onsdag den 10. januar 2018

Omstilling til bæredygtighed

eg blev AAU matcher, fordi fremtiden byder på mere lokal produktion af energi, og for at kunne følge med som energiingeniør er det nødvendigt med netværk. Alle har selvfølgelig hørt at Danmark skal være fuldstændig fri af fossile brændsler i 2050. Det kræver at el- og varmeproduktionen bliver fordelt udover landet i langt højere grad, da hele udfordringen med vedvarende energikilder er at udnytte naturen der hvor der er noget at komme efter. Alle skal bruge energi, men nu skal alle også selv producere med solceller på taget, vindmøller hvor det blæser ol.
For at lave nogle smarte løsninger er det klart at flere skal involveres. For at sætte en vindmølle op skal der både være noget land, nogle penge, nogen der kan lave den og mange andre ting, hvor det virkelig gør en forskel at kende de rigtige på forhånd. Det er ikke kun et solidt netværk der giver hele humlen, men det hjælper på vej til både innovation og samarbejde. Samarbejde er noget de har været gode til hos Maabjerg Bioenergi, som jeg fik lov at besøge for nylig. De har lavet en biogasreaktor mellem Holstebro og Struer, hvor de får møg og affald ind, laver biogas af det og brænder det af på et kraftværk. Affaldet kommer fra et firma der ellers skulle køre det langt væk for at komme af med det, i stedet sender de det nu over vejen for at blive til biogas. Det er altså en aftale uden tabere, samtidig med at energien kommer fra en vedvarende kilde; vi vil altid lave skrald. Møget kommer fra landmænd i området, der rent faktisk får noget bedre jord ud af det i sidste ende. Det er et godt eksempel på at lokal produktion er vejen frem, og et win-win samarbejde. Firmaet får lavet biogas der bliver brugt til el og varme, og landmændene får noget bedre gødning. Alle er glade og det er det vi har brug for, flere andelsselskaber der samarbejder på tværs igennem solide netværk.

Nye løsninger
Innovation er vigtig for at kunne lave 2050-omstillingen, og jeg tror på at det giver et bedre udgangspunkt for innovation at have et så stort overblik som muligt. Jeg føler i hvert fald at have lært en masse af at være AAU Matcher, både ved at møde forskellige virksomheder, men også at lære andre studerende og professionelle at kende. Det gør helt sikkert at jeg har fået øjnene op for at der er mange muligheder for at samarbejde, og finde på innovative løsninger, for der er så mange mennesker der ved så meget forskelligt.

Fra Praktiker til akademisk praktiker

Med en baggrund som leder i Forsvaret, er min entre ind i universitetsmiljøet en smule utraditionel. Min vej fra praktiker til akademisk praktiker går gennem ledelse, læring, forandring og netværk.
Den militære ledelsesvej har givet mig et utal af erfaringer og kompetencer inden for ledelse, læring og undervisning. Som pragmatiker havde jeg et ønske om at anvende mine militære ledelseskompetencer i sin rette kontekst, hvilket indbefattede deployering til Irak, Kosovo og Afghanistan.
Den sidste udsendelse til Afghanistan fremstår som en milepæl i min militære og ledelsesmæssige karriere i Forsvaret. Her blev ni års uddannelse og erfaringer sat på prøve i en kompleks og multikulturel kontekst. Mine ledelsesmæssige værktøjer og menneskelige kompetencer blev sat i spil og anvendt helt til grænsen.
At udøve ledelse på kanten af det mulige og umulige, kræver man som leder formår at udvikle sin praksis selvom omstændighederne synes uoverkommelige. Læring fik en central rolle, da rammen i et  konfliktområde er dynamisk, og kravene ændres i stor hast. Jeg måtte lære af min praksis, og udvikle nye kompetencer for at kunne løse den ledelsesmæssige opgave – Jeg måtte lære at lære.

Broen mod den akademiske praktiker
Efter hjemkomsten fra Afghanistan blev jeg lærer på en af Forsvarets skoler. Her var jeg med til at uddanne kommende mellemledere i Forsvaret. Min tidligere erfaring, og det, at jeg var med til at uddanne kommende mellemledere, skabte et behov for yderligere personlig og faglig udvikling.
Jeg følte et behov for en bredere teoretisk indsigt i ledelsesfeltet, som medførte at jeg tog en diplomleder uddannelse. Gennem uddannelsen blev jeg virkelig udfordret rent fagligt, samt fik noget at binde min ledelseserfaring op på rent teoretisk, og min værktøjskasse blev udvidet. Det oplagte valg var at fortsætte med at studere, og valget faldt naturligt på lærings- og forandringsprocesser på AAU.
Indgangen til studiet forekom naturlig i forlængelse af min diplom i ledelse, og jeg kunne se behovet for at udføre ledelse og læring i samme ramme. Læring har og får en central rolle i nutidens og fremtidens organisationer hvor læringsarenaen i stigende grad flyttes ud i erhvervslivet. Udfordringen bliver at kunne lære at lære for at kunne opretholde en stærk position på både den nationale og internationale scene i et globalt og omskifteligt samfund.
Netop den udfordring stiller skarpt på kontinuerligt at udvikle evnen til at udføre ledelse og lære i samme ramme, hvilket sammenfatter mine interesser i tre nøgleord – ledelse, læring & forandring.
Som ny kandidatstuderende manglede jeg koblingen til min gamle hjemmebane, nemlig den direkte relation til praksis. Mine tidligere erfaringer fra Forsvaret og nyerhvervede ledelsesuddannelse, har dannet udgangspunkt for mit mantra, ”sammen skaber vi udvikling”. Jeg manglede noget – et netværk eller et forum, som kunne bidrage til, at dele og modtage viden og erfaringer med andre studerende, og bringe dem i spil i erhvervslivet.
Under introforløbet til min kandidatuddannelse blev jeg inspireret af en ældre studerendes oplæg omhandlende AAU Matchmaking konceptet. AAU Matcher konceptet vagte min interesse, grundet jeg kunne se en mulighed for at bygge bro mellem teori og praksis, og gøre dette sammen med andre studerende i en organisatorisk kontekst. Viden må for mig ikke låses i en universitetsramme, men skal ud og ”arbejde” i erhvervslivet. AUU Matchmaking giver mulighed for at møde virksomhederne på deres boldbane, og udfordre både mig selv og de virksomheder jeg arbejder sammen med.
At blive AAU Matcher var derfor for mig et oplagt valg, da jeg kan være med til at dele og skabe viden, der kan bringes i spil og anvendes i praksis.

Alternativ praktikplads i Aalborg Kommune

I efteråret 2013 var jeg i praktik ved Aalborg Kommune i Kultur- og fritidsafdelingen. Praktikken var et led i min kandidatuddannelse, Interaktive Digitale Medier, hvor 9. semester var en anledning til enten at studere et selvvalgt emne, starte virksomhed, være i praktik eller deltage i computerspil-workshoppen DADIU. Jeg valgte praktikken, da jeg havde en klar forestilling om hvordan jeg kunne bruge mine kompetencer inden for et felt der interesserede mig, nemlig kulturformidling.
Gennem mit fritidsjob på ungdomskulturhuset KUL i Nordkraft havde jeg fået muligheden for at fungere som workshopleder på en af Aalborg Kommunes borgerworkshops i anledningen af at den nye kulturpolitik skulle skrives. Her fik borgere muligheden for at have medbestemmelse på nogle af de punkter der senere skulle fungere som en del af den nye politik. Workshoppen var for de unge i Aalborg Kommune og til at indlede workshoppen kiggede Aalborg Kommunes kulturchef Lis Rom Andersen forbi. Det så jeg som en oplagt mulighed for at spørge hende om de kunne have brug for en praktikant. Gennem hende fik jeg kontakt til områdechefen i kultur & fritid, som gerne ville have mig til samtale.
Ved at være opsøgende fik jeg skabt mig en praktikplads, der på nogle måder er en smule alternativ set i lyset af, at flere af mine medstuderende fik praktikpladser i digitale mediebureauer og reklamebureauer. I kultur & fritid kom jeg til at sidde på mit eget projekt, dog som en del af en gruppe af sparringspartnere, jeg holdt møde med en gang hver anden uge eller når der var behov for det. Mit arbejde bestod til dels i at lave en markedsundersøgelse, behovsundersøgelse, både af brugerens behov, men også Aalborg Kommunes behov for en kultur- og fritidsapp. Derudover idégenererede vi på indholdet i appen og jeg stod for at skabe en prototype og få den testet. En analyse af hvad jeg fandt frem til gennem min research lagde til grund for min vurdering og mine løsningsforslag til hvordan det videre arbejde med kultur- og fritidsappen skulle gribes an. Da jeg afsluttede min praktik kunne vi aflevere et samlet arbejdsdokument med research, analyse og løsningsforslag til kulturchefen.

Her gjorde jeg brug af en metode fra studiet i mit praktiske arbejde.

Jeg måtte arbejde selvstændigt og intuitivt for at løse opgaven på bedste vis. Det var noget helt andet at sidde alene med sådan en opgave, når jeg er vant til at arbejde i grupper på studiet. Desuden skulle jeg selv strukturere mit arbejde og indkalde til møder både med min sparringsgruppe, men også andre personer, der kunne hjælpe mig i processen. Det var utrolig spændende arbejde, da det både var kreativt, men også krævede at jeg måtte omsætte min faglige viden så alle kunne forstå det. Det blev en fin udfordring i kommunikation, som jo altid er givtigt på længere sigt. Jeg blev selv udfordret på min tekniske viden og fik kendskab til teknik og tendenser inden for teknik og videndeling, jeg endnu ikke var bekendt med fra studiet. Dette kendskab kan jeg tage med videre i mit speciale, som dog ikke handler om kulturformidling. I mit speciale samarbejder vi med et projekt under Vejle Kommune, så jeg kan bestemt drage nogle paralleller til de kommunale arbejdsgange, samt de tendenser som kommunerne har stor interesse for, når det handler om udvikling inden for digitale medier og dataindsamling/videndeling.


Her lavede jeg screenshots til app-prototypen. Det var en low fidelity prototype.
Det jeg tror jeg kan have stor glæde af i fremtiden ved at have været i praktik i Aalborg Kommune, er mit kendskab til hvordan kommunen hænger sammen som organisation, samt et bredere netværk. Jeg håber at kunne bruge mit netværk til at få mit første ”rigtige” job, når jeg snart skal ud på arbejdsmarkedet. Desuden er jeg meget positivt stemt for at komme i job i det offentlige, da der, i kultur & fritid samt på skole- og dagtilbudsområdet, sker stor udvikling inden for digitale medier. Her har det også været en fordel at ”tænke ud af boksen” i valget af praktiksted. Jeg har selv været med til at definere min arbejdsopgave og har på den måde ikke udfyldt en eksisterende stillingsbetegnelse. Opgaven har været baseret på et opstået behov inden for medie- og kommunikationsudvikling, og her har jeg kunne træde til med viden fra mit fagområde. Jeg tror det er en fordel ikke at låse sig fast i en stillingsbetegnelse, når man skal ud og finde et job, for jobs hænger ikke på træerne, og ofte skal man selv ”skabe” dem.
Rent fagligt har jeg fået kendskab til nye tendenser og teknik jeg ikke kendte til gennem min researchfase. Desuden har jeg brugt de metoder jeg har lært, i praksis. Det har været spændende at se hvordan forholdet mellem teori og praksis udspillede sig. Men jeg synes at det er på den personlige front, at jeg har fået mest ud af mit praktikophold. Nu er jeg i stand til at sætte ord på mine kompetencer og har en klar profil, som jeg kan præsentere for netværk og interesserede. Det er en stor hjælp, for som studerende kan det ofte være svært at sætte ord på sine kompetencer og fortælle hvad man reelt set kan – man kan jo så meget og så ikke alligevel. Ved at være i praktik bliver det meget mere konkret, hvad man egentligt kan.
Jeg kan kun anbefale at tage et semester i praktik i en virksomhed. Derudover synes jeg at det er vigtigt at gøre sig nogle tanker om hvilken faglig profil man ønsker at have, og så aktivt opsøge virksomheder der arbejder inden for det felt. Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv, at kultur & fritid var det rigtige valg for mig, da det supplerede mine interesser og vidensfelt. Jeg havde sikkert haft en helt anden oplevelse, hvis jeg havde været i et digitalt mediebureau, men set ud fra mine interesser, så var det ikke relevant for mig at vælge den retning. Så det kan anbefales at tænke lidt alternativt, hvis man ikke umiddelbart synes at det ligger lige for hvad man skal vælge som praktiksted.
Sidst kan jeg nævne, at jeg havde en rigtig god tid på kontoret rent socialt. Mine kolleger var rigtig søde og kompetente, og jeg følte mig hurtigt som en del af fællesskabet, og ikke kun som en praktikant. Det var også vigtigt for mig, at jeg ikke bare ville være hende praktikanten, men en fagperson som mine kolleger kunne bruge i det omfang der var brug for sparring, samtidig med at jeg kunne lære af dem. Ofte kom mine kolleger med spørgsmål til mig om sociale medier og medier generelt. Jeg holdt sågar et lille facebook-kursus for en ældre kollega, der gerne ville være lidt med på beatet. Til slut fik jeg også en rigtig fin anbefaling fra områdechefen, som jeg håber kan være indgangsbillet til mit første job når den tid kommer. Det er i hvert fald aldrig skidt at være på god fod med cheferne.

Projektsamarbejde

Når et nyt semester oprinder, undervisningen sparkes i gang og projektskrivningen tager fart så er det tid til at overveje i hvilken retning man ønsker at projektet skal udvikle sig. Der er mange måder at gribe projektskrivning an. For mit vedkommende har tidligere projekter været udarbejdet ud fra en teoretisk synsvinkel og har ikke inddraget undersøgelser af den virkelige verdens tilstande. Derfor var det vigtigt for mig at forsøge med en anden tilgang, da jeg sidste gang skulle eksperimentere med projektskrivningens kunst.

Ved et tilfælde kom jeg i snak med en konsulent fra VIBORGegnens Erhvervsråd, som straks viste interesse for at indgå et projektsamarbejde. Rammerne var sat og vi deltog begge i et netværksarrangement, så allerede der var nogle barrierer nedbrudt i forhold til at skabe kontakt. Vi kunne konversere ud fra samme tanke og tilgang til at samarbejde på tværs af universitet og erhvervsliv. Hun var meget lydhør og åben over for, hvad jeg måtte have af ønsker til vinklen på projektet, inden for hvilket specifikke område og stillede sig til rådighed med det samme som reference- og kontaktperson. På ganske kort tid fik vi lavet en aftale, allerede dagen efter fik jeg tilsendt materiale og så var vi i gang. Denne positive respons er bestemt ikke gængs og tidligere har jeg oplevet at det var umuligt at få virksomhederne i snak, også selvom tanken var at lave et interview på maks. 30 min. Der var intet at hente. Så det var en glædens dag, da jeg endelig langt om længe kunne arbejde ud fra en specifik case og havde en kontaktperson, som stod til rådighed i alle henseender.

Samarbejdet med Viborg Kommune endte med nogle konkrete resultater, som kunne viderebringes til min kontaktperson. De endelige resultater mundede ud i tre konkrete løsnings- og forbedringsforslag, som Viborg Kommune har mulighed for at tage i betragtning i den fortsatte udvikling af de processer som var fokus i projektet.

Jeg kan kun opfordre både studerende og erhvervsliv til at engagere sig i hinanden og udnytte de potentielle ressourcer, der ligger mellem linjerne. Man kender ikke udfaldet på forhånd, men måske bliver man positivt overrasket over anderledes og nytænkende input, kreative løsningsforslag og relationer mellem studerende og erhvervsliv. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig ud i et projektsamarbejde!

Uddannelse Nu

Uddannelse Nu

Der er få ting der er mere værdifulde end en god uddannelse. For de fleste mennesker er det nøglen til et godt job, en succesfuld karriere og en chance for at vokse og udvikle sig som et individ. Desværre kan det være svært at finde den rigtige undandelsesinstitution og det er ikke altid lige den nemmeste opgave. 

Det kræver en masse tid at gennemgå alle de forskellige oplysninger

Det kræver en masse tid at gennemgå alle de forskellige oplysninger om de forskellige gymnasier og universiteter. Den gode nyhed er at alle facts nu er samlet på et sted - vores katalog af uddannelsesinstitutioner. Her finder du alle skoler, gymnasiumser eller universiteter i Danmark. Du finder også alle de grundlæggende oplysninger om hver enkelt institution. 

Private skoler, religiøse gymnasiumser, offentlige universiteter

Private skoler, religiøse gymnasiumser, offentlige universiteter og andre steder hvor du kan få en skræddersyet uddannelse. Du kan finde alt sammen på vores hjemmeside. Der er forskellige kriterier folk bruger til at finde den rigtige skole som f.eks. belligenhed, bedømmelse, specialiseringer, undervisningen og mange andre faktorer. 
Så snart du ved hvilke faktorer der spiller en rolle for dig, så start din søgning og du vil finde en perfekt institution på rekord tid. Hvis du dog lige har startet din søgning og kan lide at holde mulighederne åbne, så kan du gennemgå alle skolerne i kataloget og finde en der tiltaler dig bedst.

femårig universitetsuddannelse

Når afslutningen på en femårig universitetsuddannelse nærmer sig, betyder det for mange starten på en spændende karriere. For andre betyder det tid til at stifte familie. 

Men der er meget der skal gå op i en højere enhed før familiedrømmene kan realiseres. Dels er der spørgsmålet om, hvornår det er smart at få børn: mens man studerer eller bagefter? – og hvad så med ens fremtidige arbejdsgiver og viljen til at ansætte en der enten lige har været på barsel eller er i midt-tyverne og måske klar til at få børn. For kvinder er der mange spørgsmål der kan forvirre og påvirke beslutningen om at: nu er det nu! Jeg vil derfor fortælle om min oplevelse med at få en baby midt i specialeræs.
Det var egentligt ikke særlig svært at tage beslutningen om at få et barn, for jo mere min kæreste og jeg talte om det, des større blev lysten og fordelene flere. Og det er jo aldrig et helt perfekt tidspunkt at få et barn på, blev vi enige om og satte projektet i gang, i håb om at der ville komme en juni-baby, så det kun var eksamen der skulle overstås. Men sådan nogle babyer bestemmer jo selv, så det blev en marts-baby i stedet.
Det var sommer 2013 og vi skulle rejse tre uger til USA, da vi fandt ud af at jeg var gravid. Min kæreste havde lige fået job efter endt uddannelse og vi skulle flytte til Kolding ved juletid. Det var nemlig der jeg var færdig med at være i praktik ved Aalborg Kommune som led i mit 9. semester. Specialet skulle begyndes først i januar 2014 og jeg er så heldig at have en specialemakker, som uden tøven var klar til at skrive speciale på trods af en flytning, der gjorde at vi ikke kunne sidde fysisk sammen, og babys ankomst midtvejs i specialeperioden. For at lette specialeprocessen i sidste ende, begyndte vi allerede i november 2013 at indsamle empiri og skabe kontakt til den sparringspartner vi fik at gøre brug af i specialeperioden. I januar var min kæreste og jeg flyttet til Kolding og min specialemakker kom ofte ned og boede hos os et par dage ad gangen, så vi kunne arbejde mere fokuseret. Vi havde i forvejen lagt en stram og meget ambitiøs tidsplan, for at være sikre på at komme eventuelle problematikker i forkøbet. Vi vidste jo ikke hvilken slags baby vi ville få – ville det være en baby med kolik, en der bare ikke ville sove eller en der var syg, var ikke til at spå om. Så vi forsøgte at komme så langt som muligt i specialeprocessen inden min termin d. 25. marts. Mens jeg var højgravid foretog vi de sidste observationer vi skulle bruge til analysen i specialet og dagen inden jeg fødte, sad jeg og skrev analyse. Så det var en intensiv periode op til fødslen, men ingenting sammenlignet med bagefter.


Gravid midt i flytterod, eksamener og opstart på speciale.
Jeg fødte seks dage før terminsdatoen, så her blev vores plan skubbet en smule. Dog ikke mere end at vi sagtens kunne nå det. Vi var desværre bare ikke så langt med analysen som vi havde håbet på. Min kæreste og jeg holdt to ugers barsel lige efter fødslen. Efter de to uger måtte min kæreste tilbage til arbejdet og det måtte jeg også. 
Med min datter i sin lift ved siden af mig, sad jeg og skrev analyse. Ofte med hende i den ene arm og den anden hånd på tastaturet. Da det blev tid til at strukturere, rette og foretage ændringer specialet, blev min specialemakker og jeg enige om at forsøge os med Teamviewer, hvor vi kunne dele computerskærmene. Her sad vi så fra morgen til aften og talte i telefon og arbejdede sammen på Teamviewer. 
Vi var fra begyndelsen enige om at min specialemakker skulle styre computeren, da jeg skulle passe min datter på samme tid. Det fungerede rigtig godt at bruge Teamviewer, da vi ikke tog lige så mange pauser som når vi sad fysisk sammen og de pauser vi tog var desuden kortere. Det var nemmere at holde fokus, da vi ikke kunne se hinanden fysisk – det var pludselig ikke lige så hyggeligt som havde vi siddet sammen (det var stadig utrolig hyggeligt, men med langt færre kaffepauser).

