Du kommer tæt på liv og død, og forstår hvordan alting har sin cyklus, siger Ann Zaar Christensen, der ikke et sekund har fortrudt, at hun valgte landmandsuddannelsen.
”Alle søger jo efter noget, der giver mening i deres liv, og det her gav rigtig meget mening for mig.”
For 26-årige Ann Zaar Christensen er landmandslivet meget mere end blot en måde at forsørge sig på. Det er en livsstil – og jo længere man snakker med hende, jo mere lyder det som om, det også er et kald.
Siden hun var en lille pige på forældrenes gård i Vesthimmerland, har hun drømt om af få fod under eget bord. En gård med masser af køer og masser af liv. Også selvom det stensikkert vil betyde masser af arbejde, ingen ferier og en kæmpe gæld. Men som hun siger:
– Som landmand, lever man for det – ikke af det. Hvis jeg gik efter at blive rig, ville jeg have valgt en helt anden retning.
Det er noget andet og meget mere abstrakt, der har fået Ann Zaar Christensen til først at uddanne sig til faglært landmand med tilhørende lederoverbygninger som både agrarøkonom og Agro Business Manager. En proces, der har lagt beslag på godt fem år af hendes liv.
– Noget af det, jeg elsker allermest, er, at fodre dyrene. De står der og tripper og venter på, at man kommer. Det er en stor del af grunden til, at jeg ikke kunne tænke mig andet end at være landmand, siger hun.
En overgang var en uddannelsesvejleder godt nok ved at få hende på andre tanker. Vejlederen mente, at hun skulle i gymnasiet, og hvis hun endelig ville noget med dyr, var dyrlæge jo en oplagt mulighed.
Ann Zaar Christensen selv så det som det rene uddannelsessnobberi, og så snart hun var færdig med gymnasiet og havde aftjent et års værnepligt hos garderhusarregimentet i Slagelse, startede hun på jordbrugets uddannelsescenter i Aarhus.
Det har hun langt fra fortrudt. Heller ikke selvom en arbejdsuge på den midtjyske gård, hvor hun i øjeblikket arbejder, aldrig er under 50 timer, og hun kun har fri hver anden weekend.
– Nej, jeg nyder det. For mig er landmandslivet stort på en næsten filosofisk måde. Jeg er tæt på naturen og på selve livet. Der skabes liv, og der afsluttes liv. Jeg ser hele den livscyklus udfolde sig for mine øjne, både når det gælder dyr og planter. Det er utroligt livsbekræftende at være vidne til, siger hun.
Ann Zaar Christensen erkender gerne, at hun har et særdeles svagt punkt for dyr. Hun havde hest som barn, og hun har hest i dag.
– Men jeg er ikke fanatisk dyreven som Linse Kessler (kendt fra TV3’s ”Familien på Bryggen”, red.), griner hun.
– I min verden skal dyr behandles ordentligt. Men det er stadigvæk dyr og ikke mennesker. Der er en forskel.
Selve uddannelsen til faglært landmand veksler mellem praktik og skoleophold. For Ann Zaar Christensen var det en fantastisk tid, også selvom hun egentlig var skoletræt.
– Alle søger jo efter noget, der giver mening i deres liv, og det her gav rigtig meget mening for mig. Det var noget, jeg interesserede mig for, og noget, der kunne bruges til noget. At der så også var en masse gode undervisere på skolen, gjorde jo kun det hele endnu bedre.
Faktisk blev Ann Zaar Christensen så glad for at læse, at hun slet ikke kunne stoppe igen. I dag kan hun som sagt smykke sig med titler som landmand, agrarøkonom og jordbrugsteknolog. Hun er med andre ord godt klædt på til en dag at få sin egen gård.
Der er dog et lille men, nemlig økonomien. En gård med 200 køer og 100 hektar jord, løber let op i omegnen af 30 millioner kroner. Og en realistisk udbetaling ligger på den dyre side af en halv million kroner.
– Sådan nogle drømme er jo lidt på bankens nåde, siger Ann Zaar Christensen. Jeg sparer op i øjeblikket, men landbruget er under pres, og det kan også mærkes på lønningerne. Så chancerne for, at jeg går ud og køber min egen gård en dag, er ret små.
Hendes vej til egen bedrift kan derimod vise sig at være en helt anden. I familien har de snakket om, at hun og hendes storebror muligvis kan overtage forældrenes gård i Års. Den vil Ann ikke have noget imod at drive videre.
– Det er nok min bedste chance, siger hun, og får med et julelys i øjnene. Hun ser markerne og køerne for sig – køer, der efter hendes mening skal på græs om sommeren.
– Jeg er lidt af en romantiker, det indrømmer jeg gerne. Jeg kunne godt tænke mig at kombinere det traditionelle landbrug med det lidt mere romantiske, og for mig indebærer det, at køerne skal på græs.
Men, det skal ikke forstås på den måde, at der er en økologisk landmand gemt i maven på Ann Zaar Christensen. Tværtimod.
– Nej, i min verden skal et landbrug være konventionelt. Planter skal have den gødning, de skal have, og er der ukrudt, skal det sprøjtes væk. Det samme gælder for dyrene. Vi skal da være gode ved dem, så selvfølgelig skal de have antibiotika, hvis de har behov for det. Jeg synes, der er alt for mange misforståelser og fordomme omkring landbrug og økologi. På den baggrund kunne jeg godt tænke mig, at alle i hele landet fik sig en landmandsuddannelse. Jeg er sikker på, at det ville kvalificere debatten, smiler Ann Zaar Christensen.
Om lidt skal hun ud i stalden igen, hvor de 200 Holstein-køer venter på deres bedste ven. Den ven, der sørger for foder og for malkning og som hjælper til, når nye kalve kommer til verden. Det giver mening for dem, og det giver mening for Ann Zaar Christensen.
Hvad er en agrarøkonom?
En agrarøkonom står for økonomi, produktion og den strategiske udvikling på et landbrug. En del agrarøkonomer arbejder også som sælgere eller som landbrugsfaglige rådgivere. På uddannelsen undervises der i fag som innovation, strategi, international økonomi og personlig udvikling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar