Flowfactory er fremtidens digitale rugekasse

En ny projektorienteret HF-linje med fokus på digital teknologi og entreprenørskab har set dagens lys på VUC SYD i Haderslev. Kodeordene er relevans og læring i den virkelige verden.

Man fornemmer det, så snart man træder indenfor i VUC SYD’s imponerende bygning i Haderslev.

Det fem etager høje, futuristiske byggeri emmer af fremtidstro, og mod til at betræde jomfrueligt land. Det er også derfor, at både britiske BBC og avisen The Telegraph har været på besøg og skrevet begejstret om stedet.

Dengang var historien, at skolen, der udbyder toårige HF-forløb og enkeltfag, havde gjort op med den traditionelle klasseundervisning og de gammeldags fagbøger. I stedet havde man indført projektorienteret læring og iPads som eneste indhold i skoletasken.

I dag skal det så handle om skolens seneste, vilde ide: HF Flowfactory. 

Ved indgangen tager to af hovedpersonerne imod. Det er Anne Julia Roslev og Jakob Esben Hansen, der er henholdsvis uddannelsesleder og projektleder på den nye uddannelse.

Sammen sætter vi kurs mod direktør Hans Jørgen Hansens kontor, der ligger på femte sal med udsigt over fjorden. På vejen op ad trapperne og hen over reposerne kommer vi forbi flere igloformede dialogbokse i hidsige farver – det tætteste man her på stedet kommer et egentligt klasseværelse.

På direktørens kontor, drejer samtalen sig hurtigt ind på det nyeste nye: HF Flowfactory med tilnavnet ”Uddannelse til Fremtiden”. Direktør Hans Jørgen Hansen lægger ud med baggrunden.

– Altså HF-uddannelserne er jo de seneste år blevet meget emneinddelte, så de i højere grad forbereder eleverne på specifikke videregående uddannelser. Med HF Flowfactory målretter vi undervisningen endnu mere, og går direkte efter at skabe kreative og entreprenante unge, der kan være med til at designe fremtidens digitale samfund.

Tanken er, siger Hans Jørgen Hansen, at de faglige krav, der knytter sig til en HF skal integreres i projektundervisningen. 

– Det vil foregå på den måde, at vi inddrager fagene, når det er relevant i forhold til projektet. På den måde vil undervisningen give meget mere mening for den enkelte elev.

På Flowfactorys hjemmeside skal man da også lede længe efterstøvede læseplaner. Til gengæld finder man et statement, der meget godt indfanger stedets ånd: ”Coding is the new writing” (programmering er den nye skriftform, red). Flowfactory handler med andre ord mere om apps og robotter end om Karen Blixen og knækprosa.

Projektleder Jakob Hansen smiler.

– Det er en uddannelse for de digitalt interesserede, men vi lever selvfølgelig op til de krav, som bekendtgørelsen stiller, hvad angår de øvrige fag. Man behøver heller ikke være kode-nørd for at starte på uddannelsen. Det vigtigste er, at man er digitalt nysgerrig, og har lyst til at undersøge, hvordan vi skaber endnu bedre digitale løsninger.

Netop det med løsninger er vigtigt, understreger uddannelsesleder Anne Julia Roslev. 

Hun fortæller, at skolen har oprettet partnerskaber med 15 innovative virksomheder, og at man arbejder på at få yderligere ti aftaler i hus.

Virksomhederne har forpligtet sig til hvert år at levere to projektopgaver, som HF’erne skal hjælpe med at løse. Det kan for eksempel være udvikling af en ny app, design af små robotter eller film og digital storytelling til de sociale medier. 

Virksomhederne spiller en helt central rolle i konceptet, fortsætter Anne Julia Roslev.

– De er med, fordi det skaber en langt større relevans for de unge. Der sker noget, når man ikke bare løser en opgave for opgavens egen skyld, men fordi løsningen skal bruges til noget konkret. Når der så samtidigt er en række erhvervsfolk, der forventer noget af dig, så får du et helt andet engagement og et helt andet ejerskab til opgaven, siger hun og henviser til Sydamerika, hvor et lignende undervisningskoncept er afprøvet. 

Her viste det sig at både uddannelseskvaliteten og dens effektivitet steg, når relevansen blev bøjet i neon for næsen af eleverne. Pludselig kunne et ti-måneders pensum gennemføres på bare to måneder.

På den anden side er de tre uddannelsesfolk på det rene med, at det kan lyde ambitiøst, at en flok teenagere skal løse komplicerede problemer for erhvervslivet. 

Men de er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre.

– Det vigtige er, at vores elever er nysgerrige og har det rigtige drive, siger Jakob Hansen. Så skal vi nok lære dem at programmere og alt, hvad de ellers har brug for.

I Danmark findes der i forvejen en række HF-uddannelser, hvor undervisningen er bygget op omkring bestemte emner. Eksempler på det er Cold Hawaii i Klitmøller, der henvender sig til surf-interesserede unge og HF-Visuel i Viborg, er en kreativ ungdomsuddannelse.

Flowfactory er dog den første af sin art i Danmark, og derfor forventer direktør Hans Jørgen Hansen, at de første 50 af i alt 100 elever vil komme fra hele landet, når undervisningen begynder den 16. august 2016.

Og pladsproblemer, det får man ikke. Netop nu er håndværkere ved at opføre en 1700 kvadratmeter stor bygning, der skal udgøre rammen om Flowfactory.

Meningen er, at bygningen skal bruges af både studerende og af partnervirksomhederne. Og står det til direktøren må bygningen gerne summe af aktivitet døgnet rundt.

– Det er indtil videre lykkes os at bryde med den traditionelle klasseundervisning og i det hele taget med den traditionelle måde at lære på. Vores vision er, at vi med Flowfactory kan skabe så meget gejst, at vi også kan gøre op med ideen om, at undervisning er noget, der foregår fra 8 til 14. Uddannelsen hedder jo Flowfactory af en grund. Vi ønsker at skabe en tilstand af flow, hvor tingene smelter sammen, hvor det man gør, giver mening, og hvor det er resultatet, der tæller. Med det lærerteam, vi har sat sammen og det forarbejde, vi har gjort, kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre.

Gennem nåleøjet

FlowFactory er Danmarks første projektorganiserede HF-uddannelse. Eleverne skal til en optagelsessamtale for at komme i betragtning til én af de 50 pladser, der hvert år udbydes.