Min datter har helt fra begyndelsen været nem og dejlig. Hun spiser, sover og udvikler sig som små babyer helst skal og der er ikke meget brok fra hendes side. Om natten vågnede hun desuden kun én gang kl. 2 og igen kl. 6 om morgenen. Efter godt to måneder sov hun mere eller mindre igennem, og jeg fik derfor min nattesøvn. Fordi hun har været så mild og rolig, var det ikke svært at skrive speciale på samme tid. Vi fik hurtigt en rutine, hvor vi gjorde det samme hver dag. Dét der var hårdt, var at måtte fjerne fokus fra hende når hun gerne ville snakke og lege, og på anden måde underholde hende, med min specialemakker i den anden ende af røret og en deadline hængende over hovedet. Mange aftener måtte jeg desuden se min kæreste putte vores datter og selv gå i seng, mens jeg sad oppe sent og arbejdede med min specialemakker, velvidende om, at jeg snart skulle op alligevel og give min datter mad. Desuden var der ikke meget kærestetid mens specialet stod på. Det var vi dog begge indstillede på, da vi besluttede os for at gennemføre at få et barn og at jeg skulle færdiggøre min uddannelse. Det har bestemt været en fordel, at vi var nået så langt med specialet inden hun kom, så hun stadigvæk var så lille, mens den hårde periode var i gang. Jo ældre hun bliver, des mere krævende bliver hun også. Hun har flere vågne timer og insisterer på at stå op hele tiden mens hun griner og spræller med benene. Andre gange vil hun kun sove hvis hun bliver holdt i hånden. Hun er virkelig en sød, aktiv basse nu, men jeg er glad for at det kun er eksamen der skal forberedes, for der er ikke så meget tid længere.
En aktiv lille pige, der allerhelst vil stå op hele tiden.
Vi blev færdig med specialet cirka en uge før det skulle sendes til print. Min specialemakker var så sød at påtage sig at få sat specialet op i InDesign, mens jeg mere eller mindre kunne slappe af og nyde min familie. Det var et stort stykke arbejde hun gjorde! Dagen inden specialet skulle sendes til tryk, løb vi alt igennem for brølere og kom først i seng kl. 4.30 om natten. Inden afleveringen d. 2. juni havde vi en uge til at lade batterierne op. Det har virkelig været skønt at være færdig i så god tid, så vi undgik det værste stress. Desuden har vi afleveret et speciale vi begge er stolte af og har en god fornemmelse for. Ingen af os var interesserede i at gøre det halvt og ’bare blive færdige’. Skulle vi gøre det, skulle det gøres ordentligt! Så nu står den på forberedelse til eksamen d. 30. juni og derefter barsel indtil februar 2015.
Vores speciale ‘Digitale Børn’ klar til aflevering.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden min søde, tålmodige kæreste, hjælpsomme familie og fantastiske specialemakker – og en hel del vilje. Det har været hårdt og jeg har haft meget ondt af mig selv. Men det har også været virkelig spændende, udfordrende og hyggeligt, og jeg fortryder ikke at jeg valgte at få et barn midt i specialet. Nu er jeg nemlig meget snart færdiguddannet og det er rart at tænke på.

Camilla, min specialemakker, og lille Clara inden vejledermøde – her må baby komme med.
Ud fra mine erfaringer og betragtninger er jeg kommet frem til følgende råd, hvis du tænker på at stifte familie midt i uddannelse:
Undgå at gøre alt på én gang. Vælg baby og speciale og ikke mere. Når jeg ser tilbage på min graviditet samt specialeperiode og fødsel, er det den mest hektiske periode jeg nogensinde har gennemgået, fordi jeg ikke bare kunne hygge om og nyde min graviditet. Jeg skulle i stedet flytte, pakke ned, pakke ud, afslutte praktik, gå til eksamener, afslutte to studiejobs, falde til i en ny by – alt imens baby voksede, jordemoderbesøg skulle passes og specialet skulle skrives. Derfor vil jeg anbefale at hellige sig til baby og speciale og intet andet.
Find en specialemakker, der er indstillet på at baby er en del af specialeperioden. I vores tilfælde havde jeg ”advaret” min veninde og specialemakker i forvejen, at der nok snart var en baby på vej. Så havde hun mulighed for at tænke over det. Jeg gjorde desuden meget ud af at fortælle at det ikke var nogen hindring og at jeg var top motiveret for at aflevere til tiden. Hun var heldigvis helt indstillet på at skrive sammen med mig og har gennem hele forløbet været alletiders søde veninde og sejeste specialemakker.
Indstil dig selv på, at du ikke kan have fokus på hverken baby eller speciale hele tiden. Når baby sover må du fokusere 100 % på speciale og når baby er vågen må du være nærværende. Dog oplevede jeg, at jeg det sidste stykke tid havde utrolig meget fokus på speciale og måtte give nogle af de hyggelige stunder med baby fra mig, for at arbejde videre. Det var hårdt, men når jeg ser tilbage, føler jeg dog ikke jeg er gået glip af noget. Når jeg har haft muligheden har jeg hygget mig med min datter og når hun sov, stod den på speciale.
Husk på, at kæresten kan gøre alt det du også kan, når det kommer til at passe baby – undtagen amning. Derfor kan du sagtens overdrage nogle af babypligterne til din kæreste og fokusere på specialet.
Sørg for at lægge en tidsplan, der giver plads til fritid, hvor du kan fokusere 100 % på din baby og din familie. Det har hjulpet rigtig meget, at vi fra begyndelsen aftalte at arbejde så fokuseret, at vi kunne tillade os at holde weekenderne fri mere eller mindre. Min specialemakker havde tid til at arbejde mange timer på sine jobs og desuden lave ting i weekenderne. Jeg havde tid til at deltage i familiefester, forberede barnedåb og pleje min lille familie i en ellers stressende periode. Derfor føler jeg heller ikke at jeg er gået glip af så meget.
Alle babyer er forskellige og der er risiko for ”startproblemer” når baby kommer til verden. Derfor må du gøre op med dig selv om det er en mulighed at udsætte specialeprocessen med nogle måneder, hvis det ikke kan lykkes at blive færdig til tiden. Måske vil det være en fordel at tage orlov og først starte specialeperioden op, når der er kommet ro på og I har fundet en rytme. Når alt kommer til alt, er den lille nye jo det vigtigste i dit liv og det skal der være plads til.
Jeg vil tro, at mange arbejdsgivere ser det som en fordel at du allerede har et barn når de skal ansætte dig. Er du midt i tyverne og objektivt set klar til at stifte familie, tror jeg det kan afskrække potentielle arbejdsgivere, idet de måske ikke ønsker at ansætte en der efter relativt kort tid måske skal på barsel. Desuden viser dét at få barn og studere samtidig, at du er handlekraftig, dygtig til at have flere bolde i luften og yderst fokuseret, hvilket må være gode værdier at sælge sig selv på, når der skal søges job.

