Vi skal udleve vores drømme

Hun udlever sin drøm som korrespondent på TV 2 Nyhederne. Men Simi Jans vej til journalist-drømmen har været kringlet og mere spontan end planlagt.

"Journalistikken blev den måde, jeg kunne forene min eventyrlyst med lysten til at skrive.”

Simi Jan lever en travl og spontan tilværelse i forhold til de fleste af os. Derfor tog det også lidt tid, før en interviewaftale kom endeligt på plads. 

– Der kom lige et terrorangreb i Paris i vejen, og jeg har været på arbejde uafbrudt siden, hvorfor jeg ikke har fået svaret dig, skriver hun i en mail. Men det lykkes fint at tale sammen, og TV2 korrespondenten vil hjertens gerne fortælle om sin uddannelse, og hvordan hun endte dér, hvor hun er i dag. 

– Man skal ikke være bange for at kaste sig ud på dybt vand. Livet er alt for kort til at være tryghedsnarkoman, starter Simi Jan. Hun mener ikke, at man altid kan planlægge sig til en karriere og opfordrer de unge til at gøre det, de brænder for. 

Selv tog hun på eget initiativ alene til Pakistan for at dække jordskælv og reaktioner på muhammedtegningerne. I 2007 skiftede hun sit faste job hos TV2 ud med en usikker freelance-tilværelse for at komme ud i verden. 

– Min vej har ikke været planlagt, jeg har i stedet været drevet af min nysgerrighed, fortæller hun. 

Efter afslag fra journalistuddannelserne i Aarhus og Odense endte Simi Jan med at læse journalistik i Skotland. Tre år senere, tilbage i Danmark og arbejdsløs, valgte hun at læse Mellemøststudier og arabisk for at specialisere sig inden for det område, der optog hende mest. Simi Jan understreger, hvad, hun mener, er afgørende, når man skal vælge sin uddannelse: 

– Man skal vælge en uddannelse, man brænder for. Man kan, hvad man vil, hvis man er villig til at arbejde hårdt for det. Og tænk ikke på begrænsningerne, men tag i stedet imod de muligheder, der byder sig. 

I dag er Simi Jan udenrigskorrespondent med base i Danmark. På planlagte ture eller spontant som ved terrorangrebet i Paris tager hun ud og rapporterer fra hele verden. 

Før boede hun i fem år i Pakistan og Afghanistan, hvorfra hun rapporterede hjem til Danmark. Hun har modtaget adskillige priser for sin journalistik og har udgivet bogen ”Til te hos Taleban”. 

Simi Jan har oplevet lidt af hvert og sat livet på spil for sin journalistik. Hun har set pakistanere brænde det danske flag, er blevet overvåget af Bin Ladens folk og har været tæt på selvmordsangreb og bomber.

Den danske kvinde med pakistanske forældre voksede op i højhusene i Værebroparken, en slags Københavnsk forstads-ghetto. Allerede som teenager vidste hun, at hun ville være journalist.

– Værebroskolen var inkluderende og kreativ, og jeg havde de mest fantastiske lærere Tom og Tove, som jeg stadig har kontakt med, fortæller Simi Jan. Tom rejste meget og kom hjem og viste børnene dias-billeder fra hele verden. Tove var en inspirerende dansklærer. De to lærere forenede og forstærkede Simi Jans interesser.

– Journalistikken blev den måde, jeg kunne forene min eventyrlyst med lysten til at skrive, siger Simi Jan og fortsætter: 

– Det er et privilegium at få lov at være øjenvidne og sætte de første ord på de vigtige ting, der foregår i verden. 

To begivenheder bliver fremhævet, når hun skal forklare, hvad der har defineret hendes valg af uddannelse og karriere. Begge fandt sted i 2001. I sommeren 2001 læste Simi Jan til journalist i Skotland – en tid vi vender tilbage til. 

Hjemme på sommerferie løber hun ind i en pige, hun aldrig før har mødt, på biblioteket. Aisha hedder pigen, som er bekymret for sin familie i Makedonien. Hun vil gerne besøge dem, for der er optakt til borgerkrig. 

– Inden jeg får set mig om, sidder jeg i et fly til Makedonien med Aisha som min guide. Jeg var nysgerrig og kunne simpelthen ikke lade være at tage af sted. Pludselig stod jeg i Skopje, hvor jeg både fik hverdagshistorier fra smilende, men også bange, mennesker i byerne, og hvor jeg mødte oprørere i bjergene. Det var min første rigtige reportagetur, og den gav mig virkelig blod på tanden, beskriver Simi Jan begejstret. 

Få måneder senere skete terrorangrebet på Twin Towers i New York. Simi Jan blev – ligesom mange andre, rystet i sin grundvold. Efter ekstreme muslimers angreb på USA, gik vesten i offensiven mod Islam. 

– Jeg har altid følt mig som dansker, men nu var min religion pludselig under angreb. Der var mennesker, der brugte vold i Islams navn, og jeg kunne ikke forstå det. Jeg har altid lært om næstekærlighed og at vende den anden kind til, forklarer hun. 

Semi Jan fik en trang til at vide mere om Mellemøsten og den muslimske del af verden og havde et brændende ønske om at skabe forståelse mellem de to verdener. Noget hun forsøger at gøre ved at huske de menneskelige historier og nuancer i de krige og katastrofer, hun rapporterer fra.

Simi Jan var skoletræt efter HF. Alligevel søgte hun ind på journalistuddannelserne i Aarhus og Odense. Hun fik afslag og tog sabbatår. I mellemtiden flyttede hun til Skotland for at arbejde og opleve. Og dér kom hun ind på en toårig journalistuddannelse på College of Building and Printing i Glasgow. 

Selvom det skotske var en udfordring, viste Simi Jan sig at være en af de bedste i sin klasse. Hun var målrettet og ville vise, hvad hun kunne. Men niveauet i Glasgow var ikke højt nok. Og for at få en bachelorgrad søgte Simi Jan videre på Napier University i Edinburgh. 

Her var historien en helt anden. Hun måtte tigge og bede til en sur lektor med poser under øjnene for at komme ind på uddannelsen med den ekstremt høje sværhedsgrad. I løbet af hendes studietid gav lektor hende modspil i en grad, så hun flere gange brød ud i gråd. 

– Men jeg bestod, slår hun fast og fortsætter: 

– Han kom hen og sagde: Tillykke, Simi. Du modbeviste mig. Jeg var den, der klappede højest, da du hentede dit diplom. Og i dag er jeg faktisk taknemmelig over for ham, for han fik mig til at knokle igennem.

Tre år skulle der gå, før Simi Jan fik arbejde inden for sit fag. Hun havde store drømme og regnede med, at hendes internationale uddannelse ville være et plus. Men de danske redaktører var skeptiske ved en uddannelse, de ikke kendte. I stedet fandt hun et timelønnet deltidsjob som producerassistent på P1, DR, for at få en fod inden for mediebranchen. Hun forfulgte samtidig sin interesse for Mellemøsten.

– Jeg var ved at finde ud af mig selv og begyndte så på mine mellemøststudier. På studiet mødte jeg mennesker, der brændte for det samme som mig, og jeg fik lov at fordybe mig. Det var helt fantastisk, fortæller Simi Jan. 

I 2006 fik hun så sit første journalistjob på TV 2´s udlandsredaktion i Odense, men hun ville ud i verden og sagde året efter jobbet op for at udlevede drømmen om at arbejde som korrespondent. Hun vinkede farvel til fast løn og flyttede teltpælene til Pakistan med sin mand. 

Når hun ser tilbage på sit samlede uddannelsesforløb er hun overordnet set tilfreds. Hun har lært det, hun havde brug for, og det er trods alt det vigtigste, mener hun. Alligevel ville hun gerne have vendt rundt på tingene ved først at specialisere sig i et område – og så bagefter tage en journalistisk overbygning.

– Journalistik er håndværk. Det kan man ikke bare læse sig til. Det skal prøves af. Ens personlighed og kropssprog er for eksempel enormt vigtigt. Men jeg ville nok gerne have brugt mere tid på at fordybe mig, for ligeså snart man er nyhedsjournalist, skal man hele tiden tænke i deadlines, siger Simi Jan.

Efter Sim Jan første gang tog springet og rejste til Pakistan, har hun udlevet sin drøm om at være udenrigskorrespondent med særligt fokus på Mellemøsten og den muslimske verden. I en alder af 36 år er hun karrieremæssigt der, hvor hun ønsker det. Dog savner hun ind i mellem at komme i dybden med sit stof, når hun som nu arbejder fra Danmark.

– Der skete så utrolig meget, mens jeg boede i Pakistan og Afghanistan. Og især Afghanistan blev jeg vildt forelsket i. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker og grænseløs gæstfrihed midt i en krig, der har varet over tre årtier. Det var min dannelsesrejse både som journalist og menneske, siger hun til sidst, mens hun dog lige vil understrege en enkelt ting for dem, der er bange for at kaste sig ud i noget stort.

– Hvis ikke jeg havde sagt op på TV 2 i 2007, havde vi ikke talt sammen i dag. Jeg havde måske været et bittert menneske, der ikke kunne lide mit job. Det er livet sgu for kort til. Tag aldrig nej for nej. Vi skal udleve vores drømme.

Simi Jan er født i 1979. Uddannet journalist i Skotland i 2003 og har læst Mellemøststudier og arabisk. Hun blev ansat på TV 2 i 2006, men sagde op og flyttede til Pakistan og senere Afghanistan for at arbejde som korrespondent. Siden 2012 har hun boet i Danmark og arbejdet som udrejsende korrespondent for TV 2.