fredag den 17. november 2017

Uddannelse giver frihed

Uddannelse giver frihed
“I Danmark har vi et fantastisk uddannelsessystem.”
Kære unge
Inden længe skal mange af jer træffe et meget vigtigt valg. Måske et af de vigtigste i jeres liv. Jeg tænker selvfølgelig på valget af en uddannelse. En uddannelse har betydning for det enkelte menneskes dannelse og bidrag til samfundets udvikling: Dannelse er, at man kan begå sig som menneske i et samfund, hvor man trækker både på en historisk og kulturel arv i det land, man kommer fra, og at man kan omsætte den arv i samspil med nutiden både nationalt og internationalt. På ens uddannelser er det derfor vigtigt, at den faglige kunnen, man erhverver sig, sættes ind i en større sammenhæng, der både har tråde tilbage i tiden og fremadrettet. På den måde giver uddannelse frihed og muligheder for den enkelte.
Valget af uddannelse er vigtigt. Det er et valg, som kan spille en hovedrolle i jeres liv, og som kommer til at sætte retningen for de næste mange år. Der er ingen tvivl om, at det for mange er et svært valg. Skal man være ingeniør eller sygeplejerske? Studere økonomi eller psykologi? Der er knap 900 uddannelsesudbud at vælge imellem. Så det kræver, at I gør jer umage med forarbejdet, inden I vælger, hvor I vil søge om optagelse. Tal med venner og familie. Eller besøg nogle af de uddannelsesinstitutioner, I overvejer, og tag en snak med en studievejleder. 
I kan også besøge hjemmesiden Uddannelseszoom, som er et online værktøj, der giver jer mulighed for at sammenligne forskellige uddannelser og skabe et overblik. Her kan I se, hvor mange studerende, der dropper ud af de forskellige uddannelser, hvor meget færdiguddannede tjener, og hvor mange af dem, der har fået job. Jeg vil gerne opfordre jer til at overveje, om den uddannelse, I vil søge ind på, har gode jobudsigter. Når I står med et eksamensbevis i hånden er det afgørende, at I får mulighed for at sætte jeres nye kompetencer i spil på arbejdsmarkedet.
I Danmark har vi et fantastisk uddannelsessystem. Studerende tilbydes betalt uddannelse, stor fleksibilitet og endda løn for at studere i form af SU. Derfor skal man også yde sit bedste hele vejen igennem. Man skal vise flid. Studere på fuld tid og møde engageret op til undervisningen med mod på at blive dygtigere. Det vil komme jer til gode i den anden ende, når I med en uddannelse i baggagen har mere frihed til at være herre over jeres eget liv. 
Men først skal I træffe jeres vigtige valg. Tænk jer rigtig godt om. Det er jeres valg – og jeres frihed. Jeg ønsker jer held og lykke.

Mød Danmarks otte universiteter

Danmarks universiteter konkurrerer hvert år om et stigende antal studerende og ikke mindst om de skarpeste hjerner. Der bliver investeret i nye uddannelsesfaciliteter som aldrig før for at skabe de bedste rammer for studiemiljøerne, forskning og faglighed – og ikke mindst for at uddanne de bedste kandidater. Den høje standard gør sig gældende internationalt, hvor de danske universiteter ligger godt placeret på ranglisterne. Sidste år blev næsten 30.000 studerende optaget på Danmarks otte universiteter.
Copenhagen Business School, CBS
Copenhagen Business Schools over 22.000 studerende holder til på Frederiksberg i København med alt, hvad det indebærer af muligheder for et inspirerende studiemiljø. CBS er et universitet med et internationalt udsyn og med særligt fokus på sprog og businessstudier. Mere end 3.000 studerende har en international baggrund, og mange af universitetets uddannelser er rettet mod internationale erhvervskarrierer. CBS er ikke udelukkende en handelshøjskole, hvor alle studerende drømmer om nålestribede jakkesæt og kontorer i Singapore. CBS blander merkantile fag som finansiering, regnskab og marketing med klassiske discipliner som filosofi, antropologi, samfundsvidenskab, økonomi og jura. 
CBS havde sidste år adgangsbegrænsninger på alle uddannelser. Det var også på CBS, landets højeste snit på 12,1 krævedes for at blive optaget på studiet International Business. Alligevel skal man ikke opgive drømmen om CBS, hvis snittet ikke er i topklasse. Der er mange uddannelser på CBS, og universitetet optager en stor andel på kvote 2.
Fakta: Studerende: 22.564 Optaget 2015: 2797 Sted: Frederiksberg, København Ranking: QS Top Business Schools in Europe: 9
Foto: Bjarke MacCarthy

Københavns Universitet, KU
Danmarks største universitet med omkring 40.000 studerende blev grundlagt i 1478 og er dermed også Danmarks – og et af Nordeuropas – ældste universiteter. Københavns Universitet er en international uddannelses- og forskningsinstitution, der udbyder over 200 uddannelser inden for samfundsvidenskab, humaniora, sundhed, jura og naturvidenskab. KU ligger højt på de internationale ranglister over uddannelser, og mere end 1200 udvekslingsstuderende søger til Københavns Universitet hvert år samtidig med, at 900 af KU’s egne studerende udnytter de mange udvekslingsprogrammer.
Københavns universitet investerer i disse år i flere nye undervisnings- og forskningsbygninger. Således bliver det humanistiske fakultets gamle bygninger på Amager frem til 2016 udbygget til et moderne campusområde, hvor også jura og teologi i fremtiden får sæde. 
Fakta: Studerende: 40.900 Optaget 2015: 7614 Sted: København, Frederiksberg Ranking: QS top universities: 69

Roskilde Universitet, RUC
RUC holder til i Trekroner ved Roskilde, hvor omkring 8000 studerende læser. RUC blev oprettet i 1972 og er kendt for sit særlige fokus på tværfaglighed og projektarbejde. Samtidig har studerende på Roskilde Universitet i høj grad mulighed for selv at præge deres studie. På RUC kan man kombinere fagene, så de passer til personlige interesser og ambitioner. 
Det er RUC’s ambition at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye undervisningsformer. RUC’s faglige profil er dermed unik, fordi traditionelle universitetsfag som filosofi, tysk eller biologi og specialiserede fag som Performance Design eller Sociale Interventionsstudier supplerer hinanden på RUC.
Kreativiteten i den faglige profil går hånd i hånd med det livlige studiemiljø omkring det moderne Campusområde. Dertil er der inden for de seneste år investeret i nye laboratoriebygninger og sportsfaciliteter.
Fakta: Studerende: 8.000 Optaget 2015: 1.717 Sted: Trekroner

Syddansk Universitet, SDU
Syddansk Universitet blev oprindeligt grundlagt i Odense i 1966, men har gennem flere fusioner med andre uddannelsesinstitutioner udviklet sig til en af Syddanmarks største arbejdsgivere med en decentral regional profil med seks campusser fordelt over Jylland, Fyn og Sjælland. Det betyder også, at SDU kan tilbyde næsten alle akademiske uddannelser inden for humaniora, samfundsvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab. Samtidig har SDU en stærk international profil, hvor næsten hver femte studerende er fra udlandet.
De seneste år har SDU arbejdet med at sætte 'de studerende i centrum'. F.eks. ved at investere mere end 45 mio. kr. i forskellige projektet, hvor målet er at forbedre service til de studerende, at skabe et mere attraktivt studiemiljø og at styrke kvaliteten i undervisningen. De studerende har fået et fitnesscenter, biblioteket er moderniseret, der er opført en ny fredagsbar, og Starbucks har åbnet en kaffebar på SDU. 
2014 vedtog SDU en målsætning om, at alle ansøgere til bacheloruddannelser på sigt ikke kun skal vurderes på karaktergennemsnit, men også skal til samtaler og tests for at sikre det bedste match og et lavere frafald. 
Fakta: Studerende: 27.000 Optaget 2015: 5463 Sted: Odense, Esbjerg, Sønderborg, København, Slagelse, Kolding Ranking: QS top universities: 361

Aalborg universitet, Aau
Aalborg Universitets mere end 20.000 studerende holder til på forskellige adresser i Aalborg. For eksempel i kulturcentret Nordkraft på den gamle industrihavn. Universitetet har dog også afdelinger i Esbjerg og København. AAU dækker hele det akademiske spektrum med uddannelser indenfor humaniora, sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab.
Aalborg Universitet er særligt kendt for sit fokus på problemorienteret projektarbejde. Det betyder i praksis, at de studerende arbejder med praktiske problemer, som løser ved hjælp af teorien. På den måde forsøger Aalborg Universitet at komme tættere erhvervslivet.
De studerende på Aalborg Universitet er nogle af de hurtigste i landet, når det gælder om at gennemføre deres uddannelser. Det er også et af Aalborg Universitets fremtidsmål at sikre, at de studerende når igennem på normeret tid, og at de er forberedte på arbejdsmarkedets krav, når de er færdige med deres uddannelser. 
Fakta: Studerende: 20.600 Optaget 2015: 4.523 Sted: Aalborg, Esbjerg, København Ranking: QS top universities: 356

