Projektsamarbejde

Når et nyt semester oprinder, undervisningen sparkes i gang og projektskrivningen tager fart så er det tid til at overveje i hvilken retning man ønsker at projektet skal udvikle sig. Der er mange måder at gribe projektskrivning an. For mit vedkommende har tidligere projekter været udarbejdet ud fra en teoretisk synsvinkel og har ikke inddraget undersøgelser af den virkelige verdens tilstande. Derfor var det vigtigt for mig at forsøge med en anden tilgang, da jeg sidste gang skulle eksperimentere med projektskrivningens kunst.

Ved et tilfælde kom jeg i snak med en konsulent fra VIBORGegnens Erhvervsråd, som straks viste interesse for at indgå et projektsamarbejde. Rammerne var sat og vi deltog begge i et netværksarrangement, så allerede der var nogle barrierer nedbrudt i forhold til at skabe kontakt. Vi kunne konversere ud fra samme tanke og tilgang til at samarbejde på tværs af universitet og erhvervsliv. Hun var meget lydhør og åben over for, hvad jeg måtte have af ønsker til vinklen på projektet, inden for hvilket specifikke område og stillede sig til rådighed med det samme som reference- og kontaktperson. På ganske kort tid fik vi lavet en aftale, allerede dagen efter fik jeg tilsendt materiale og så var vi i gang. Denne positive respons er bestemt ikke gængs og tidligere har jeg oplevet at det var umuligt at få virksomhederne i snak, også selvom tanken var at lave et interview på maks. 30 min. Der var intet at hente. Så det var en glædens dag, da jeg endelig langt om længe kunne arbejde ud fra en specifik case og havde en kontaktperson, som stod til rådighed i alle henseender.

Samarbejdet med Viborg Kommune endte med nogle konkrete resultater, som kunne viderebringes til min kontaktperson. De endelige resultater mundede ud i tre konkrete løsnings- og forbedringsforslag, som Viborg Kommune har mulighed for at tage i betragtning i den fortsatte udvikling af de processer som var fokus i projektet.

Jeg kan kun opfordre både studerende og erhvervsliv til at engagere sig i hinanden og udnytte de potentielle ressourcer, der ligger mellem linjerne. Man kender ikke udfaldet på forhånd, men måske bliver man positivt overrasket over anderledes og nytænkende input, kreative løsningsforslag og relationer mellem studerende og erhvervsliv. Det er bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig ud i et projektsamarbejde!

Uddannelse Nu

Der er få ting der er mere værdifulde end en god uddannelse. For de fleste mennesker er det nøglen til et godt job, en succesfuld karriere og en chance for at vokse og udvikle sig som et individ. Desværre kan det være svært at finde den rigtige undandelsesinstitution og det er ikke altid lige den nemmeste opgave. 

Det kræver en masse tid at gennemgå alle de forskellige oplysninger

Det kræver en masse tid at gennemgå alle de forskellige oplysninger om de forskellige gymnasier og universiteter. Den gode nyhed er at alle facts nu er samlet på et sted - vores katalog af uddannelsesinstitutioner. Her finder du alle skoler, gymnasiumser eller universiteter i Danmark. Du finder også alle de grundlæggende oplysninger om hver enkelt institution. 

Private skoler, religiøse gymnasiumser, offentlige universiteter

Private skoler, religiøse gymnasiumser, offentlige universiteter og andre steder hvor du kan få en skræddersyet uddannelse. Du kan finde alt sammen på vores hjemmeside. Der er forskellige kriterier folk bruger til at finde den rigtige skole som f.eks. belligenhed, bedømmelse, specialiseringer, undervisningen og mange andre faktorer. 

Så snart du ved hvilke faktorer der spiller en rolle for dig, så start din søgning og du vil finde en perfekt institution på rekord tid. Hvis du dog lige har startet din søgning og kan lide at holde mulighederne åbne, så kan du gennemgå alle skolerne i kataloget og finde en der tiltaler dig bedst.

femårig universitetsuddannelse

Når afslutningen på en femårig universitetsuddannelse nærmer sig, betyder det for mange starten på en spændende karriere. For andre betyder det tid til at stifte familie. 

Men der er meget der skal gå op i en højere enhed før familiedrømmene kan realiseres. Dels er der spørgsmålet om, hvornår det er smart at få børn: mens man studerer eller bagefter? – og hvad så med ens fremtidige arbejdsgiver og viljen til at ansætte en der enten lige har været på barsel eller er i midt-tyverne og måske klar til at få børn. For kvinder er der mange spørgsmål der kan forvirre og påvirke beslutningen om at: nu er det nu! Jeg vil derfor fortælle om min oplevelse med at få en baby midt i specialeræs.

Det var egentligt ikke særlig svært at tage beslutningen om at få et barn, for jo mere min kæreste og jeg talte om det, des større blev lysten og fordelene flere. Og det er jo aldrig et helt perfekt tidspunkt at få et barn på, blev vi enige om og satte projektet i gang, i håb om at der ville komme en juni-baby, så det kun var eksamen der skulle overstås. Men sådan nogle babyer bestemmer jo selv, så det blev en marts-baby i stedet.

Det var sommer 2013 og vi skulle rejse tre uger til USA, da vi fandt ud af at jeg var gravid. Min kæreste havde lige fået job efter endt uddannelse og vi skulle flytte til Kolding ved juletid. Det var nemlig der jeg var færdig med at være i praktik ved Aalborg Kommune som led i mit 9. semester. Specialet skulle begyndes først i januar 2014 og jeg er så heldig at have en specialemakker, som uden tøven var klar til at skrive speciale på trods af en flytning, der gjorde at vi ikke kunne sidde fysisk sammen, og babys ankomst midtvejs i specialeperioden. For at lette specialeprocessen i sidste ende, begyndte vi allerede i november 2013 at indsamle empiri og skabe kontakt til den sparringspartner vi fik at gøre brug af i specialeperioden. I januar var min kæreste og jeg flyttet til Kolding og min specialemakker kom ofte ned og boede hos os et par dage ad gangen, så vi kunne arbejde mere fokuseret. Vi havde i forvejen lagt en stram og meget ambitiøs tidsplan, for at være sikre på at komme eventuelle problematikker i forkøbet. Vi vidste jo ikke hvilken slags baby vi ville få – ville det være en baby med kolik, en der bare ikke ville sove eller en der var syg, var ikke til at spå om. Så vi forsøgte at komme så langt som muligt i specialeprocessen inden min termin d. 25. marts. Mens jeg var højgravid foretog vi de sidste observationer vi skulle bruge til analysen i specialet og dagen inden jeg fødte, sad jeg og skrev analyse. Så det var en intensiv periode op til fødslen, men ingenting sammenlignet med bagefter.

Gravid midt i flytterod, eksamener og opstart på speciale.

Jeg fødte seks dage før terminsdatoen, så her blev vores plan skubbet en smule. Dog ikke mere end at vi sagtens kunne nå det. Vi var desværre bare ikke så langt med analysen som vi havde håbet på. Min kæreste og jeg holdt to ugers barsel lige efter fødslen. Efter de to uger måtte min kæreste tilbage til arbejdet og det måtte jeg også. 

Med min datter i sin lift ved siden af mig, sad jeg og skrev analyse. Ofte med hende i den ene arm og den anden hånd på tastaturet. Da det blev tid til at strukturere, rette og foretage ændringer specialet, blev min specialemakker og jeg enige om at forsøge os med Teamviewer, hvor vi kunne dele computerskærmene. Her sad vi så fra morgen til aften og talte i telefon og arbejdede sammen på Teamviewer. 

Vi var fra begyndelsen enige om at min specialemakker skulle styre computeren, da jeg skulle passe min datter på samme tid. Det fungerede rigtig godt at bruge Teamviewer, da vi ikke tog lige så mange pauser som når vi sad fysisk sammen og de pauser vi tog var desuden kortere. Det var nemmere at holde fokus, da vi ikke kunne se hinanden fysisk – det var pludselig ikke lige så hyggeligt som havde vi siddet sammen (det var stadig utrolig hyggeligt, men med langt færre kaffepauser).

Min datter har helt fra begyndelsen været nem og dejlig. Hun spiser, sover og udvikler sig som små babyer helst skal og der er ikke meget brok fra hendes side. Om natten vågnede hun desuden kun én gang kl. 2 og igen kl. 6 om morgenen. Efter godt to måneder sov hun mere eller mindre igennem, og jeg fik derfor min nattesøvn. Fordi hun har været så mild og rolig, var det ikke svært at skrive speciale på samme tid. Vi fik hurtigt en rutine, hvor vi gjorde det samme hver dag. Dét der var hårdt, var at måtte fjerne fokus fra hende når hun gerne ville snakke og lege, og på anden måde underholde hende, med min specialemakker i den anden ende af røret og en deadline hængende over hovedet. Mange aftener måtte jeg desuden se min kæreste putte vores datter og selv gå i seng, mens jeg sad oppe sent og arbejdede med min specialemakker, velvidende om, at jeg snart skulle op alligevel og give min datter mad. Desuden var der ikke meget kærestetid mens specialet stod på. Det var vi dog begge indstillede på, da vi besluttede os for at gennemføre at få et barn og at jeg skulle færdiggøre min uddannelse. Det har bestemt været en fordel, at vi var nået så langt med specialet inden hun kom, så hun stadigvæk var så lille, mens den hårde periode var i gang. Jo ældre hun bliver, des mere krævende bliver hun også. Hun har flere vågne timer og insisterer på at stå op hele tiden mens hun griner og spræller med benene. Andre gange vil hun kun sove hvis hun bliver holdt i hånden. Hun er virkelig en sød, aktiv basse nu, men jeg er glad for at det kun er eksamen der skal forberedes, for der er ikke så meget tid længere.

En aktiv lille pige, der allerhelst vil stå op hele tiden.

Vi blev færdig med specialet cirka en uge før det skulle sendes til print. Min specialemakker var så sød at påtage sig at få sat specialet op i InDesign, mens jeg mere eller mindre kunne slappe af og nyde min familie. Det var et stort stykke arbejde hun gjorde! Dagen inden specialet skulle sendes til tryk, løb vi alt igennem for brølere og kom først i seng kl. 4.30 om natten. Inden afleveringen d. 2. juni havde vi en uge til at lade batterierne op. Det har virkelig været skønt at være færdig i så god tid, så vi undgik det værste stress. Desuden har vi afleveret et speciale vi begge er stolte af og har en god fornemmelse for. Ingen af os var interesserede i at gøre det halvt og ’bare blive færdige’. Skulle vi gøre det, skulle det gøres ordentligt! Så nu står den på forberedelse til eksamen d. 30. juni og derefter barsel indtil februar 2015.

Vores speciale ‘Digitale Børn’ klar til aflevering.

Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden min søde, tålmodige kæreste, hjælpsomme familie og fantastiske specialemakker – og en hel del vilje. Det har været hårdt og jeg har haft meget ondt af mig selv. Men det har også været virkelig spændende, udfordrende og hyggeligt, og jeg fortryder ikke at jeg valgte at få et barn midt i specialet. Nu er jeg nemlig meget snart færdiguddannet og det er rart at tænke på.

Camilla, min specialemakker, og lille Clara inden vejledermøde – her må baby komme med.

Ud fra mine erfaringer og betragtninger er jeg kommet frem til følgende råd, hvis du tænker på at stifte familie midt i uddannelse:

Undgå at gøre alt på én gang. Vælg baby og speciale og ikke mere. Når jeg ser tilbage på min graviditet samt specialeperiode og fødsel, er det den mest hektiske periode jeg nogensinde har gennemgået, fordi jeg ikke bare kunne hygge om og nyde min graviditet. Jeg skulle i stedet flytte, pakke ned, pakke ud, afslutte praktik, gå til eksamener, afslutte to studiejobs, falde til i en ny by – alt imens baby voksede, jordemoderbesøg skulle passes og specialet skulle skrives. Derfor vil jeg anbefale at hellige sig til baby og speciale og intet andet.

Find en specialemakker, der er indstillet på at baby er en del af specialeperioden. I vores tilfælde havde jeg ”advaret” min veninde og specialemakker i forvejen, at der nok snart var en baby på vej. Så havde hun mulighed for at tænke over det. Jeg gjorde desuden meget ud af at fortælle at det ikke var nogen hindring og at jeg var top motiveret for at aflevere til tiden. Hun var heldigvis helt indstillet på at skrive sammen med mig og har gennem hele forløbet været alletiders søde veninde og sejeste specialemakker.

