onsdag den 10. januar 2018

femårig universitetsuddannelse

Når afslutningen på en femårig universitetsuddannelse nærmer sig, betyder det for mange starten på en spændende karriere. For andre betyder det tid til at stifte familie. 

Men der er meget der skal gå op i en højere enhed før familiedrømmene kan realiseres. Dels er der spørgsmålet om, hvornår det er smart at få børn: mens man studerer eller bagefter? – og hvad så med ens fremtidige arbejdsgiver og viljen til at ansætte en der enten lige har været på barsel eller er i midt-tyverne og måske klar til at få børn. For kvinder er der mange spørgsmål der kan forvirre og påvirke beslutningen om at: nu er det nu! Jeg vil derfor fortælle om min oplevelse med at få en baby midt i specialeræs.
Det var egentligt ikke særlig svært at tage beslutningen om at få et barn, for jo mere min kæreste og jeg talte om det, des større blev lysten og fordelene flere. Og det er jo aldrig et helt perfekt tidspunkt at få et barn på, blev vi enige om og satte projektet i gang, i håb om at der ville komme en juni-baby, så det kun var eksamen der skulle overstås. Men sådan nogle babyer bestemmer jo selv, så det blev en marts-baby i stedet.
Det var sommer 2013 og vi skulle rejse tre uger til USA, da vi fandt ud af at jeg var gravid. Min kæreste havde lige fået job efter endt uddannelse og vi skulle flytte til Kolding ved juletid. Det var nemlig der jeg var færdig med at være i praktik ved Aalborg Kommune som led i mit 9. semester. Specialet skulle begyndes først i januar 2014 og jeg er så heldig at have en specialemakker, som uden tøven var klar til at skrive speciale på trods af en flytning, der gjorde at vi ikke kunne sidde fysisk sammen, og babys ankomst midtvejs i specialeperioden. For at lette specialeprocessen i sidste ende, begyndte vi allerede i november 2013 at indsamle empiri og skabe kontakt til den sparringspartner vi fik at gøre brug af i specialeperioden. I januar var min kæreste og jeg flyttet til Kolding og min specialemakker kom ofte ned og boede hos os et par dage ad gangen, så vi kunne arbejde mere fokuseret. Vi havde i forvejen lagt en stram og meget ambitiøs tidsplan, for at være sikre på at komme eventuelle problematikker i forkøbet. Vi vidste jo ikke hvilken slags baby vi ville få – ville det være en baby med kolik, en der bare ikke ville sove eller en der var syg, var ikke til at spå om. Så vi forsøgte at komme så langt som muligt i specialeprocessen inden min termin d. 25. marts. Mens jeg var højgravid foretog vi de sidste observationer vi skulle bruge til analysen i specialet og dagen inden jeg fødte, sad jeg og skrev analyse. Så det var en intensiv periode op til fødslen, men ingenting sammenlignet med bagefter.


Gravid midt i flytterod, eksamener og opstart på speciale.
Jeg fødte seks dage før terminsdatoen, så her blev vores plan skubbet en smule. Dog ikke mere end at vi sagtens kunne nå det. Vi var desværre bare ikke så langt med analysen som vi havde håbet på. Min kæreste og jeg holdt to ugers barsel lige efter fødslen. Efter de to uger måtte min kæreste tilbage til arbejdet og det måtte jeg også. 
Med min datter i sin lift ved siden af mig, sad jeg og skrev analyse. Ofte med hende i den ene arm og den anden hånd på tastaturet. Da det blev tid til at strukturere, rette og foretage ændringer specialet, blev min specialemakker og jeg enige om at forsøge os med Teamviewer, hvor vi kunne dele computerskærmene. Her sad vi så fra morgen til aften og talte i telefon og arbejdede sammen på Teamviewer. 
Vi var fra begyndelsen enige om at min specialemakker skulle styre computeren, da jeg skulle passe min datter på samme tid. Det fungerede rigtig godt at bruge Teamviewer, da vi ikke tog lige så mange pauser som når vi sad fysisk sammen og de pauser vi tog var desuden kortere. Det var nemmere at holde fokus, da vi ikke kunne se hinanden fysisk – det var pludselig ikke lige så hyggeligt som havde vi siddet sammen (det var stadig utrolig hyggeligt, men med langt færre kaffepauser).

Min datter har helt fra begyndelsen været nem og dejlig. Hun spiser, sover og udvikler sig som små babyer helst skal og der er ikke meget brok fra hendes side. Om natten vågnede hun desuden kun én gang kl. 2 og igen kl. 6 om morgenen. Efter godt to måneder sov hun mere eller mindre igennem, og jeg fik derfor min nattesøvn. Fordi hun har været så mild og rolig, var det ikke svært at skrive speciale på samme tid. Vi fik hurtigt en rutine, hvor vi gjorde det samme hver dag. Dét der var hårdt, var at måtte fjerne fokus fra hende når hun gerne ville snakke og lege, og på anden måde underholde hende, med min specialemakker i den anden ende af røret og en deadline hængende over hovedet. Mange aftener måtte jeg desuden se min kæreste putte vores datter og selv gå i seng, mens jeg sad oppe sent og arbejdede med min specialemakker, velvidende om, at jeg snart skulle op alligevel og give min datter mad. Desuden var der ikke meget kærestetid mens specialet stod på. Det var vi dog begge indstillede på, da vi besluttede os for at gennemføre at få et barn og at jeg skulle færdiggøre min uddannelse. Det har bestemt været en fordel, at vi var nået så langt med specialet inden hun kom, så hun stadigvæk var så lille, mens den hårde periode var i gang. Jo ældre hun bliver, des mere krævende bliver hun også. Hun har flere vågne timer og insisterer på at stå op hele tiden mens hun griner og spræller med benene. Andre gange vil hun kun sove hvis hun bliver holdt i hånden. Hun er virkelig en sød, aktiv basse nu, men jeg er glad for at det kun er eksamen der skal forberedes, for der er ikke så meget tid længere.
En aktiv lille pige, der allerhelst vil stå op hele tiden.
Vi blev færdig med specialet cirka en uge før det skulle sendes til print. Min specialemakker var så sød at påtage sig at få sat specialet op i InDesign, mens jeg mere eller mindre kunne slappe af og nyde min familie. Det var et stort stykke arbejde hun gjorde! Dagen inden specialet skulle sendes til tryk, løb vi alt igennem for brølere og kom først i seng kl. 4.30 om natten. Inden afleveringen d. 2. juni havde vi en uge til at lade batterierne op. Det har virkelig været skønt at være færdig i så god tid, så vi undgik det værste stress. Desuden har vi afleveret et speciale vi begge er stolte af og har en god fornemmelse for. Ingen af os var interesserede i at gøre det halvt og ’bare blive færdige’. Skulle vi gøre det, skulle det gøres ordentligt! Så nu står den på forberedelse til eksamen d. 30. juni og derefter barsel indtil februar 2015.
Vores speciale ‘Digitale Børn’ klar til aflevering.
Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden min søde, tålmodige kæreste, hjælpsomme familie og fantastiske specialemakker – og en hel del vilje. Det har været hårdt og jeg har haft meget ondt af mig selv. Men det har også været virkelig spændende, udfordrende og hyggeligt, og jeg fortryder ikke at jeg valgte at få et barn midt i specialet. Nu er jeg nemlig meget snart færdiguddannet og det er rart at tænke på.

Camilla, min specialemakker, og lille Clara inden vejledermøde – her må baby komme med.
Ud fra mine erfaringer og betragtninger er jeg kommet frem til følgende råd, hvis du tænker på at stifte familie midt i uddannelse:
Undgå at gøre alt på én gang. Vælg baby og speciale og ikke mere. Når jeg ser tilbage på min graviditet samt specialeperiode og fødsel, er det den mest hektiske periode jeg nogensinde har gennemgået, fordi jeg ikke bare kunne hygge om og nyde min graviditet. Jeg skulle i stedet flytte, pakke ned, pakke ud, afslutte praktik, gå til eksamener, afslutte to studiejobs, falde til i en ny by – alt imens baby voksede, jordemoderbesøg skulle passes og specialet skulle skrives. Derfor vil jeg anbefale at hellige sig til baby og speciale og intet andet.
Find en specialemakker, der er indstillet på at baby er en del af specialeperioden. I vores tilfælde havde jeg ”advaret” min veninde og specialemakker i forvejen, at der nok snart var en baby på vej. Så havde hun mulighed for at tænke over det. Jeg gjorde desuden meget ud af at fortælle at det ikke var nogen hindring og at jeg var top motiveret for at aflevere til tiden. Hun var heldigvis helt indstillet på at skrive sammen med mig og har gennem hele forløbet været alletiders søde veninde og sejeste specialemakker.
Indstil dig selv på, at du ikke kan have fokus på hverken baby eller speciale hele tiden. Når baby sover må du fokusere 100 % på speciale og når baby er vågen må du være nærværende. Dog oplevede jeg, at jeg det sidste stykke tid havde utrolig meget fokus på speciale og måtte give nogle af de hyggelige stunder med baby fra mig, for at arbejde videre. Det var hårdt, men når jeg ser tilbage, føler jeg dog ikke jeg er gået glip af noget. Når jeg har haft muligheden har jeg hygget mig med min datter og når hun sov, stod den på speciale.
Husk på, at kæresten kan gøre alt det du også kan, når det kommer til at passe baby – undtagen amning. Derfor kan du sagtens overdrage nogle af babypligterne til din kæreste og fokusere på specialet.
Sørg for at lægge en tidsplan, der giver plads til fritid, hvor du kan fokusere 100 % på din baby og din familie. Det har hjulpet rigtig meget, at vi fra begyndelsen aftalte at arbejde så fokuseret, at vi kunne tillade os at holde weekenderne fri mere eller mindre. Min specialemakker havde tid til at arbejde mange timer på sine jobs og desuden lave ting i weekenderne. Jeg havde tid til at deltage i familiefester, forberede barnedåb og pleje min lille familie i en ellers stressende periode. Derfor føler jeg heller ikke at jeg er gået glip af så meget.
Alle babyer er forskellige og der er risiko for ”startproblemer” når baby kommer til verden. Derfor må du gøre op med dig selv om det er en mulighed at udsætte specialeprocessen med nogle måneder, hvis det ikke kan lykkes at blive færdig til tiden. Måske vil det være en fordel at tage orlov og først starte specialeperioden op, når der er kommet ro på og I har fundet en rytme. Når alt kommer til alt, er den lille nye jo det vigtigste i dit liv og det skal der være plads til.
Jeg vil tro, at mange arbejdsgivere ser det som en fordel at du allerede har et barn når de skal ansætte dig. Er du midt i tyverne og objektivt set klar til at stifte familie, tror jeg det kan afskrække potentielle arbejdsgivere, idet de måske ikke ønsker at ansætte en der efter relativt kort tid måske skal på barsel. Desuden viser dét at få barn og studere samtidig, at du er handlekraftig, dygtig til at have flere bolde i luften og yderst fokuseret, hvilket må være gode værdier at sælge sig selv på, når der skal søges job.

På café efter afleveringen af speciale – så står den på eksamen og derefter barsel.
Jeg håber min lille historie kan inspirere til at kaste sig ud i at få børn samtidig med at være studerende. Det kan sagtens lade sig gøre og det er det bedste der er sket i mit liv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Omstilling til bæredygtighed

eg blev AAU matcher, fordi fremtiden byder på mere lokal produktion af energi, og for at kunne følge med som energiingeniør er det nødvendi...