Aarhus universitet, AU
Aarhus Universitet er med sine næsten 40.000 studerende Danmarks næststørste. Universitetet udbyder 91 bachelor- og 112 kandidatuddannelser indenfor både business, humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. 
De fleste studerende på Aarhus Universitet opholder sig til dagligt i bygninger omkring den grønne universitetspark midt i byen. Placeringen og ikke mindst byens store andel af studerende gør Aarhus til en levende studieby, hvor de studerende deltager i kultur- og natteliv både på og udenfor campus. 
Forskere og undervisere fra Aarhus Universitet har vundet en række internationale priser for deres forskning. Blandt andet har forskere fra Aarhus Universitet to gange modtaget nobelpriser. For at tiltrække og udvikle talenter blandt de studerende prioriterer Aarhus Universitet forskerrekruttering og talentudvikling som et vigtig del af universitetets opgaver både nu og i fremtiden.
Fakta: Studerende: 38.120 Optaget 2015: 7.308 Sted: Aarhus Ranking: QS top universities: 107

Danmarks Tekniske Universitet, DTU
DTU udbyder kun naturvidenskabelige uddannelser særligt med fokus på ingeniørfaglige discipliner. På DTU kan man læse både bachelor-, kandidat-, og Ph.d.-uddannelser inden for de fleste ingeniørfaglige discipliner. 
DTU holder primært til i lokaler i Ballerup og Lyngby nord for København. Universitetet har mere end 10.000 studerende og 5000 ansatte. De beskæftiger sig med alt fra rumforskning til fødevaresikkerhed. Indenfor de mange forskellige uddannelsesretninger råder DTU over de mest moderne test- og laboratoriefaciliteter som for eksempel et vindmøllelaboratorium, et oceangående skib og den nyeste nanoskopi center.
DTU arbejder strategisk med innovation og entreprenørskab og hjælper aktivt de studerende med at udvikle nye idéer og rådgivning omkring etablering af virksomhed. I 2015 blev det 1500 m2 store Skylab etableret som tilbyder iværksættere faciliteter til tests og prototypeudvikling.
Fakta: Studerende: 10.300 Optaget 2015: 2.041 Sted: Lyngby, Risø, Lindholm, Silkeborg, Hirtshals, Nykøbing Mors, Søborg Ranking: QS top universities: 112
Foto: Vibeke Hempler/DTU

IT-Universitetet, ITU
ITU er Danmarks nyeste, mindste og mest specialiserede universitet. Det ligger på Amager i København. Selvom universitetets studerende studerer forskellige fag og discipliner, har de alle det tilfælles, at omdrejningspunktet er informationsteknologi.
Man kan godt studere digitale medier og design og softwareudvikling på IT-Universitetet, men det er langt fra alle de studerende, der håber på at udvikle det næste Instagram eller GTA. På ITU kan man nemlig også studere, hvordan informationsteknologi påvirker os som mennesker. IT-Universitetet går lige så meget op i kunst, businessmodeller og design som i at software fungerer optimalt. Grundlæggende tager alle uddannelser på IT-Universitetet udgangspunkt i en bred tværfaglig forståelse af IT, der rummer tilgange til IT inden for både humaniora, naturvidenskab, business, kunst og design.
ITU’s målsætning er at levere internationalt førende forskning og uddannelse og gøre Danmark til et land, der skaber værdi med it. 
Fakta: Studerende: 2.730 Optaget 2015: 241 Sted: København, Amager
Kilde: ufm.dk

EUX: Én uddannelse, mange muligheder

Er du færdig med 9. eller 10. klasse, og har du svært ved at vælge mellem studenterhuen og et praktisk fag? Så er EUX uddannelsen nok noget for dig.
”Netop dén kombination af teori og praksis er en af uddannelsens væsentligste styrker.”
Det helt særlige ved den 3 ½ - 4-årige EUX uddannelse er, at den giver dig mulighed for at kombinere en gymnasial eksamen med en erhvervsuddannelse. Efter EUX 1. del får du et bevis på, at du har opnået generel studiekompetence. 
Derefter kan du vælge at stoppe og tage en videregående uddannelse på f.eks. et erhvervsakademi. For at få en fuld EUX uddannelse fortsætter du på hovedforløbet og finder en elevplads inden for den erhvervsgren, du tænder allermest på – det kan være inden for administration, salg, offentlig administration, rejseliv, revision, spedition, shipping, økonomi eller som advokat- eller lægesekretær. 
Går du hele vejen med den fulde EUX-uddannelse, kan du læse videre på nøjagtigt samme vilkår, som dem der valgte gymnasievejen. Du har bare både en studenterhue og et svendebrev i hånden. 
Og netop dén kombination af teori og praksis er en af uddannelsens væsentligste styrker, udtaler Elsebeth Nygaard, Chefkonsulent på UddannelsesGuiden for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling & Styrelsen for It og Læring:
– Med en EUX får du to uddannelser på en gang: Både en håndværksmæssig uddannelse, som du kan søge job på efterfølgende, og en række hf fag, som du kan søge optagelse på de videregående uddannelser på baggrund af. Derfor omtaler vi uddannelsen over for alle, som skal vælge en ungdomsuddannelse, forklarer Elsebeth Nygaard.
Hos landets UU-centre ser man også et stort potentiale i EUX uddannelsen. Her lægges der ekstra kræfter i at øge opmærksomheden på den relativt nye uddannelse, både over for elever og forældre:
– Uddannelsen appellerer til den unge og ikke mindst de unges forældre. Frygten for at vælge en erhvervsuddannelse begrundes ofte med, at man lægger sig fast på én karrierevej i en ung alder, mens især det almene gymnasium åbner mange døre. Derfor tilgodeser EUX uddannelsen muligheden for at kunne bygge ovenpå senere hen, udtaler Claudia Hoffmann Dose, Souschef hos UU-Sjælsø i Birkerød. Hun vurderer, at det først og fremmest gælder om at vække nysgerrigheden blandt de unge, som ellers pr. automatik ville vælge gymnasiet – for EUX uddannelsen kommer man altså heller ikke sovende til:
– Mens ens kammerater fra holdet på erhvervsuddannelsen har fået fri, står den måske på mere matematik til EUX’erne slutter Claudia Hoffmann Dose.
EUX uddannelsen har et rekord lavt frafald (12%) sammenlignet med andre erhvervsuddannelser, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Er du over 20 år, kan du vælge EUX Business for voksne. Desuden skal alle finans- og kontorelever gennemføre et ét årigt EUX grundforløb, fra og med 1. august sidste år.

Det bedste fra gymnasiet og erhvervslivet er samlet i én uddannelse

EUX Business er en ny ungdomsuddannelse, som kan noget, mange unge har efterspurgt. Den giver adgang til at blive elev i en virksomhed og mulighed for at læse videre. 
”Med den nye EUX uddannelse har vi et helt nyt tilbud med et højt fagligt niveau.
Julie vil gerne være elev i et stort firma og arbejde med administration. Eller måske vil hun læse videre og blive sygeplejerske. Hun er ikke sikker, og derfor har hun valgt en ungdomsuddannelse, hvor hun kan gå begge veje. Hun har valgt EUX.
En række nye uddannelser er dukket op i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen. EUX Business er én af dem. Uddannelsen favner de unge, der både vil have en faglig uddannelse og muligheden for at kunne læse videre på f.eks. Erhvervsakademiet, Professionshøjskolen eller universitetet.
I dag går omkring 74 procent af de unge fra 9. og 10. klasse videre i gymnasiet, mens under 20 procent vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Den fordeling skal laves om, hvis der skal være job til alle på fremtidens arbejdsmarked. Der er brug for flere faglærte, mener både politikere og eksperter.
– Med EUX har vi fået et tilbud med et højt fagligt niveau. Vi håber, det kan hjælpe med at rette op på den skæve fordeling, fortæller Hans Henning Nielsen, der er forstander ved EUX Business og EUD Business på Aarhus Business College.
EUX Business er en helt ny ungdomsuddannelse på landets handelsskoler. Uddannelsen er bygget op, så man tager grundforløbet til en faglig erhvervsuddannelse samtidig med, at man får fag på gymnasiale niveauer og dermed studiekompetence. En EUX Business er målrettet erhvervslivet, men den giver adgang til alle videregående uddannelser på lige fod med og på samme vilkår som de gymnasiale uddannelser.
På en EUX Business kan man specialisere sig inden for Handel & Ledelse eller Administration & Ledelse. I løbet af de første to år får man fag på gymnasialt niveau og kompetencer, der er efterspurgte af erhvervslivet. Uddannelsen byder også på en lang række spændende valgfag.
Efter to år er man klar til at begynde karrieren i erhvervslivet med en toårig elevplads, eller man kan læse videre.
– Når vi taler om erhvervsuddannelser, er der traditionelt mange øjne, som kigger med: Politikere, arbejdstagere og arbejdsgivere i erhvervslivet. Det er en udfordring at imødekomme alle, men vi er landet et godt sted med EUX Business, som jeg ser masser af potentiale i. Her kan vi uddanne fremtidens medarbejdere til handel, kontor og butik, siger Hans Henning Nielsen.
De første elever begyndte på uddannelsen i august 2015. Og der er ingen tvivl om, at der er behov for en moderne uddannelse, som i højere grad er målrettet erhvervslivet end en almindelig studentereksamen.
– Alene her hos os i Aarhus efteruddanner vi hvert år 300 røde gymnasiehuer, som ikke er endt på rette hylde. Det er jo fuldstændig spild af tid, at de unge har valgt en gymnasieuddannelse, som de ender med ikke at kunne bruge til noget. Det koster på selvtilliden, og det koster skattekroner, siger Hans Henning Nielsen.
Som socialdemokraten Mattias Tesfaye så fint sagde: Nogle gange er det bedre med et stort kørekort end en lille studentereksamen. Det er helt klart et udsagn, der er værd at tænke lidt over. Der er stadig en samfundsnorm, som dikterer, at gymnasiet er det eneste rigtige. Den opfattelse bør vi have ændret, så de unge i stedet finder den rette uddannelse i første forsøg.
– En studentereksamen er bestemt en god ting, men den er bare ikke for alle. Jeg ønsker mig en holdningsændring i samfundet generelt, hvor der bliver sat spørgsmål ved, om gymnasiet nu også altid er det rigtige valg for den unge. Med EUX Business har vi skabt et godt og brugbart alternativ til de unge, som er interesseret i en uddannelse, der er mere praktikerorienteret end den traditionelle gymnasieuddannelse, siger Hans Henning Nielsen.
Det er klart, at ønsker man at være læge eller advokat, så skal man vælge f.eks. gymnasiet efterfulgt af universitetet. EUX Business henvender sig til dem, der gerne vil være tæt på erhvervslivet. Om nogle år når de første unge har gennemført uddannelsen, kan de søge mod jobs som for eksempel markedsføringsøkonomer, finansøkonomer, logistikassistenter, revisionsassistenter og ledere i detailbranchen. Uddannelsen klæder de unge på til at bestride administrative funktioner i både den offentlige og private sektor. Mange af fremtidens HK’ere kan med fordel vælge EUX Business.
– I 00’erne så vi en klar tendens til, at alle blev uddannet så meget så muligt. Nu er vi stoppet lidt op og kigger mere på, om man bliver uddannet rigtigt. Der er jo ikke noget ved at have en uddannelse bare for uddannelsens skyld. Den skal gerne kunne omsættes til noget brugbart ude i erhvervslivet, forklarer Hans Henning Nielsen.
Ud over Aarhus Business College kan man læse EUX Business på mere end 25 handelsskoler fordelt over hele Danmark – lige fra EUC Nord i Hirtshals, til Svendborg Erhvervsskole til ZBC i Vordingborg. Fælles er nogle grundlæggende retningslinjer for uddannelserne. Derudover har hver enkelt skole mulighed for at målrette valgfag og give uddannelsen en profil.
Uddannelsen er stadig så ny, at mange af skolerne lige nu overvejer, hvordan de vil påvirke den individuelt. Aarhus Business College vil gerne give uddannelsen en internationalt orienteret profil med et element af lederskab, fordi mange af de unge med en EUX i baglommen vil komme ud som mellemledere eller ledere i f.eks. detailbranchen. Derudover skal der være fokus på netværk, fordi det er en stærk force at kunne fastholde kunder og udbygge forretninger.
I 2015 har 73,9 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, valgt en gymnasial uddannelse som 1. prioritet. 18,5 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen, har valgt en erhvervsfaglig uddannelse som 1. prioritet. 21,1 procent af de elever, der har søgt en erhvervsuddannelse, har tilkendegivet ønske om EUX. 

Fra søvnig købstad til sund og aktiv uddannelsesby

Nyt sygehus, ny multiarena og ny campus med tre videregående uddannelser. Aabenraa er godt i gang med at forvandle sig selv.
”Vi vil gerne være kendt som en by, der har fokus på sundhed og læring.”
I Aabenraa har man ikke tænkt sig at lide samme triste skæbne, som mange andre udkantsbyer, hvor virksomheder og uddannelsesinstitutioner lukker, og hvor de unge flygter, så snart muligheden opstår. Tværtimod opruster man med en lang række storslåede initiativer, der ikke bare skal holde på de unge, men også tiltrække nye borgere. 
Udviklingsplanerne tog fart med Region Syddanmarks beslutning om at udvide sygehuset i Aabenraa, hvilket ind til videre har resulteret i cirka 600 nye arbejdspladser. Siden da har Aabenraa Kommune sat en ny campus, en ny campusrambla og en ny multiarena på dagsordenen – for bare at nævne nogle få initiativer.
Den overordnede vision er, at Aabenraa skal være en af de mest levende og moderne byer i Danmark i 2035, når købstaden fylder 700 år. Frem for alt vil man gerne væk fra det lidt søvnige købstadsimage, som sin charme til trods ikke sælger ret mange billetter hos de unge i dag. Der skal noget helt andet til, siger borgmester Thomas Andresen.
– Vi vil gerne være kendt som en by, der har fokus på sundhed og læring, og som er et godt sted at bo, studere og arbejde. Det er den ene del af forklaringen. Den anden del er, at vi gerne vil opprioritere uddannelsesområdet, så vi kan imødekomme det lokale erhvervslivs efterspørgsel på arbejdskraft. Sammenlagt skal det gerne være med til at holde på de unge og også tiltrække nye borgere til byen.
Ideen er, at Aabenraa skal have et aktivt og sammenhængende campus-område, der forener byens skoler og uddannelsesinstitutioner med en ny multiarena. Sidstnævnte skal stå færdig allerede i foråret 2017. Projektet, der hedder ”Aktiv Campus Aabenraa” skal ikke bare understøtte læring, men også socialt engagement og bevægelse. 
Den sidste del med ”bevægelse” er der en fed streg under i projektmappen, fortæller borgmesteren. Det skyldes, at Aabenraa af Kulturministeriet og Nordeafonden er udvalgt som Breddeidrætskommune i 2014-2016. Idræt og bevægelse tænkes derfor ind, hver gang Aabenraa Kommune planlægger nye byrum. Af samme grund vil Aktiv Campus Aabenraa blive udstyret med såkaldte ”aktive spots” i form af eksempelvis udendørs træningsfaciliteter og andre anlæg, der kan få sveden til at springe og pulsen op. 
– Formålet med etablering af hele campusområdet, hvor Multiarena Aabenraa indgår, er at skabe gode fysiske rammer om det at være ung og studerende i Aabenraa. Her skal være mulighed for at dyrke idræt, leg og bevægelse i attraktive by- og landskabsrum, siger Anette Kold, der er programleder for Fremtidens Aabenraa – en udviklingsplan, der skal være med til at gøre Aabenraa til det naturlige centrum i Sønderjylland.
Som om det ikke var nok, opfører professionshøjskolen UC SYD, der er Sydjyllands største uddannelsesinstitution, et helt nyt bygningskompleks med en forventet anlægsomkostning på mellem 130 – 150 millioner kroner. UC’s bygninger skal huse både pædagog- og socialrådgiveruddannelsen, som allerede har til huse i byen. Dertil kommer under samme tag sygeplejerskeuddannelsen, der flyttes til Aabenraa fra Sønderborg. De tre uddannelser har mange fælles berøringsflader, og derfor er det en rigtig god ide at placere dem i nær tilknytning til hinanden, og i et miljø, hvor der også foregår forskning, siger campusleder og studieleder på UC SYD, Conny Kessler.
– Det betyder, at det bliver langt lettere for de studerende på de tre uddannelser at arbejde sammen om tværsektorielle dilemmaer og potentialer. Dialogen på tværs af faggrænserne bliver på den måde en naturlig del af de unges uddannelsesforløb, og dermed vil de allerede i studietiden lære hinandens kompetencer at kende.
Der er i forvejen omkring 1000 unge indskrevet på pædagoguddannelsen i Aabenraa, mens 250 studerer til socialrådgiver. Når byggeriet står færdigt til indflytning i august 2017, vil det samlede antal studerende inklusive sygeplejerskestuderende være på 1500 – 1600. Men UC SYD’s nye byggeri handler ikke kun om tværfagligt gruppearbejde og større kapacitet, siger Conny Kessler.
– Håbet er, at det vil skabe nye og mere eksperimenterende måder at være studerende på. For eksempel ved at bryde den traditionelle undervisning op og i stedet fokusere på de studerendes samlede kompetencer. Derfor er der også lagt op til, at uddannelse skal foregå i et stadig tættere samspil med praksis til gavn for både praksis, de studerende og borgerne, siger Conny Kessler.

De danske landbrugsskoler byder velkommen udenfor

Der er otte landbrugsskoler i Danmark, hvor man kan uddanne sig til at arbejde med dyr og planter. Uddannelsen tager 3 år og 5-11 måneder og er en blanding af teori og praksis med emner som husdyr, plantedyrkning, teknikfag, sprøjteteknik, økologi og bæredygtighed, engelsk/internationalisering, økonomi og planlægning. Du kan afslutte som landbrugsassistent eller som landmand med speciale i husdyr eller planter, eller du kan afslutte som jordbrugsmaskinfører.
På de fleste landbrugsskoler kan du også læse den fireårige EUX, hvor man kombinerer landbrugsfagene med gymnasiale fag, hvilket åbner op for, at du kan læse videre på universitetet eller blive landmand. 
På skolerne kan du også tage landbrugets lederuddannelse. 
Landbrugsuddannelsen har som den eneste erhvervsuddannelse en integreret lederuddannelse. Det vil sige, at hvis du er uddannet landmand, kan du læse videre til produktionsleder og agrarøkonom. 
Lederuddannelserne kombinerer din landbrugsfaglige viden med fag som økonomi, strategisk og personalepolitisk ledelse inden for landbrug.

Ved Herning blev Agroskolen Hammerum stiftet i 1905. I dag har skolen tre fagprofiler: Agro Selvstændig, der henvender sig til dem, som gerne vil have eget landbrug. Agro Klassisk er for dem, der gerne vil være landmand, men som ikke umiddelbart har ønsket om egen bedrift. Og endelig er der Agro Økologisk til dem, som interesserer sig for klimaforandringer og bioteknologi. 
På Agro Selvstændig er der desuden et talentspor. På alle tre linjer vælger man speciale i kvæg, svin, mink eller planter.
Skolen tilbyder desuden den helt nye version af lederuddannelsen: Agrarøkononom, der blandt andet sætter fokus på virksomhedsledelse og økonomi. 

Ved Viborg ligger Asmildkloster Landbrugsskole, der siden 1908 har uddannet medarbejdere og ledere til landbruget. 
Skolen, der er kendetegnet ved høj trivsel og mange elever, der gennemfører uddannelserne, tilbyder hele landmandsuddannelsen samt landbrugets lederuddannelser til elever, der ønsker at blive landbrugsassistenter, faglærte landmænd eller ledere i landbruget. 
Skolen, som har kapacitet til cirka 160 elever råder blandt andet over 1000 m2 maskinhal, og skolen fik 32 nye elevboliger I 2014.

Bygholm Landbrugsskole ved Horsens har siden 1956 udannet, efteruddannet og tilbudt konsulentvirksomhed til landbruget. Skolen råder over 200 hektar jord og har bolig til omkring 180 elever i et moderne kostskolemiljø. 
Mere end 10.000 landmænd er siden begyndelsen blevet uddannet på skolen, der har kapacitet til omkring 220 elever. Skolen er moderniseret i flere omgange og driver også et moderne kursuscenter. 
Under uddannelsen lægges der stor vægt på, at eleverne træffer beslutninger ud fra et kombineret teoretisk, biologisk og økonomisk synspunkt. 

Dalum Landbrugsskole har været landbrugsskole siden 1886. Dengang bød man 32 elever velkommen, i dag er skolen på Fyn en af landets største. 
“Aldrig færdig – men altid på vej” er mottoet, og skolen udvikler sig hele tiden på uddannelserne og med omfattende kursus- og konferencevirksomhed med mange internationale deltagere. 
I 2003 fusionerede Dalum og Korinth landbrugsskoler. På Korinth-afdelingen tager man grunduddannelsen, og i Odense-afdelingen er de videregående uddannelser.

På Grindsted Landbrugsskole kan du tage hele landmandsuddannelsen, og du specialiserer dig i enten husdyr eller planter. 
På skolen arbejder lærerne tværfagligt, så der kommer en helhed i undervisningen, der krydres med bedrifts- og virksomhedsbesøg. 
Det er vigtigt at komme tæt på det virkelige landmandsliv, derfor samarbejder skolen med lokale landmænd, hvis ejendomme og faciliteter bliver en del af undervisningen. Landmændene repræsenterer hver sit speciale inden for kvægbrug, svineproduktion, planteavl og hesteavl. 

På Gråsten Landbrugsskole fra 1924 kom naturskolen Fiskbæk Naturskole til i 2008, hvor en gammel kostald blev forvandlet til et moderne naturskolelokale. Det er i disse rammer, at eleverne får oplevelsesbaseret undervisning og lærer om natur, fødevareproduktion, husdyrhold og mange andre ting. 
Naturskolen er med til at fremme en udekultur, der giver de unge mulighed for aktivt at bruge både krop og sanser. 
Gråsten Landbrugsskole har plads til 160 elever, hvoraf omkring 130 kan bo på skolen, som har moderne klasselokaler og konferencefaciliteter, idrætshal og motionslokaler. 

Kjærgård Landbrugsskole (Kjærgård) ved Bramming fra 1949 er landets yngste skole. Kjærgård er en selvstændig og fri landbrugsskole, der tilbyder undervisning i landbrugsuddannelse, erhvervsuddannelse og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed. 
Skolen har et fuldt moderne landbrug med malkekvæghold og planteproduktion, samt tilhørende værksteder. Den praktiske læring prioriteres højt, så på grundforløbet foregår cirka 25 procent af undervisningen i stalde, marker og værksteder. 
Skolen har desuden et tæt samarbejde med lokale landmænd om undervisning i svineproduktion. 

I smukke omgivelser - lige ned til Limfjorden - ligger Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Det har den gjort siden 1948 og er i dag en moderne undervisningsinstitution med cirka 225 årselever. 
Skolens primære formål er at uddanne danske landmænd, og skolen udbyder alle landmandsuddannelsens moduler. Desuden er der en række kurser for folkeskoleelever, der er interesserede i landbrug eller natur. 
Nordjyllands Landbrugsskole har altid prioriteret kostskolen højt, hvor eleverne kan kombinere den faglige uddannelse med et kostskoleophold samt et væld at forskellige aktivitetstilbud.
Uddannelsen til landmand giver en grundlæggende viden om husdyr og jorddyrkning. I Danmark har vi mange små og store gårde med moderne bygninger og anlæg med mange produktionsdyr. I alt er der cirka 40.000 landbrug, cirka en halv million køer på græs, og der produceres cirka 30 million svin hvert år. Sektoren eksporterer for cirka 170 milliarder kroner hvert år.
Kilde: www.danskelandbrugsskoler.dk