Indstil dig selv på, at du ikke kan have fokus på hverken baby eller speciale hele tiden. Når baby sover må du fokusere 100 % på speciale og når baby er vågen må du være nærværende. Dog oplevede jeg, at jeg det sidste stykke tid havde utrolig meget fokus på speciale og måtte give nogle af de hyggelige stunder med baby fra mig, for at arbejde videre. Det var hårdt, men når jeg ser tilbage, føler jeg dog ikke jeg er gået glip af noget. Når jeg har haft muligheden har jeg hygget mig med min datter og når hun sov, stod den på speciale.

Husk på, at kæresten kan gøre alt det du også kan, når det kommer til at passe baby – undtagen amning. Derfor kan du sagtens overdrage nogle af babypligterne til din kæreste og fokusere på specialet.

Sørg for at lægge en tidsplan, der giver plads til fritid, hvor du kan fokusere 100 % på din baby og din familie. Det har hjulpet rigtig meget, at vi fra begyndelsen aftalte at arbejde så fokuseret, at vi kunne tillade os at holde weekenderne fri mere eller mindre. Min specialemakker havde tid til at arbejde mange timer på sine jobs og desuden lave ting i weekenderne. Jeg havde tid til at deltage i familiefester, forberede barnedåb og pleje min lille familie i en ellers stressende periode. Derfor føler jeg heller ikke at jeg er gået glip af så meget.

Alle babyer er forskellige og der er risiko for ”startproblemer” når baby kommer til verden. Derfor må du gøre op med dig selv om det er en mulighed at udsætte specialeprocessen med nogle måneder, hvis det ikke kan lykkes at blive færdig til tiden. Måske vil det være en fordel at tage orlov og først starte specialeperioden op, når der er kommet ro på og I har fundet en rytme. Når alt kommer til alt, er den lille nye jo det vigtigste i dit liv og det skal der være plads til.

Jeg vil tro, at mange arbejdsgivere ser det som en fordel at du allerede har et barn når de skal ansætte dig. Er du midt i tyverne og objektivt set klar til at stifte familie, tror jeg det kan afskrække potentielle arbejdsgivere, idet de måske ikke ønsker at ansætte en der efter relativt kort tid måske skal på barsel. Desuden viser dét at få barn og studere samtidig, at du er handlekraftig, dygtig til at have flere bolde i luften og yderst fokuseret, hvilket må være gode værdier at sælge sig selv på, når der skal søges job.

På café efter afleveringen af speciale – så står den på eksamen og derefter barsel.

Jeg håber min lille historie kan inspirere til at kaste sig ud i at få børn samtidig med at være studerende. Det kan sagtens lade sig gøre og det er det bedste der er sket i mit liv!

Randers Regnskov – Et Specialesamarbejde Aalborg

Min specialemakker og jeg skulle i december 2013 i gang med specialet. Det var noget som vi havde frygtet. Simpelthen fordi vi grundet travlhed med praktik og eksamener i niende semester, ikke havde mulighed til, at tænke over hvad der skulle skrives om, samt hvem vi ønskede at samarbejde med. På grund af vores uddannelse som oplevelsesdesigner, ønskede vi at finde en virksomhed, der er i sin kerne var et oplevelsescenter. At finde den rigtige samarbejdspartner viste sig at være sværere end vi havde regnet med. Efter mange afviste ansøgninger var vi i en krise, og krævede desperat en hjælpende hånd.

I efteråret 2013 var jeg i praktik ved Matchmaking på Aalborg Universitet. I et af de møder jeg deltog i, stiftede jeg bekendtskab med udviklingskonsulenten Kristian Kindtler. Kristian som har et tæt samarbejde med Randers Regnskov, var derfor en god aktør at tage kontakt til, idet vi synes det kunne være spændende, at etablere et samarbejde med Randers Regnskov. Efter e-mail udveksling frem og tilbage, fik Kristian etableret kontakten mellem os studerende og udstillingschefen Niels Nørgaard samt formidlingsleder Asser Øllgaard. Dette førte til et møde i januar. Fyldt med spænding og nervøsitet kørte vi mod Randers. Tvivlen om de ville tage imod os eller ej tærede på mig langsomt og hjertet galoperede hastigt. Hvis de nu ikke var interesserede i et samarbejde, vil vi være nødsaget til at finde noget nyt, hvilket vil kræve tid og energi som vi ikke længere har råd til at miste.

Når det er sagt, så kunne mødet ikke have gået bedre. Niels og Asser tog godt imod os og glædede sig til at høre nærmere omkring det hele. Til mødet konverserede vi omkring hvad vi som oplevelsesdesignere kunne tilbyde, samt udføre og hvad det ville kræve af dem som virksomhed. Niels og Asser viste til mødet hurtigt interesse i at indgå et specialesamarbejde og stillede os tre problemstillinger, vi eventuelt kunne arbejde videre med.

• Videreudvikling af deres mobilsite.
• Videreudvikling af deres website.
• Forbedrer formidlingen af deres naturbevarelsesprojekter.

Valget faldt på forbedring af den nuværende form at formidle omkring naturbevarelsesprojekter på i Randers Regnskov. Opgaven var udfordrende og havde store potentiale i forhold til udvikling af et koncept som både de besøgende og virksomheden kan drage nytte af.

Rammerne var nu sat og vi kunne allerede begynde at planlægge hvordan vi vil indsamle empirien. Det mest essentielle var at foretage en brugerundersøgelse, da det var vigtigt at etablere en forståelse af hvordan de besøgende interagere med den nuværende formidling. De vil ligeledes give os et indblik i hvad de realt har behov for, når der formidles noget til dem. Den første del af empirien forgik ved hjælp af observationer af de besøgende og deres adfærd i regnskoven. Den anden del forgik ved hjælp af fokusgruppeinterview. Hertil trådte regnskoven ind og gav en hjælpende hånd, først ved at forære os sæsonkort så vi frit kunne gå ind og ud når vi skulle samle empiri, men derudover annoncerede de på deres facebookside, at de søgte deltager til fokusgruppeinterview, og som incitament vil alle deltager få sæsonkort. Dette var med til at øge interessen for deltagelse i fokusgruppeinterview.

Observationerne viste at den ideelle målgruppe der skulle fokusere på, var børnefamilier med børn mellem 8-12 år, idet majoriteten af børnene i den alder kan læse og forstå. Netop børnene var vigtige at fokusere på, da oplevelsen i regnskoven er hovedsageligt orienteret mod dem. Fokusgruppen skulle derfor være besat af deltager i denne målgruppe.  Empirien fra fokusgruppen foreviste, at de besøgende i højere grad ønskede at integreres i formidlingen, således at de aktivt og fysisk skulle være en del af den. Det mente at de på denne måde bedre kan forstå hvad formidlingen drejer sig om. Udover at formidlingen skulle være involverende, så var det nødvendigt at den havde humor og var på et børneniveau således børene kunne forstå den.

Med disse informationer in mente, fik vi stablet en kreativ workshop på benene. Formålet med workshoppen var at deltagerne skulle hjælpe os med at idégenerere og finde frem til mulige løsninger. Øvelserne der her var taget i brug, var delvist inspireret af Den Kreative Platform, i kombination med øvelser vi selv havde designet. Som studerende var det ret skræmmende, at skulle drive en helt workshop på egen hånd, heldigvis trådte min erfaring fra de adskillige workshops jeg havde deltaget i, i kræft. Dette var med til at strukturere workshoppen professionelt. Resultatet var en masse gode idéer som både vi og regnskoven kunne blive inspireret af.

Det endelige koncept blev udviklet med inspiration fra disse idéer, og har til hensigt via en applikation og spil at understøttet den nuværende formidling i regnskoven. De besøgende kan i sammenspil med konceptet, gå på opdagelse i Randers Regnskov og løse opgaver der er relateret til naturbevarelsesprojekt. Mere aktiv orienteret formidling vil på en mere personlig plan eksponere de besøgende for budskabet, samt vigtigheden af naturbevarelse og vil muligvis vække større interesse og forståelse for sagen.

Confucius sagde engang “I hear and I forget. I see and I remember. I do and I understand”.

Dette har været kernen i den måde vi ønskede at løse problemstillingen på, men det har så sandelig også været sagen med hele specialeforløbet. Vi har gennem praktisk øvelse med empiriindsamling, workshop sessioner og prototype test lært på egen krop hvad det vil sige at være en oplevelsesdesigner. Desuden fik jeg et indblik i hvad der kræves af mig, når der skal leveres et produkt/koncept der skal opfylde brugerbehov, og være profitabel for en virksomhed.

Samarbejdet med Randers Regnskov har været fantastisk, berigende og professionelt. Dette samarbejde var dog kun muligt at få etableret igennem netværket, som jeg stiftede bekendtskab med som praktikant og som Matcher. Et godt råd til jer kommende speciale studerende vil være, at søge mulig samarbejdspartner i god tid, udspørg og udnyt jeres netværk, da der kan gemme sig en god mulighed.

Et praktisk anlagt samarbejde er udeforudsigende og kan være frustrerende til tider, da man ikke kender slutresultatet på forhånd, men den er udfordrende og lærende på en helt anden plan. Det kræver at man tænker anderledes og nytænkende og tit på egen hånd, for at komme frem til de kreative løsningsforslag. Det vil i sidste ende på en vis måde forberede dig so studerende på hvordan erhvervslivet fungere, men i ligeså høj grad være med til, at styrke fremtidig relationer mellem studerende og erhvervsliv.

På vej mod Matcher 2.0

Vi er tilbage fra sommerpause og kickstarter med strategidagen og  social hygge. 

Matcher konceptet blev lanceret i 2012 for at inddrage de studerende i brobygningen imellem AAU og det omkringliggende erhvervsliv. Konceptet er kommet rigtig godt fra start og vokset gennem de seneste år.

Matcher konceptet er i udvikling og derfor var det nødvendigt at sætte fokus på hvor vi vil hen, og hvordan vi skal komme dertil. Dette resulterede i, at Matcher-teamet samledes i Skive til strategidag lørdag, hvor posen blev rystet og alle aspekter af konceptet blev taget op til dialog. Både de positive resultater, potentialet i konceptet og forbedringsområderne blev drøftet. Fundamentet er nu lagt til endnu en dag med fokus på Matcher i fremtiden, hvor mere konkrete målsætninger og planer skal fastlægges. En strategidag i Matcher-regi vil fremover blive en årligt event.

I forbindelse med strategidagen var Matcher-teamet om søndagen på udflugt til Fur, hvor den inspirerende guide John kørte med rundt på øen og fortalte om alle øens spændende skævheder, den rivende udvikling der sker i disse år, samt hans personlige passion for at skabe positiv udvikling i lokalområdet. Han er forgangsmand på øen og engagerer sig i forskellige projekter til fordel for øens beboer.

Det lille øsamfund bygger på fællesskabstanken, hvor en stor del af øens beboere involverer sig i udviklingen af øen. Dagen har givet inspiration og gode idéer til hvordan vi som Matchere kan udvikle Matcherkonceptet i retning af version 2.0.

De næste tre dage står på virksomhedsbesøg i Skive, Viborg og Randers

En højbelagt Skive af ambitioner og nytænkning

Det startede med et rytmisk banken og et højt pift fra trykluftventiler, et sekund senere blev vi mødt af et fremmed syn af hydraulik drevet robotarme på samlebånd, der med millimeter præcision parterede, bøjede og bankede…

Nej, dette er ikke en scene fra en science fiction film. Det er virkeligheden hos Kilde A/S der er baseret i Skive. Virksomheden designer automatiseringsudstyr og produktionslinjer. Scenen beskriver den hypnotiserende LEGO produktionsmaskine som var under test og producerede 5000 LEGO spydkanoner ud i timen.

Fra automatiseringsudstyr til en avanceret testrum i millionklasse, der er i stand  til at måle støj fra skibsudstyr der designes og produceres hos DEIF. Fra Kilde A/S og DEIF gik turen til Dantherm der med sin 26000 kvadratmeter, råder over en massiv automatiseret produktionshal. Mekanismerne i hallen bearbejder massive stålplader fra lageret som bruges i den videre produktion af varme, ventilation og aircondition systemer.

Kilde A/S, DEIF og Dantherm har det tilfælles, at de alle har deres hovedkontor i Skive kommune, som er den første af de 3 kommuner vi under vore rundtur ”Tur de Midt” skal besøge. Desuden udviste virksomhederne en stor ivrighed efter at samarbejde med studerende i forme af projektsamarbejde, samt praktikophold.

Tilslut i rundturen besøgte vi kommunen, hvor vi blandt andet fik beskrevet kommunens strategi og hvordan den ønskede at brande sig selv. Hertil brainstormede vi idéer til brug af KIS-huset med borgmester Peder Chr. Kirkegaard. KIS (Karrier i Skive) huset er en initiativ om et fællesbeboerhus, som er blevet købt af en erhvervsfond, i samarbejde med 29 virksomheder. Idéen er at tiltrække praktikelever og give nye tilflyttere en mulighed for bosat sig i Skive under deres praktikperiode. Desuden vil konceptet gennem faglige og social relateret aktiviteter en introduktion til Skive. Huset ligger centralt i Skive midtby og skal være et møbleret tilbud, der kan tages i brug når afstanden bliver en hindring for at tiltrække ny arbejdskraft til byen. AAU Matcher indviede som de første huset, og var så heldige at får tilbudt logi i huset af Skive by.

Besøget gav et indtryk af, at Skive er en kommune som er stolte af deres produktion og  erhvervsliv, som i større grad viser interesse i et samarbejder med studerende på kryds og tværs af fagligheder. Skive Kommune er derfor i gang med flere initiativer som kan være med til at tiltrække flere studerende og fremtidige medarbejder til kommunen

I morgen fortsætter vi turen og besøger virksomheder i Viborg.

seriously affects your relations

Første stop var ved Grundfos i Bjerringbro, der med sine ca. 4500 medarbejdere er en af kommunens største virksomheder. Vi blev mødt på Grundfos af Thomas C. Andersen og Marie Schlünsen fra Viborgegnens erhvervsråd. De to repræsentanter fik sikkert og effektivt guidet os igennem dagens program med alle virksomheder.

Vi blev taget godt imod hos Grundfos af Jørgen Aabo, der fik sat matchernes faglighed på prøve med en fælles refleksion over spørgsmålet ”hvordan sætter man tryk på vand?” Herefter var linjen lagt til et relativt kort, men godt og effektivt besøg, der bl.a. bød på en rundvisning i produktionen samt en god præsentation af virksomhedens HR-initiativer af Claus Villekjær Nielsen.

Efter besøget ved Grundfos kørte matcher-bussen videre til Jysk Display i Viborg, der producerer og udlejer messestande, showrooms og lign. Her gav direktør Palle Damborg en inspirerende og humoristisk præsentation af Jysk Display, men udtrykte også mere generelle meninger om erhverv, netværk, uddannelse og jobsøgning i Viborg og omegn. På trods af virksomhedens relative lille størrelse, set på antal medarbejdere, bød Jysk Display på overraskende mange internationale perspektiver og mange rejseaktiviteter for en stor del af medarbejderne.

Efter en udbytterig formiddag, bød Viborg kommune på frokost og et kort oplæg om kommunen i det nye rådhus i byen. Det blev bl.a. til en god snak om perspektiver på samarbejde med AAU og udfordringer for en kommune på kanten af udkanten.

Dagens sidste matchende indslag var hos virksomheden AC Hydraulic, der producerer løsninger til løft baseret på hydraulik primært til autoværksteder i alle størrelser. Virksomheden var relativt anderledes, hvis man sammenligner med dagens andre besøg, idet det bl.a. er en mindre virksomhed, der ikke tidligere har erfaringer med samarbejde med AAU.Det gav bl.a. anledning til en god refleksion og snak omkring udfordringerne ved, som AAU Matcher, at tilgå ”nye” og især mindre virksomheder og de udfordringer, der kan være forbundet hermed, for derigennem fremadrettet at forbedre vores ”matcher-produkt”.