Min specialemakker og jeg skulle i december 2013 i gang med specialet. Det var noget som vi havde frygtet. Simpelthen fordi vi grundet travlhed med praktik og eksamener i niende semester, ikke havde mulighed til, at tænke over hvad der skulle skrives om, samt hvem vi ønskede at samarbejde med. På grund af vores uddannelse som oplevelsesdesigner, ønskede vi at finde en virksomhed, der er i sin kerne var et oplevelsescenter. At finde den rigtige samarbejdspartner viste sig at være sværere end vi havde regnet med. Efter mange afviste ansøgninger var vi i en krise, og krævede desperat en hjælpende hånd.
I efteråret 2013 var jeg i praktik ved Matchmaking på Aalborg Universitet. I et af de møder jeg deltog i, stiftede jeg bekendtskab med udviklingskonsulenten Kristian Kindtler. Kristian som har et tæt samarbejde med Randers Regnskov, var derfor en god aktør at tage kontakt til, idet vi synes det kunne være spændende, at etablere et samarbejde med Randers Regnskov. Efter e-mail udveksling frem og tilbage, fik Kristian etableret kontakten mellem os studerende og udstillingschefen Niels Nørgaard samt formidlingsleder Asser Øllgaard. Dette førte til et møde i januar. Fyldt med spænding og nervøsitet kørte vi mod Randers. Tvivlen om de ville tage imod os eller ej tærede på mig langsomt og hjertet galoperede hastigt. Hvis de nu ikke var interesserede i et samarbejde, vil vi være nødsaget til at finde noget nyt, hvilket vil kræve tid og energi som vi ikke længere har råd til at miste.
Når det er sagt, så kunne mødet ikke have gået bedre. Niels og Asser tog godt imod os og glædede sig til at høre nærmere omkring det hele. Til mødet konverserede vi omkring hvad vi som oplevelsesdesignere kunne tilbyde, samt udføre og hvad det ville kræve af dem som virksomhed. Niels og Asser viste til mødet hurtigt interesse i at indgå et specialesamarbejde og stillede os tre problemstillinger, vi eventuelt kunne arbejde videre med.
- Videreudvikling af deres mobilsite.
- Videreudvikling af deres website.
- Forbedrer formidlingen af deres naturbevarelsesprojekter.
Valget faldt på forbedring af den nuværende form at formidle omkring naturbevarelsesprojekter på i Randers Regnskov. Opgaven var udfordrende og havde store potentiale i forhold til udvikling af et koncept som både de besøgende og virksomheden kan drage nytte af.
Rammerne var nu sat og vi kunne allerede begynde at planlægge hvordan vi vil indsamle empirien. Det mest essentielle var at foretage en brugerundersøgelse, da det var vigtigt at etablere en forståelse af hvordan de besøgende interagere med den nuværende formidling. De vil ligeledes give os et indblik i hvad de realt har behov for, når der formidles noget til dem. Den første del af empirien forgik ved hjælp af observationer af de besøgende og deres adfærd i regnskoven. Den anden del forgik ved hjælp af fokusgruppeinterview. Hertil trådte regnskoven ind og gav en hjælpende hånd, først ved at forære os sæsonkort så vi frit kunne gå ind og ud når vi skulle samle empiri, men derudover annoncerede de på deres facebookside, at de søgte deltager til fokusgruppeinterview, og som incitament vil alle deltager få sæsonkort. Dette var med til at øge interessen for deltagelse i fokusgruppeinterview.
Observationerne viste at den ideelle målgruppe der skulle fokusere på, var børnefamilier med børn mellem 8-12 år, idet majoriteten af børnene i den alder kan læse og forstå. Netop børnene var vigtige at fokusere på, da oplevelsen i regnskoven er hovedsageligt orienteret mod dem. Fokusgruppen skulle derfor være besat af deltager i denne målgruppe. Empirien fra fokusgruppen foreviste, at de besøgende i højere grad ønskede at integreres i formidlingen, således at de aktivt og fysisk skulle være en del af den. Det mente at de på denne måde bedre kan forstå hvad formidlingen drejer sig om. Udover at formidlingen skulle være involverende, så var det nødvendigt at den havde humor og var på et børneniveau således børene kunne forstå den.
Med disse informationer in mente, fik vi stablet en kreativ workshop på benene. Formålet med workshoppen var at deltagerne skulle hjælpe os med at idégenerere og finde frem til mulige løsninger. Øvelserne der her var taget i brug, var delvist inspireret af Den Kreative Platform, i kombination med øvelser vi selv havde designet. Som studerende var det ret skræmmende, at skulle drive en helt workshop på egen hånd, heldigvis trådte min erfaring fra de adskillige workshops jeg havde deltaget i, i kræft. Dette var med til at strukturere workshoppen professionelt. Resultatet var en masse gode idéer som både vi og regnskoven kunne blive inspireret af.
Det endelige koncept blev udviklet med inspiration fra disse idéer, og har til hensigt via en applikation og spil at understøttet den nuværende formidling i regnskoven. De besøgende kan i sammenspil med konceptet, gå på opdagelse i Randers Regnskov og løse opgaver der er relateret til naturbevarelsesprojekt. Mere aktiv orienteret formidling vil på en mere personlig plan eksponere de besøgende for budskabet, samt vigtigheden af naturbevarelse og vil muligvis vække større interesse og forståelse for sagen.
Confucius sagde engang “I hear and I forget. I see and I remember. I do and I understand”.
Dette har været kernen i den måde vi ønskede at løse problemstillingen på, men det har så sandelig også været sagen med hele specialeforløbet. Vi har gennem praktisk øvelse med empiriindsamling, workshop sessioner og prototype test lært på egen krop hvad det vil sige at være en oplevelsesdesigner. Desuden fik jeg et indblik i hvad der kræves af mig, når der skal leveres et produkt/koncept der skal opfylde brugerbehov, og være profitabel for en virksomhed.
Samarbejdet med Randers Regnskov har været fantastisk, berigende og professionelt. Dette samarbejde var dog kun muligt at få etableret igennem netværket, som jeg stiftede bekendtskab med som praktikant og som Matcher. Et godt råd til jer kommende speciale studerende vil være, at søge mulig samarbejdspartner i god tid, udspørg og udnyt jeres netværk, da der kan gemme sig en god mulighed.
Et praktisk anlagt samarbejde er udeforudsigende og kan være frustrerende til tider, da man ikke kender slutresultatet på forhånd, men den er udfordrende og lærende på en helt anden plan. Det kræver at man tænker anderledes og nytænkende og tit på egen hånd, for at komme frem til de kreative løsningsforslag. Det vil i sidste ende på en vis måde forberede dig so studerende på hvordan erhvervslivet fungere, men i ligeså høj grad være med til, at styrke fremtidig relationer mellem studerende og erhvervsliv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar