Fremtidens unge skal tænke teknologisk

Fremtidens unge skal tænke teknologisk

I dag skal unge ikke kun kunne bruge teknologi, de skal også forstå den og tænke den praktisk ind i problemløsninger i jobsituationer. Det er tankerne bag FabLab, som danske kommuner har rullet ud.

”I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige.”

I de digitale laboratorier i Silkeborg er der travlt. Eleverne fra 6. til 9. klasse arbejder i FabLab med forskelligt teknologisk udstyr. Eleverne lærer for eksempel at forstå processerne bag, hvordan en 3D printer fungerer. Eleverne fordyber sig med andre ord i, hvordan man kommer fra en teoretisk tanke til et helt konkret 3D print.

– Ideen med FabLab er ikke så meget, at eleverne skal se, at f.eks. en 3D printer kan printe i 3D. Eleverne skal i stedet kigge bagved og forstå processerne i teknologien; hvorfor det kan lade sig gøre, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen, som er konsulent og projektleder for FabLab i Silkeborg Kommune.

FabLab handler med andre ord om at give skolelever mulighed for at forstå teknologier ved at undersøge, teste og designe teknologiske ting i et digitalt fabrikationsværksted. Formålet er at træne i teknologisk mestring, som vil være en afgørende kompetence i fremtiden. 

I dag mangler mange elever teknologiske rollemodeller i skolen. Vi har et samfund, der er oversvømmet med teknologi, men hvor de færreste egentlig forstår, hvad der reelt foregår i de teknologiske kredsløb, og hvordan de forskellige devices kan samarbejde og bruges i løsningen af opgaver. Opgaver, som eleverne senere vil støde på både i erhvervslivet og i deres dagligdag. 

De unge skal kunne mestre teknologien, ikke kun som passive forbrugere, men også som aktive producenter med en forståelse af, hvordan teknologien fungerer. 

– Gennem de teknologiske virkemidler i FabLab vil vi gerne give børnene nogle ”stilladser” at arbejde med. Så de får forståelse for og redskaber til at komme fra en abstrakt ide til et helt konkret projekt. De unge skal lære at udvikle en nysgerrighed sammen med dygtige teknologiske og visionære voksne, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen.

Det kan for eksempel være, at en elev synes, det er generende, at der ligger mange ledninger og flyder på værelset. Så er det med at finde ud af, om man kan gøre noget ved det. Hvordan kan man få ledningerne til at forsvinde? Måske ved at designe et ophæng, der kan skjule dem. Hvilke teknologier kan så bruges til at udvikle ophænget, og hvordan bliver det mest effektivt?

En af udfordringerne i dag er at fastholde elevernes ”gå-på-mod” og ikke mindst motivation til at blive ved med at prøve at løse en problemstilling – også når tingene gør lidt knuder. De unge opnår redskaber, så de kan arbejde videre med ideen, indtil tingene og teorien fungerer som de skal. 

I Silkeborg Kommune er der allerede etableret flere FabLab fabrikationsværksteder, hvor de unge kan prøve kræfter med teknologierne.

– Vi oplever, at de unge er utroligt motiverede, når de arbejder med tingene i værkstederne. De går på med krum hals og nysgerrighed for at se, hvordan de kan løse de problemer, de støder på i praksis. Og det er netop nødvendigt, at de skal have gåpåmodet – også når tingene bliver svære. I en kompleks arbejdssituation ude i erhvervslivet kan man jo ikke bare gå fra problemerne, men er nødt til at have redskaber og vedholdenhed til at blive ved, indtil der er en løsning, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen.

Silkeborg var sammen med Århus og Vejle Kommune med i første bølge af FabLab sammen med Aarhus Universitet, CAVI og Spinderihallerne. Ideen er amerikansk og udviklet af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Og Danmark er det første land i verden, hvor FabLab er et samarbejde mellem flere kommuner, og det er blevet implementeret på mere end 30 kommunale skoler. 

Forsknings- og undervisningskonceptet er blevet tilpasset skandinaviske forhold med en større grad af brugerdrevet udvikling og en interdisciplinær tilgang til undervisning: fokus på designtænkning, digital fabrikation og pædagogik/didaktik.

– I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige, så de bliver parate til at møde fremtidens mange forskellige udfordringer. Desuden arbejder vi evidensbaseret med fokus på det, der virker. Derfor lød projektet meget spændende, ikke mindst fordi der er knyttet en forskningsdel på fra Aarhus Universitet. Det fik os til at sige ja tak til projektet, og det har vi ikke fortrudt, forklarer Jette Hundahl Mikkelsen.

Professor Paulo Blikstein var meget interesseret i at oprette det tværfaglige projekt i Danmark, fordi der er en god synergi mellem forskning, læring, design og teknologi. En af udfordringerne hos kommunerne er, at underviserne selvfølgelig også skal være klædt på til at mestre og bruge teknologien.

SEO er fremtiden

– Selv om vi samarbejder på tværs af kommunerne, har hver enkelt kommune mulighed for at designe og planlægge og påvirke FabLab på sin egen måde. I Silkeborg Kommune har vi valgt at uddanne seks pionerer i FabLab’et om året, så vi får dygtige og kompetente lærere, der kan blive rollemodeller for eleverne, siger Jette Hundahl Mikkelsen.

En af grundene til at Silkeborg har det fokus med at uddanne underviserne over en bred kam er, at FabLab ikke kun er tiltænkt de naturvidenskabelige fag. Det skal også kunne bruges i danskundervisningen og historieundervisningen. I Silkeborg Kommune udvider de nu FabLab, så elever i 10. klasse også kan være med.

FabLab@SCHOOL-konceptet blev udviklet i 2009 af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Hidtil havde FabLabs og den banebrydende teknologi til design og konstruktion kun været et tilbud for universitetsstuderende, men Blikstein etablerede et FabLab for folkeskole- og gymnasieelever.