fredag den 17. november 2017

Suppler svendebrevet med en studenterhue


Suppler svendebrevet med en studenterhue
22-årige Simon Hald Bjerregaard går i 2. STX på Århus Akademi. Han er en lille smule træt, undskylder han på forhånd. Det er efterdønningerne af det store individuelle studieretningsprojekt, der kan mærkes i kroppen. Det blev afleveret her til morgen, og det føles så godt: 
– Jeg skrev om deformation af stålbjælker i fysik og matematik –  Det er mine yndlingsfag, fortæller Simon, som drømmer om at læse videre til ingeniør. Det var derfor han valgte den studierettede STX-linje på Århus Akademi, som svarer til studentereksamen og læses efter samme bekendtgørelse, men i stedet for tre år, tager STX-uddannelsen på Århus Akademi bare to: 
– Det går stærkt, så det gælder om at holde ved. Til gengæld skipper man jo et helt år i forhold til gymnasiet. Og man slipper for oldtidskundskab og den slags, smiler Simon. 
På STX-linjen vælger man mellem 4 studieretninger, som opgraderer én i de fag, man har brug for, for at komme ind på sin drømmeuddannelse. I Simons tilfælde er det studieretningen med højt niveau i matematik, fysik og kemi, der skal ende med at blive hans adgangsbillet til ingeniøruddannelsen. 
På STX PÅ 2 ÅR på Århus Akademi er aldersgennemsnittet højere end i gymnasiet og flere af eleverne har faktisk allerede én uddannelse i ryggen. Simon, for eksempel, er uddannet mekaniker: 
– Jeg var glad for uddannelsen, og syntes det var spændende, men jeg vidste også, at det ikke ville være mig at skrue på biler resten af mit liv. Man kan virkelig mærke, at folk er her på STX PÅ 2 ÅR, fordi de vil noget mere. Sådan har jeg det i hvert fald selv, slutter Simon Bjerregaard. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Perker lærer udsagnsord?

Det er ikke ligetil, og det ligger mange på sinde at lægge mærke til forskelle på ligger, lægger og lækker. Her ligger for eksempel nogle ...