Små uddannelsesbyer tilbyder tryghed

Tryghed og gode forbindelser til erhvervslivet er nogle af de fordele de mindre uddannelsesbyer lokker med. I Herning skal 200 nye ungdomsboliger desuden gøre byen endnu mere attraktiv.
”De lidt mindre studiemiljøer kan være attraktive på deres egen måde. Der kan være et større fællesskab, mere nærhed og et bedre sammenhold, som man ikke finder i metropolerne.”
For en del unge står København øverst på ønskesedlen, når det handler om, hvor de skal studere. Trods det kan der være en række fordele ved at læse i en mindre by, siger Merete Woltmann, der er erhvervs- og udviklingschef i Herning Kommune.
– De lidt mindre studiemiljøer kan være attraktive på deres egen måde. Der kan være et større fællesskab, mere nærhed og et bedre sammenhold, som man ikke finder i metropolerne. Det er i hvert fald det, vi hører fra vores studerende, siger hun og henviser til de omkring 8000 studerende, der i øjeblikket er indskrevet på erhvervs- og videregående uddannelser i Herning Kommune. 
Den pointe er Loa Camilla Pedersen, der har læst til produktionsteknolog på Erhvervsakademi Midtvest, helt enig i. 
– Jeg valgte at studere i Herning, fordi det er et sted, der er meget nede på jorden, og hvor alle snakker med alle. Det føles vældig trygt. Jeg synes også, der bliver gjort meget for de studerende, både socialt og uddannelsesmæssigt. Der er i det hele taget rigtig mange muligheder.
De muligheder, Loa Camilla Pedersen taler om, er blandt andet skabt gennem et tæt samarbejde mellem Herning Kommune og erhvervslivet. Samarbejdet drejer sig om hele tiden at holde sig ajour med, hvilke kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, siger Merete Woltmann.
– Jeg tror, den tætte kontakt, hvor vi fra kommunens side har fingeren på pulsen, er en af de ting, der lettere lader sig gøre i en mindre by end i en større, siger hun.
Samarbejdet har blandt andet resulteret i Innovatorium, der er et iværksætterhus med omkring 95 kontorlejemål. Her tilbydes en række faciliteter og services, der sammenlagt giver optimale vækstbetingelser for nystartede og etablerede innovative vækstvirksomheder. 
Men én ting er de mange studieretninger, der spænder fra universitetsuddannelser til landbrugsskole – noget andet er de fysiske forhold, byen byder sine studerende. De inkluderer blandt andet 200 nye ungdomsboliger, som snart står klar til indflytning. 
Dertil kommer de kulturelle tilbud, der ifølge Merete Woltmann også hører med til et godt studiemiljø.
– Når jeg går ned gennem gågaden, ser jeg masser af unge mennesker i et blomstrende cafemiljø. Her er et bredt ungdomsmiljø og masser af subkulturer. Tag for eksempel et kik på Ungdomshuset eller på Fermaten, der er et fedt spillested midt i byen, så er du ikke i tvivl, smiler hun.
Lidt længere nordpå – i Aalborg – sætter de studerende også deres umiskendelige præg på byen. Her er hele ti procent af byens befolkning studerende. Cafeerne skyder op af jorden som paddehatte, og der er kulturelle tilbud for enhver smag. Det samme kan siges om de uddannelsesmæssige muligheder. 
Med Aalborg Universitet tilbyder byen akademiske uddannelser inden for ethvert fagområde. Men også tekniske skoler, erhvervsakademier, biblioteksskoler, højskoler og Forsvaret som uddannelsesinstitution præger uddannelsesudbuddet i Aalborg. 
Og i lighed med Herning, bryster byen sig også af at have studieboliger, der er til at komme i nærheden af rent økonomisk. Som det hedder på en af byens studieportaler: ”I modsætning til København er Aalborg en studieby med mange billige boliger. Mulighederne er mange, og priserne er små. Så er SU din eneste indtægtskilde, vil du i Aalborg kunne drikke en del flere Café Latter her, end i andre studiebyer.”
Det samme kan ikke helt siges om studieboligerne i Aarhus, som nærmer sig prislejet i hovedstaden. Til gengæld tilbyder Smilets By både den lille bys nærhed og metropolens mange muligheder. 
Her er ikke færre end 150 forskellige uddannelsesretninger, hvor flere end 50.000 studerende dagligt suger viden til sig. Samtidig er langt de fleste uddannelsestilbud koncentreret i et relativt lille område. Stort set alle uddannelsesinstitutioner ligger i gå- eller cykleafstand fra centrum af byen, hvilket gør Aarhus til en meget overskuelig uddannelsesby.
I Aarhus er det umuligt at komme udenom byens gamle universitetet, hvor 30.000 studerende har deres daglige gang. Men universitetet er blot en af de mange muligheder. Via University College, Arkitektskolen, Jounalisthøjskolen og Det Jyske Musikkonservatorium er andre eksempler på byens uddannelser. 
I lighed med Herning Kommune samarbejder Aarhus Kommune med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om at skabe de rette uddannelser og praktikpladser til alle. 
Faktisk har Aarhus Kommune et erklæret mål om, at byen skal være en førende uddannelsesby i Nordeuropa – og noget tyder på, at man er ved at nå målet. I hvert fald har over 6000 udenlandske studerende valgt at læse i byen, hvor en række uddannelser udbydes på engelsk.
Uddannelse i tal
Cirka 97 procent af en elevårgang fortsætter i uddannelsessystemet efter afsluttet grundskoleforløb. Omkring 65 procent af disse fortsætter med en gymnasial uddannelse mens 32 procent vælger en erhvervsuddannelse.

Uddannelse der åbner øjnene

Med en IB Diploma ungdomsuddannelse i hånden kan du læse direkte videre på universiteter i hele verden.
"På IB Diploma foregår al undervisning på engelsk." 
IB Diploma udbydes i dag på mere end 2.400 skoler i verden, heraf 15 danske gymnasier. Fælles for alle skolerne er opbygningen af uddannelsen, men hver skole kan sætte sit individuelle præg på både fagudbud og undervisning. 
Grenaa Gymnasium, der er et af Danmarks mest internationale IB-gymnasier på grund af deres kostskole, har lige nu 135 elever på IB Diploma – heraf 47 fra Danmark.
– På IB Diploma foregår al undervisning på engelsk. De mange forskellige nationaliteter gør, at eleverne hele tiden udfordret på deres egne holdninger. De er nødt til at tænke ud af boksen, når de diskuterer religion, politik osv., fortæller Lone Pløger Thoft, der er pædagogisk leder for IB Diploma på Grenaa Gymnasium.
IB Diploma giver ud over det faglige eleverne en rummelighed og nysgerrighed mod verden. De unge arbejder meget struktureret med det faglige, hvilket forbereder dem godt til universitetet og til en akademisk tankegang. 
Uddannelsen, der er en international studentereksamen, består af seks hovedområder. Du skal vælge et fag fra hvert af områderne: Modersmål, fremmedsprog, individ og samfund, naturvidenskab, matematik og kunstneriske fag. Det kunstneriske fag kan erstattes af endnu et fag fra en af de andre kategorier, og på den måde kan du selv tone din uddannelse, f.eks. med Music eller et ekstra sciencefag. 
Undervejs i studiet, der varer to år, møder du IB Diplomas kerneområde. Her skal du skrive en stor opgave og arbejde med et videnskabsteoretisk fag, der skal klæde dig på til at tænke kritisk. Og endelig er der Creativity, Activity, Service, hvor du uden for skoletid skal arbejde kreativt, være fysisk aktiv, og deltage i sociale projekter.
Grenaa Gymnasium har siden 2003 udbudt IB-uddannelsen, og den har siden trukket unge fra hele verden til Djursland. I Danmark tilbyder man også en Pre-IB, som forbereder eleverne til at tage IB Diploma. Der kan de prøve kræfter med undervisningen på engelsk, og de kan efter Pre-IB gå videre i en almindelig STX-klasse, hvis de fortryder.
– Der er ingen tvivl om, at IB Diploma er en uddannelse for dem med selvdisciplin og dem, som ønsker at blive udfordret fagligt, på holdninger og på, hvem de er. Det er en uddannelse, der skaber hele mennesker med både selv-indblik og udsyn, siger Lone Pløger Thoft.
IB Diploma udbydes også af blandt andre Nyborg Gymnasium og Copenhagen International School.
På Grenaa Gymnasium er der tilknyttet en kostskole, som ligger lige over for gymnasiet. Kostskolen har 112 værelser, der samler hele verden. Lige nu er der elever fra blandt andet New Zealand, Sydamerika og Afrika. Grenaa Gymnasium har ca. 650 elever. 135 af dem går på Pre-IB eller IB Diploma.

Lokalt forankret og internationalt orienteret ...

Herning Gymnasium kombinerer dybe historiske rødder med pligtfølelse og lange ophold i udlandet. Det handler om dannelse - både personligt og fagligt.
”Vi vil være lokalt forankret, internationalt orienteret og blandt de bedste i landet”. Sådan lyder en del af Herning Gymnasiums vision.
– Der er ikke tale om mål og værdier, der kun citeres ved festlige lejligheder, men derimod om retningslinjer for skolens arbejde, siger rektor Søren Brøndum. 
En undersøgelse fra Dansk Erhverv har vist at gymnasierne generelt klarede sig flot med hensyn til løfteevne. Her lå Herning Gymnasium på en placering som nummer 13 ud af 134 gymnasier. Når det gælder det samlede eksamensresultat lå Herning Gymnasium på en flot 15. plads.
Rektor Søren Brøndum siger om resultatet: 
– Når de midt- og vestjyske gymnasier klarer sig godt med hensyn til løfteevne og eksamensresultater, tror jeg, det skyldes en særlig pligtfølelse i vores område. Man står på tæer og gør sig lidt mere umage end mange andre steder. 
Når det handler om at være internationalt orienteret, er gymnasiet også godt med. Eksempelvis er et hold af naturvidenskabelige 2. g’ere netop hjemvendt fra et to måneders studieophold i Seattle, USA. 
Her undervises de på college og er indkvarteret hos lokale værtsfamilier. Men lange ophold i udlandet er ikke helt almindeligt i gymnasieverdenen. Men det har sin forklaring.
– Vi prioriterer udlandsopholdet for at udfordre vores elever både fagligt og personligt. Vi ved, at det modner den unge, at komme ind i en anden kultur og i en anden familie. De lærer at stå på egne ben, siger Søren Brøndum, og peger på den sidste del af skolens målsætning – den lokale forankring.
Et godt studiemiljø med traditioner og faglige aktiviteter i og på tværs af klasser og årgange er en ting. På en stor skole som Herning Gymnasium med cirka 1100 elever er det dog også vigtigt, at eleverne oplever at høre til. 
– Det er alt sammen med til at give den unge et bredt netværk og skabe en tryg base. Har man først det, bliver det meget lettere at gå ud og møde verden med et åbent sind, siger Søren Brøndum.

Økonomiens mange veje

Det er muligheden for at kombinere matematik med samfundsmæssige problemstillinger, der er drivkraften for Københavns Universitets økonomistuderende.
"Når jeg tænker tilbage, har jeg været rigtig glad for det."
25-årige Kristoffer Balle Hvidberg er i gang med den allersidste del af sin bachelor i Økonomi ved Københavns Universitet. Faktisk er der stor sandsynlighed for, at han allerede har bestået den sidste eksamen, når du læser disse linjer. Det har været 3,5 år med op- og nedture. Men når han skal opsummere bacheloren, er det alligevel de positive vendinger, han finder frem.
– Når jeg tænker tilbage, har jeg været rigtig glad for det. Vi har haft en del holdundervisning, som har betydet meget for vores sociale fællesskab. Og så gør valgfagene, at du selv kan farve uddannelsen lidt i din egen retning. Jeg har eksempelvis haft Science of Behaviour Change, hvor pensum i høj grad tog udgangspunkt i nutidige problemstillinger i samfundet, fortæller Kristoffer Balle Hvidberg.
Foreløbigt er det Kristoffer Balle Hvidbergs plan at fortsætte direkte videre på kandidatstudiet. Derfra har han ikke gjort sig de store tanker om fremtidsperspektiverne. Økonom er nemlig en betegnelse, der åbner døre op til mange brancher.
På kandidatstudiet befinder 24-årige Sara Josephine Fabricius Grut sig allerede. Godt og grundigt opslugt af det speciale, der inden længe afleveres og forsvares, og dermed give hende titlen som cand.polit. 
– På kandidaten har du mulighed for at specialisere dig inden for det økonomiske felt, alt efter hvad du finder interessant. Jeg ender selv med at blive cand. polit. med speciale i finansiering, siger Sara Josephine Fabricius Grut, der allerede har sikret sig drømmejobbet i en Bank i London, efter titlen kommer i hus til i januar.
I begge de studerendes tilfælde var der ikke tale om et nemt valg, da uddannelseskursen skulle sættes. Og så alligevel. I hvert fald kan de begge fortælle om en generel glæde ved matematik og interesse for samfundsøkonomien. 
I Kristoffer Balle Hvidbjergs tilfælde var økonomistudiet på Københavns Universitet derfor et meget naturligt valg, uden han egentlig var klar over det. Og for Sara Josephine Fabricius Grut var det blandt andet en vej til at kunne arbejde med formidling af økonomiske viden. 
De to studerendes indgangsvinkel til studiet opsummerer meget godt den brede faglige base, de ender ud med, forklarer studieleder på økonomiuddannelsen på KU, Mette Gørtz.
– Økonomi er mange ting. Vi har både studerende, der interesserer sig for finansiering og makroøkonomi, og studerende, som er optaget af f.eks. nudging, ulandsøkonomi og økonomisk ulighed. Det afspejler arbejdsmarkedet for cand.polit. også. Du kan virkelig gå i mange retninger med uddannelsen, siger hun.
Økonomi på KU:
• Økonomi handler om at finde løsninger på samfundsmæssige problemstillinger ved at formulere modeller og benytte matematik og statistik.
• I løbet af bacheloren stifter du bekendtskab med matematik, mikro- og makroøkonomi, statistik og samfundsfag. 
• På kandidaten har du mulighed for at specialisere dig inden for det økonomiske felt, eksempelvis finansiering.

Suppler svendebrevet med en studenterhue


Suppler svendebrevet med en studenterhue
22-årige Simon Hald Bjerregaard går i 2. STX på Århus Akademi. Han er en lille smule træt, undskylder han på forhånd. Det er efterdønningerne af det store individuelle studieretningsprojekt, der kan mærkes i kroppen. Det blev afleveret her til morgen, og det føles så godt: 
– Jeg skrev om deformation af stålbjælker i fysik og matematik –  Det er mine yndlingsfag, fortæller Simon, som drømmer om at læse videre til ingeniør. Det var derfor han valgte den studierettede STX-linje på Århus Akademi, som svarer til studentereksamen og læses efter samme bekendtgørelse, men i stedet for tre år, tager STX-uddannelsen på Århus Akademi bare to: 
– Det går stærkt, så det gælder om at holde ved. Til gengæld skipper man jo et helt år i forhold til gymnasiet. Og man slipper for oldtidskundskab og den slags, smiler Simon. 
På STX-linjen vælger man mellem 4 studieretninger, som opgraderer én i de fag, man har brug for, for at komme ind på sin drømmeuddannelse. I Simons tilfælde er det studieretningen med højt niveau i matematik, fysik og kemi, der skal ende med at blive hans adgangsbillet til ingeniøruddannelsen. 
På STX PÅ 2 ÅR på Århus Akademi er aldersgennemsnittet højere end i gymnasiet og flere af eleverne har faktisk allerede én uddannelse i ryggen. Simon, for eksempel, er uddannet mekaniker: 
– Jeg var glad for uddannelsen, og syntes det var spændende, men jeg vidste også, at det ikke ville være mig at skrue på biler resten af mit liv. Man kan virkelig mærke, at folk er her på STX PÅ 2 ÅR, fordi de vil noget mere. Sådan har jeg det i hvert fald selv, slutter Simon Bjerregaard. 

Vejen frem er ikke altid ensrettet

Historien om Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut, bliver ofte kogt ned til historien om en idealist, der aldrig veg fra sin drengedrøm. Den glemmer at fortælle om et par svingærinder og lykketræf undervejs.
"Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset”
– Dét, som ofte går tabt i medierne er, at min vej dertil, hvor jeg er i dag, ikke har været så snorlige, som det ofte bliver gjort til, indleder Andreas Mogensen og fortsætter:
– Historien om mig plejer at være, at drømmen om at blive astronaut har boet i mig siden jeg var dreng, og at jeg er gået målrettet efter den hele mit liv. Det er også en rigtig fin historie, men den er altså også ret forsimplet, smiler Andreas Mogensen, hvis drengedrøm faktisk startede et andet sted:
– Jeg boede i Californien i midt 80’erne, lige på den tid hvor Top Gun-filmen ramte biograferne. ALLE drenge på min alder ville være jægerpiloter, ligesom Tom Cruise.
Først lidt senere, da Andreas gik i 4.-5. klasse og begyndte at lære om NASA og de amerikanske astronauters missioner til månen, begyndte han at overveje, om Niel Armstrong egentlig ikke havde et endnu sejere job end Tom Cruise:
– Det var ikke så meget den tekniske eller videnskabelige side, der fascinerede mig ved rumfart dengang. Det var mere det eventyrlige i at blive skudt ud i rummet, forklarer han: 
– Jeg kan huske, at jeg syntes det måtte være det mest spændende et menneske nogensinde kunne opnå. Det syntes jeg for så vidt stadigvæk, smiler han og fortæller, hvordan han plejede at ligge omme i bagagerummet på de lange køreture i Californien og fantasere om det ydre rum, mens han så op på stjernerne.
Andreas Mogensen er vokset op med en far, der gjorde karriere inden for shippingindustrien. Farens job krævede, at familien rejste meget, og før Andreas Mogensen var fyldt 16 år, havde han nået at bo tre år i Bangkok, tre år i Singapore og fem år i Californien, inden familien vendte hjem til Danmark, hvor Andreas Mogensen begyndte i 9. klasse på Rygaardskolen i Hellerup og fortsatte på den Internationale Skole i samme by, hvorfra han fik, hvad der svarer til en studentereksamen. Med studenterhuen i hus skulle den 18-årige Andreas Mogensen beslutte, hvilken vej han nu ville gå:
– Jeg kan huske, at jeg gik ind på studievejlederens kontor, og fik stukket en bog i hånden med en A-Z oversigt over uddannelser i England. Under A, på den allerførste side, stod der: Aerospace Engineering. Jeg havde aldrig hørt om det før, men jeg tror ikke, jeg nåede til B, for jeg vidste med det samme, at det var det rigtige for mig, fortæller Andreas.
Andreas Mogensen startede på uddannelsen til Aerospace Engineer i London. Man forestiller sig måske, at det var blandt ligesindede, men sådan var det ikke helt:
– Det lyder nok underligt, men fordi England ikke var et industriland, drømte de fleste af mine medstuderende faktisk om at arbejde i bank og finansverdenen, forklarer Andreas Mogensen, og jobtilbuddene inden for rumfart hang da heller ikke ligefrem på træerne, da han graduerede som Aerospace ingeniør fra Imperial College London i 1999: 
– Så stod jeg der som færdiguddannet uden nogle oplagte jobmuligheder. På det her tidspunkt var jeg godt træt af at studere, og jeg gad faktisk ikke at læse videre, fortæller Andreas Mogensen.
I den periode afholdt universitetet nogle karrieredage, hvor diverse firmaer forsøgte at værge nyuddannede guldæg. Dét endte med at bringe Andreas i en uventet retning. En omvej, der senere skulle vise sig at være godt givet ud:
– Jeg faldt helt tilfældigt over oliegiganten Schlumberger. På det tidspunkt syntes jeg egentlig, at idéen om at komme ud og rejse, lave noget praktisk og bo på en boreplatform, lød fedt fortæller Andreas.
– Og det er egentlig skægt, at jeg endte lige der på en boreplatform i Vestafrika i et job som havde meget lidt at gøre med Aerospace Engineering, fortætter han:
– Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset. Det er nemlig ikke nok bare at have den tekniske uddannelsesbaggrund for at blive astronaut, man skal også have noget praktisk eller operationel erfaring, hvor man har stået i usædvanlige eller vanskelige situationer – og at leve isoleret på en boreplaform minder faktisk ret meget om at være isoleret fra omverden i det ydre rum.
Efter to år på boreplatformen i Afrika, indså Andreas Mogensen, at tiden var inde til at sadle om, hvis han nogensinde skulle tilbage på sporet med rumfart, så han vendte næsen hjem til Danmark og fik et job som reguleringsingeniør på Vestas i Ringkøbing, inden han igen vendte tilbage til universitetet og fik en ph.d.-grad ved University of Texas:
– Da jeg besluttede mig for en ph.d.-uddannelse sendte jeg en håndfuld ansøgninger til de mest prestigefyldte universiteter i USA. Jeg sendte også en ansøgning til DTU i Lyngby. Beskeden fra DTU var, at baseret på den omregning, de havde foretaget, regnede man ikke med, at jeg havde de fornødne faglige kompetencer til at kunne fuldføre et ph.d. studie – ja, jeg fik simpelthen et afslag fra Lyngby og et ja fra Amerika, smiler Andreas Mogensen og på trods af smilet, kan man mærke, at det bekymrer ham:
– Det er faktisk et stort problem at flere og flere studerende med internationale uddannelser har svært ved at komme ind på de danske universiteter. Jeg kender danske studenter, der har fået afslag fra Danmark og ender med at læse på Cambridge og Oxford – det er da fjollet, runder han af, inden vi tager fat på næste kapitel.
Andreas afsluttede sin Ph.d. i 2007. Næste store vendepunkt kom en dag i maj det følgende år, da ESA (European Space Agency) annoncerede, at de søgte aspiranter til det europæiske astronautkorps. Andreas Mogensen søgte ind. 8.413 andre håbefulde europæere gør det samme. Selve ansøgningsprocessen varer et helt år. Første optagelsesrunde bestod af 9 timers hardcore, computerbaserede kognitive tests. 200 ville blive inviteret videre til næste runde, men på det tidpunkt havde Andreas Mogensen så godt som opgivet troen på at komme med i opløbet:
– Efter de kognitive tests, tænkte jeg, at jeg havde gjort mit bedste, men at det nok ikke strakte sig videre end dertil for mig. Det var virkelig en svær prøve, så jeg var helt ude af mig selv af glæde, da jeg fik invitationen til næste runde, fortæller Andreas Mogensen og uddyber:
– Det, der adskiller europæiske fra amerikanske astronauter, er, at man skal være mere end almindeligt heldig, for at der lige præcis er en optagelsesrunde, når man er på det rette sted i sit liv. På NASA kan astronauter måske nå at søge 3-4 gange, før de kommer ind, men den mulighed har vi ikke i Europa, fordi midlerne til bemandet rumfart er meget mere begrænsede. Holdet før os startede for eksempel helt tilbage i 1992 – og der gik altså lige 17 år, før de søgte igen, så at ESA søgte astronauter akkurat i 2008, hvor min alder og min fase i karrieren passede ind, er nok der, hvor jeg har været allermest heldig, fortæller Andreas Mogensen.
– Det havde været på tale, at ESA ville søge astronauter tidligere, men på grund af en ulykke i 2003, hvor den amerikanske rumfærge Columbia brændte op i atmosfæren, endte alting med at blive skubbet to år. Hvis det ikke var sket, så havde ESA måske søgt astronauter som planmæssigt to år før – hvor jeg stadig var under uddannelse – og så var det højst sandsynligt ikke blevet mig, forklarer Andreas Mogensen og tøver ved det næste spørgsmål, som handler om, hvordan han har det med at være nogens rollemodel i dag, hvor han kan kalde sig selv for den første dansker i rummet:
– Jeg er glad for chancen for at inspirere den næste generation, men jeg synes, man skal være forsigtig med det der prædikat ’rollemodel’. Jeg har jo selv truffet nogle valg i mit liv, som måske ikke egner sig for andre. 
Det vigtige er, at man vælger noget, man elsker. Du bliver måske aldrig glad i livet, hvis du vælger at tage ud på en boreplatform, kun fordi du gerne vil noget andet med det senere. På en måde kan man sige, at jeg egentlig bare har grebet de muligheder, jeg har fået undervejs. For selvom astronautdrømmen måske altid har været derinde i baghovedet et sted – og jeg nogle gange har lavet nogle justeringer for at holde dørene til den drøm åbne – syntes jeg egentlig, at det er vigtigere at få frem, at succes kræver fleksibilitet. 
– Det kræver, at man tør tage de chancer, som opstår, slutter Andreas Enevold Mogensen, Danmarks første astronaut.


Andreas Mogensen har en Mastergrad i rum- og luftfartsteknologi fra Imperial College i London. I 2009 blev han præsenteret i ESA's hovedkvarter i Paris, som en del af det europæiske astronautkorps. Siden har han bl.a. skullet lære russisk, før han den 2. september 2015 var klar til sin første mission.

Bliv uddannet i livskvalitet

Uddannelsen som SOSU-assistent åbner op for en masse studier f.eks. til sygeplejerske, jordemoder og pædagog. Og en ny EUX Velfærd-uddannelse giver endnu flere muligheder til studier direkte gennem kvote 1.
”En EUX Velfærd, hvor man kombinerer det praktiske med gymnasiefag vil være en døråbner til f.eks. et andet studie og måske på sigt et lederjob i sektoren.”
Et studie som jordemoder kræver som bekendt et tårnhøjt gennemsnit fra gymnasiet at komme ind på, men der er faktisk andre veje at gå. Hvis man f.eks. har taget en SOSU-assistentuddannelse, så har man mulighed for at søge ind gennem kvote 2. 
I dag tager en assistentuddannelse tre år og 10 måneder, og med den nye EUX Velfærd, der lanceres i 2016, tager det 4½ år at blive uddannet. EUX Velfærd åbner op for at søge ind på kvote 1 til fx studier som jordemoder, sygeplejerske eller læge. 
– Eleverne får masse praktiske ting med i bagagen på SOSU-skolerne. Jeg tror, at det kan være et stort chok for en studerende, der har siddet og terpet i bøgerne på universitetet med fokus på et højt snit pludselig blive konfronteret med noget så voldsomt som en virkelig fødsel. Der er vores SOSU-assistenter klædt godt på til den praktiske del af opgaverne, fortæller Michael Esmann, der er sekretariatschef hos Danske SOSU-skoler.
SOSU-uddannelserne har typisk været en smule udskældt. Uddannelsen bliver tit omtalt som en sidste udvej, men faktisk kan den lukke en masse døre op. Det er en uddannelse, hvor man næsten altid er garanteret jobs i lokalområdet, en uddannelse med fuld løn, og så åbner den op til en masse andre studier, hvis man ikke vil ud at arbejde som fx SOSU-assistent efter studiet.
–Jeg talte med en SOSU-assistent, som søgte ind på jordemoderstudiet. Hun fortalte, at i begyndelsen havde hun været lidt nervøs for, om hun kunne være med på det faglige niveau. Men det var ikke noget problem, og hun havde et forspring i det praktiske arbejde i modsætning til mange af de andre studerende, siger Michael Kümmel, der er konsulent hos Danske SOSU-skoler.
På landets SOSU-skoler har en del ledere en sygeplejerske-baggrund, og de er ikke i tvivl om, at uddannelsen gennem årene har fået et gevaldigt løft. Mange af de lidt ældre sygeplejersker kan se, at assistenterne faktisk lærer dobbelt så meget i dag, end da lederne blev uddannet som sygeplejersker.
– Vi har en del enlige forsørgere – fortrinsvis kvinder på uddannelsen, som har brug for en fast indkomst, og at være på en SOSU-uddannelse betyder jo løn under uddannelsen. Det er kvinder, som måske har en uafsluttet uddannelse med i bagagen – ofte på videregående niveau. De kvinder har jo allerede den akademiske tankegang, og for dem vil en EUX Velfærd, hvor man kombinerer det praktiske med gymnasiefag være en døråbner til f.eks. et andet studie og måske på sigt et lederjob i sektoren, forklarer Michael Kümmel.
EUX Velfærd, der bliver skudt i gang næste år, er assistentuddannelsen kombineret med en række gymnasiale fag. Så får man den praktiske del af uddannelsen kombineret med mere teori. Så her bliver man assistent med mulighed for at læse videre via kvote 1 eller komme ud at arbejde. Som assistentuddannelsen er i dag, kan man også læse videre, men på kvote 2. 
På EUX Velfærd vil de gymnasiale fag som kemi, biologi, fysik og psykologi relatere til det praktiske arbejde i stedet for at være abstrakt teoretiske viden. I psykologi kan man forestille sig, at man vil arbejde med håndteringen af terminale patienter, og i kemi vil dem, der vil være farmakonomer få viden om sammensætningen af forskellige stoffer i piller.
– Vi ved fra forskningen, at når eleverne får lov at beskæftige sig med teori, der knytter sig til det praktiske, bliver både motivationen og indlæringen bedre. Og på EUX Velfærd er fagene målrettet det videre arbejde, fortæller Michael Kümmel.
En anden mulighed på SOSU-skolerne er uddannelsen til Pædagogisk Assistent, hvor man kan videreuddanne sig til pædagog, socialpædagog eller socialrådgiver. Uddannelsen tager 3 år og 1½ måned og åbner op for at arbejde på børneområdet eller med andre målgrupper, hvor der er fokus på livskvalitet og pædagogiske indsatser. Uddannelsen vil også blive omfattet af den nye EUX Velfærd. 
SOSU-uddannelserne vil gerne gøre op med deres lidt blakkede ry og vise, at uddannelserne åbner mange døre for både job og videreuddannelse. Med EUX Velfærd håber SOSU-skolerne at tiltrække endnu flere ambitiøse studerende, der gerne vil uddanne sig i livskvalitet.
De mennesker, der arbejder med de relationelle jobs, hvor empati og livskvalitet er en stor del af hverdagen, kæmper tit med, at samfundet ikke anderkender den type jobs. I USA er tendensen dog ved at ændre sig. Her skal forsvarets piloter f.eks. have en vis portion empati og relationelle egenskaber for at blive optaget på studiet. Efter det er blevet indført, er der væsentligt flere piloter, som gennemfører uddannelserne.
I Danmark bliver der stadig peget lidt fingre af jobs i den relationelle kategori, men hvem mon man helst vil behandles af, når man er indlagt? Bankdirektøren, der er god til at få kassen til at stemme, eller sygeplejersken, der er uddannet i livskvalitet? Svaret burde være enkelt og anerkendelsen ligeså, men vi har stadig noget at arbejde med som samfund. 
Så opfordringen lyder, at samfundet også følger med, og får øjnene op for, at vi har dygtige studerende på SOSU-skolerne, der fortjener anerkendelse og en god løn ude i de forskelige jobfunktioner.
Med en SOSU-assistent uddannelse kan du få adgang til studier som farmakonom, sygeplejerske, jordemoder, pædagog, socialrådgiver, afspændingspædagog, bioanalytiker, ergoterapeut, radiograf, tandplejer og beredskabsuddannelser samt uddannelser inden for ernæring og sundhed.

