Du overlever ikke, hvis du kun kan passe grise

I en branche, der er præget af benhård konkurrence og daglige konkurser, kan man ikke få uddannelse nok, siger Casper Poulsen, der er ved at uddanne sig til EUX-landmand.

Den tid, hvor man altid kunne blive landmand, hvis man ikke kunne blive til andet, er for længst forbi. I dag er landbruget en branche, hvor kun de stærkeste overlever, og hvor man udover kendskab til dyr og planter, også skal have indsigt i ledelse, økonomi og teknik. Og kan man ikke honorere de krav, er der afregning ved kasse ét. Hver uge er der fem landbrug, der går konkurs i Danmark. 

Casper Poulsen kender alt til den dystre statistik, og som landmandssøn fra Lemvig har han også set dygtige og arbejdssomme landmænd, gå fra hus og hjem. Trods det har den 21-årige vestjyde valgt at gå samme vej. Også selvom han af og til kan blive ramt af tvivl. 
– Økonomien i landbruget kan da godt nogle gange få mig til at tvivle på, om en uddannelse til landmand er den rette vej. Om det ikke havde været bedre at blive lønmodtager og slippe for det økonomiske ansvar. Men på den anden side, så elsker jeg landbruget, og vil have utroligt svært ved at slippe det.

Af samme grund har Casper Poulsen valgt en strategi, der efter hans mening giver ham de bedste kort på hånden. Han er nemlig ved at afslutte sin EUX-landmandsuddannelse på Asmildkloster Landbrugsskole. Med den fireårige uddannelse bliver han faglært landmand, men forlader og så skolen med en studenterhue på hovedet. Han får så at sige det bedste fra begge verdener. 

De ekstra kompetencer som de gymnasiale fag giver, er nødvendige, hvis man skal klare sig som landmand i fremtiden, mener Casper Poulsen.

– I dag handler det jo ikke bare om at kunne passe grise eller få lidt korn til at spire. Landbruget er blevet meget mere komplekst, og du skal have fuldstændig styr på alt fra miljøkrav til økonomi og ledelse. 

– Hvis du er selvstændig og skal drive en større gård, er det jo ikke nødvendigvis dig, der går og passer grisene. Du er derimod lederen, der skal have visionerne og det strategiske overblik. Derfor tror jeg, du er nødt til at kunne noget mere, end de traditionelle landbrugsfag tilbyder.

Den analyse er Casper Poulsen langt fra alene om. Af samme grund er det i dag muligt at tage en EUX-uddannelse til landmand på de fleste af landets landbrugsskoler. På Asmildkloster Landbrugsskole har man i samarbejde med Viborg Gymnasium og HF udbudt uddannelsen siden 2012. De 136 elever, der er indskrevet på linjen, veksler mellem undervisning på de to skoler. En vekselvirkning, som Casper Poulsen sætter stor pris på.

– Det giver en rigtig god dynamik. Det er jo to ret forskellige studiemiljøer og to forskellige faglige niveauer. Det er nogle rigtig gode rammer, og jeg er vældig glad for begge skoler, siger han.

Gymnasiedelen består da også af fag, der er håndplukkede til de agro-studerende, som EUX’erne også kaldes. Her undervises ikke i oldtidskundskab og tysk, men til gengæld får den fuld gas i fag som innovation, virksomhedsøkonomi, kemi, fysik og matematik. Allesammen discipliner, der passer som hånd i handske med elevernes ambitiøse fremtidsplaner, siger Casper Poulsen.

– Vi har jo alle sammen en drøm, og vi ved, at der skal noget til, for at få den drøm til at gå i opfyldelse. Hele kulturen i klassen er, at vi er her for at lære noget – enten fordi vi vil være selvstændige landmænd, eller fordi vi vil læse videre til for eksempel biolog eller dyrlæge. 

Casper Poulsen selv har aldrig været i tvivl om, at det var landmandsvejen, han havde mest lyst til. Hans forældre er 12. generation hjemme på fødegården, hvor 500 hektar er under plov, og hvor der hvert år produceres 10.000 slagtesvin og 27.000 smågrise. Det er en pænt stor gård efter danske forhold, og dermed er det også en pænt stor formue, Casper Poulsen skal ryste op med, hvis han skal følge sin drøm og en dag overtage den fædrene gård.

– Om det kan lade sig gøre, må tiden vise, men ellers tror jeg, der dukker andre muligheder op. Flere og flere landmænd begynder at etablere sig med investorer udefra. Den model, tror jeg, kommer til at vinde mere frem, og dermed er der endnu et område, man som landmand skal have indsigt i. 

Gennem sin uddannelse har Casper Poulsen også søgt inspiration udefra. Uddannelsen indeholder i alt tre praktikforløb, og han valgte at arbejde et halvt år på en farm i den amerikanske delstat Washington. Ud over de enorme marker, var amerikanernes flittighed det, der gjorde størst indtryk. En almindelig arbejdsuge lå på omkring 60 timer, og i sæsonen var 100 timer ikke unormalt.

– Der var en helt anden arbejdskultur, og der var ingen, der brokkede sig. Det fik mig til at spekulere lidt på, om vi danskere i virkeligheden går og lopper den lidt af, griner Casper Poulsen.

Men ud over arbejdsmoralen var han ikke synderligt imponeret over standarden i det amerikanske landbrug.

– Jeg synes faktisk ikke, de var så langt fremme, som vi er i Danmark. Det hænger formentlig sammen med, at vi i Danmark har nogle dygtige landbrugsskoler, og at vi har en tradition for at investere rigtig meget i uddannelse. Det tror jeg har båret frugt, siger han. 

Et eksempel på det kunne være, at det i Danmark er en selvfølge, at man tager på landbrugsskole – også selvom man som Casper er vokset op på en gård, og nærmest har været i mesterlære hele livet. For Casper selv handler hans uddannelse om, at det er ny viden og innovation, der skal sikre branchen i fremtiden.

– Jeg var positivt overrasket over så meget teori, vi skal igennem på skolen. Når det så kombineres med gode rammer og nogle rigtig dygtige lærere, så tror jeg faktisk, at vi er rigtig godt rustede til at gå fremtiden i møde, siger han.

EUX-uddannelsen er et godt udgangspunkt for den, der vil arbejde i landbruget som driftsleder eller selvstændig landmand. De ekstra kompetencer, som de gymnasiale fag giver, åbner desuden døren til en række videregående uddannelser, heriblandt biolog og dyrlæge. Med en uddannelsesaftale får eleven løn under en stor del af uddannelsen