På café efter afleveringen af speciale – så står den på eksamen og derefter barsel.
Jeg håber min lille historie kan inspirere til at kaste sig ud i at få børn samtidig med at være studerende. Det kan sagtens lade sig gøre og det er det bedste der er sket i mit liv!

Randers Regnskov – Et Specialesamarbejde Aalborg

Min specialemakker og jeg skulle i december 2013 i gang med specialet. Det var noget som vi havde frygtet. Simpelthen fordi vi grundet travlhed med praktik og eksamener i niende semester, ikke havde mulighed til, at tænke over hvad der skulle skrives om, samt hvem vi ønskede at samarbejde med. På grund af vores uddannelse som oplevelsesdesigner, ønskede vi at finde en virksomhed, der er i sin kerne var et oplevelsescenter. At finde den rigtige samarbejdspartner viste sig at være sværere end vi havde regnet med. Efter mange afviste ansøgninger var vi i en krise, og krævede desperat en hjælpende hånd.
I efteråret 2013 var jeg i praktik ved Matchmaking Aalborg Universitet. I et af de møder jeg deltog i, stiftede jeg bekendtskab med udviklingskonsulenten Kristian Kindtler. Kristian som har et tæt samarbejde med Randers Regnskov, var derfor en god aktør at tage kontakt til, idet vi synes det kunne være spændende, at etablere et samarbejde med Randers Regnskov. Efter e-mail udveksling frem og tilbage, fik Kristian etableret kontakten mellem os studerende og udstillingschefen Niels Nørgaard samt formidlingsleder Asser Øllgaard. Dette førte til et møde i januar. Fyldt med spænding og nervøsitet kørte vi mod Randers. Tvivlen om de ville tage imod os eller ej tærede på mig langsomt og hjertet galoperede hastigt. Hvis de nu ikke var interesserede i et samarbejde, vil vi være nødsaget til at finde noget nyt, hvilket vil kræve tid og energi som vi ikke længere har råd til at miste.
Når det er sagt, så kunne mødet ikke have gået bedre. Niels og Asser tog godt imod os og glædede sig til at høre nærmere omkring det hele. Til mødet konverserede vi omkring hvad vi som oplevelsesdesignere kunne tilbyde, samt udføre og hvad det ville kræve af dem som virksomhed. Niels og Asser viste til mødet hurtigt interesse i at indgå et specialesamarbejde og stillede os tre problemstillinger, vi eventuelt kunne arbejde videre med.
  • Videreudvikling af deres mobilsite.
  • Videreudvikling af deres website.
  • Forbedrer formidlingen af deres naturbevarelsesprojekter.
Valget faldt på forbedring af den nuværende form at formidle omkring naturbevarelsesprojekter på i Randers Regnskov. Opgaven var udfordrende og havde store potentiale i forhold til udvikling af et koncept som både de besøgende og virksomheden kan drage nytte af.
Rammerne var nu sat og vi kunne allerede begynde at planlægge hvordan vi vil indsamle empirien. Det mest essentielle var at foretage en brugerundersøgelse, da det var vigtigt at etablere en forståelse af hvordan de besøgende interagere med den nuværende formidling. De vil ligeledes give os et indblik i hvad de realt har behov for, når der formidles noget til dem. Den første del af empirien forgik ved hjælp af observationer af de besøgende og deres adfærd i regnskoven. Den anden del forgik ved hjælp af fokusgruppeinterview. Hertil trådte regnskoven ind og gav en hjælpende hånd, først ved at forære os sæsonkort så vi frit kunne gå ind og ud når vi skulle samle empiri, men derudover annoncerede de på deres facebookside, at de søgte deltager til fokusgruppeinterview, og som incitament vil alle deltager få sæsonkort. Dette var med til at øge interessen for deltagelse i fokusgruppeinterview.
Observationerne viste at den ideelle målgruppe der skulle fokusere på, var børnefamilier med børn mellem 8-12 år, idet majoriteten af børnene i den alder kan læse og forstå. Netop børnene var vigtige at fokusere på, da oplevelsen i regnskoven er hovedsageligt orienteret mod dem. Fokusgruppen skulle derfor være besat af deltager i denne målgruppe.  Empirien fra fokusgruppen foreviste, at de besøgende i højere grad ønskede at integreres i formidlingen, således at de aktivt og fysisk skulle være en del af den. Det mente at de på denne måde bedre kan forstå hvad formidlingen drejer sig om. Udover at formidlingen skulle være involverende, så var det nødvendigt at den havde humor og var på et børneniveau således børene kunne forstå den.
Med disse informationer in mente, fik vi stablet en kreativ workshop på benene. Formålet med workshoppen var at deltagerne skulle hjælpe os med at idégenerere og finde frem til mulige løsninger. Øvelserne der her var taget i brug, var delvist inspireret af Den Kreative Platform, i kombination med øvelser vi selv havde designet. Som studerende var det ret skræmmende, at skulle drive en helt workshop på egen hånd, heldigvis trådte min erfaring fra de adskillige workshops jeg havde deltaget i, i kræft. Dette var med til at strukturere workshoppen professionelt. Resultatet var en masse gode idéer som både vi og regnskoven kunne blive inspireret af.
Det endelige koncept blev udviklet med inspiration fra disse idéer, og har til hensigt via en applikation og spil at understøttet den nuværende formidling i regnskoven. De besøgende kan i sammenspil med konceptet, gå på opdagelse i Randers Regnskov og løse opgaver der er relateret til naturbevarelsesprojekt. Mere aktiv orienteret formidling vil på en mere personlig plan eksponere de besøgende for budskabet, samt vigtigheden af naturbevarelse og vil muligvis vække større interesse og forståelse for sagen.
Confucius sagde engang “I hear and I forget. I see and I remember. I do and I understand”.
Dette har været kernen i den måde vi ønskede at løse problemstillingen på, men det har så sandelig også været sagen med hele specialeforløbet. Vi har gennem praktisk øvelse med empiriindsamling, workshop sessioner og prototype test lært på egen krop hvad det vil sige at være en oplevelsesdesigner. Desuden fik jeg et indblik i hvad der kræves af mig, når der skal leveres et produkt/koncept der skal opfylde brugerbehov, og være profitabel for en virksomhed.
Samarbejdet med Randers Regnskov har været fantastisk, berigende og professionelt. Dette samarbejde var dog kun muligt at få etableret igennem netværket, som jeg stiftede bekendtskab med som praktikant og som Matcher. Et godt råd til jer kommende speciale studerende vil være, at søge mulig samarbejdspartner i god tid, udspørg og udnyt jeres netværk, da der kan gemme sig en god mulighed.
Et praktisk anlagt samarbejde er udeforudsigende og kan være frustrerende til tider, da man ikke kender slutresultatet på forhånd, men den er udfordrende og lærende på en helt anden plan. Det kræver at man tænker anderledes og nytænkende og tit på egen hånd, for at komme frem til de kreative løsningsforslag. Det vil i sidste ende på en vis måde forberede dig so studerende på hvordan erhvervslivet fungere, men i ligeså høj grad være med til, at styrke fremtidig relationer mellem studerende og erhvervsliv.

Omstilling til bæredygtighed

eg blev AAU matcher, fordi fremtiden byder på mere lokal produktion af energi, og for at kunne følge med som energiingeniør er det nødvendi...