Fremtidens unge skal tænke teknologisk

Fremtidens unge skal tænke teknologisk
I dag skal unge ikke kun kunne bruge teknologi, de skal også forstå den og tænke den praktisk ind i problemløsninger i jobsituationer. Det er tankerne bag FabLab, som danske kommuner har rullet ud.
”I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige.”
I de digitale laboratorier i Silkeborg er der travlt. Eleverne fra 6. til 9. klasse arbejder i FabLab med forskelligt teknologisk udstyr. Eleverne lærer for eksempel at forstå processerne bag, hvordan en 3D printer fungerer. Eleverne fordyber sig med andre ord i, hvordan man kommer fra en teoretisk tanke til et helt konkret 3D print.
– Ideen med FabLab er ikke så meget, at eleverne skal se, at f.eks. en 3D printer kan printe i 3D. Eleverne skal i stedet kigge bagved og forstå processerne i teknologien; hvorfor det kan lade sig gøre, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen, som er konsulent og projektleder for FabLab i Silkeborg Kommune.
FabLab handler med andre ord om at give skolelever mulighed for at forstå teknologier ved at undersøge, teste og designe teknologiske ting i et digitalt fabrikationsværksted. Formålet er at træne i teknologisk mestring, som vil være en afgørende kompetence i fremtiden. 
I dag mangler mange elever teknologiske rollemodeller i skolen. Vi har et samfund, der er oversvømmet med teknologi, men hvor de færreste egentlig forstår, hvad der reelt foregår i de teknologiske kredsløb, og hvordan de forskellige devices kan samarbejde og bruges i løsningen af opgaver. Opgaver, som eleverne senere vil støde på både i erhvervslivet og i deres dagligdag. 
De unge skal kunne mestre teknologien, ikke kun som passive forbrugere, men også som aktive producenter med en forståelse af, hvordan teknologien fungerer. 
– Gennem de teknologiske virkemidler i FabLab vil vi gerne give børnene nogle ”stilladser” at arbejde med. Så de får forståelse for og redskaber til at komme fra en abstrakt ide til et helt konkret projekt. De unge skal lære at udvikle en nysgerrighed sammen med dygtige teknologiske og visionære voksne, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen.
Det kan for eksempel være, at en elev synes, det er generende, at der ligger mange ledninger og flyder på værelset. Så er det med at finde ud af, om man kan gøre noget ved det. Hvordan kan man få ledningerne til at forsvinde? Måske ved at designe et ophæng, der kan skjule dem. Hvilke teknologier kan så bruges til at udvikle ophænget, og hvordan bliver det mest effektivt?
En af udfordringerne i dag er at fastholde elevernes ”gå-på-mod” og ikke mindst motivation til at blive ved med at prøve at løse en problemstilling – også når tingene gør lidt knuder. De unge opnår redskaber, så de kan arbejde videre med ideen, indtil tingene og teorien fungerer som de skal. 
I Silkeborg Kommune er der allerede etableret flere FabLab fabrikationsværksteder, hvor de unge kan prøve kræfter med teknologierne.
– Vi oplever, at de unge er utroligt motiverede, når de arbejder med tingene i værkstederne. De går på med krum hals og nysgerrighed for at se, hvordan de kan løse de problemer, de støder på i praksis. Og det er netop nødvendigt, at de skal have gåpåmodet – også når tingene bliver svære. I en kompleks arbejdssituation ude i erhvervslivet kan man jo ikke bare gå fra problemerne, men er nødt til at have redskaber og vedholdenhed til at blive ved, indtil der er en løsning, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen.
Silkeborg var sammen med Århus og Vejle Kommune med i første bølge af FabLab sammen med Aarhus Universitet, CAVI og Spinderihallerne. Ideen er amerikansk og udviklet af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Og Danmark er det første land i verden, hvor FabLab er et samarbejde mellem flere kommuner, og det er blevet implementeret på mere end 30 kommunale skoler. 
Forsknings- og undervisningskonceptet er blevet tilpasset skandinaviske forhold med en større grad af brugerdrevet udvikling og en interdisciplinær tilgang til undervisning: fokus på designtænkning, digital fabrikation og pædagogik/didaktik.
– I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige, så de bliver parate til at møde fremtidens mange forskellige udfordringer. Desuden arbejder vi evidensbaseret med fokus på det, der virker. Derfor lød projektet meget spændende, ikke mindst fordi der er knyttet en forskningsdel på fra Aarhus Universitet. Det fik os til at sige ja tak til projektet, og det har vi ikke fortrudt, forklarer Jette Hundahl Mikkelsen.
Professor Paulo Blikstein var meget interesseret i at oprette det tværfaglige projekt i Danmark, fordi der er en god synergi mellem forskning, læring, design og teknologi. En af udfordringerne hos kommunerne er, at underviserne selvfølgelig også skal være klædt på til at mestre og bruge teknologien.

SEO er fremtiden
– Selv om vi samarbejder på tværs af kommunerne, har hver enkelt kommune mulighed for at designe og planlægge og påvirke FabLab på sin egen måde. I Silkeborg Kommune har vi valgt at uddanne seks pionerer i FabLab’et om året, så vi får dygtige og kompetente lærere, der kan blive rollemodeller for eleverne, siger Jette Hundahl Mikkelsen.
En af grundene til at Silkeborg har det fokus med at uddanne underviserne over en bred kam er, at FabLab ikke kun er tiltænkt de naturvidenskabelige fag. Det skal også kunne bruges i danskundervisningen og historieundervisningen. I Silkeborg Kommune udvider de nu FabLab, så elever i 10. klasse også kan være med.
FabLab@SCHOOL-konceptet blev udviklet i 2009 af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Hidtil havde FabLabs og den banebrydende teknologi til design og konstruktion kun været et tilbud for universitetsstuderende, men Blikstein etablerede et FabLab for folkeskole- og gymnasieelever.

Omstilling til bæredygtighed

eg blev AAU matcher, fordi fremtiden byder på mere lokal produktion af energi, og for at kunne følge med som energiingeniør er det nødvendi...