en helt anden retning end oprindeligt tiltænkt.

Jeg valgte at tage i praktik på 6. semester, da jeg trængte til eventyr og at komme ud og teste teorien fra universitetet. Jeg havde læst artikler om, at mange nyuddannede ingeniører mangler evnen til at omsætte deres teoretiske viden til konkret, praktisk ingeniørarbejde. Jeg flyttede derfor ned i en ferielejlighed i Grenaa, hvor jeg arbejdede i udviklingsafdelingen hos en spændende virksomhed ved navn Cobham Systems. Spectronic Systems udvikler spionudstyr for efterretningstjenester og specialstyrker verdenen over.
Jeg oplevede her forskellen imellem teori på universitetet, og det at bruge teori i praksis.

Shit! det kan jeg ikke huske.

Vi er ved at fejlsøge et elektronisk kredsløb, en medarbejder peger på et diagram og spørger mig mens han peger: “når den går høj, hvad sker der så med denne?”. Shit! Jeg har ingen idé. Jeg kunne løse vildt komplicerede matematiske designproblemer, men ikke dette basale problem,- pinligt! Jeg gik hjem og støvede min gamle kredsløbsdesign bog af. Ikke flere avancerede convexoptimeringsligninger til mig – nu gælder det i stedet om, at få det grundlæggende helt ind på rygraden.

Forskellen mellem teori og praksis

I praksis kan det ofte være nødvendigt at kombinere viden fra flere forskellige fag, og finde de rigtige facts frem i de rigtige situationer. At kunne tage elementer lært fra forskellige situationer og kurser og sætte dem sammen til en ny konkret løsning. Dette kræver snarere en dyb forståelse for basale principper istedet for en overfladisk teoretisk forståelse for et bredt antal emner.
“Essensen af viden er at anvende den, ikke at besidde den.” – Konfucius.
Erfaringen fra mit praktikophold medførte, at jeg nytænkte min tilgang til min uddannelse. Jeg mener, at det vigtigste du lærer på universitet ikke er det faglige – det er den type person, som du bliver i processen. Jeg vælger nu i højere grad at fokusere på at få praktisk erfaring, personlige kompetencer og netværk. Jeg ligger nu mere tid i mine frivillige aktiviteter og har valgt en anderledes kandidat. Jeg har lært, at jeg vil være mere end “bare” en ingeniør. Jeg vil være en kreativ opfinder, en banebrydende initiativtager og forstå, hvordan de produkter vi udvikler indgår i en større sammenhæng. Det kan være enten som selvstændig eller i en virksomhed.

Efter praktikopholdet prioriterer jeg nu markant anderledes i mit liv. Hvad tror du, at du vil kunne få ud af et praktikophold?

Perker lærer udsagnsord?

Det er ikke ligetil, og det ligger mange på sinde at lægge mærke til forskelle på ligger, lægger og lækker. Her ligger for eksempel nogle ...