Engagerede elever trives bedre

På Fredericia Gymnasium er der travlhed i alle de forskellige elevorganisationer, der i høj grad er med til at tegne skolen og studiemiljøet.

Listen af elevorganisationer på Fredericia Gymnasium er lang - meget lang. Her er alt - lige fra det klassiske og obligatoriske elevråd til lektiecafeer til elevorganisationer der arbejder med alt fra at hjælpe flygtninge på det lokale asylcenter i Fredericia til grupper, der spiller computerspil.

– Vi er som gymnasium kendt for, at have elever der engagerer sig rigtigt meget i studiemiljøet. Det giver selvstændige elever, der tager et medansvar og forpligter sig. Det er egenskaber, de kan bruge i undervisningen og senere hen i livet, fortæller Peter Knudsen, som er pædagogisk leder på Fredericia Gymnasium.

For at styrke sammenholdet i klasserne har hver eneste klasse sit eget bord, hvor de kan søge hen i pauserne. Hvert år er elevrådet med til at bestemme, hvordan de enkelte borde skal fordeles. På Fredericia Gymnasium støtter de op om den enkelte klasse, men der bliver også arrangeret aktiviteter på tværs af årgange for eksempel idrætsturneringer, samlinger og musical, der tiltrækker flere tusinde tilskuere. 

Eleverne har også flere talerør. Der er for eksempel en åben scene, hvor man kan prøve sine talenter af for et publikum; radio eller elevblad for dem, der ønsker at arbejde med de medier. Ideen er også at få eleverne til at udnytte hinandens ressourcer og arbejde på tværs af organisationer og klasser. 

– En lokal handelsskole ville gerne høre lidt om, hvordan de kunne forbedre studiemiljøet og kontaktede blandt andet os. Jeg kunne ikke selv stille op til mødet, men spurgte ud i alle vores elevorganisationer. Jeg havde brug for fire, og hele 14 meldte sig til at tage til mødet. Det gjorde mig glad og stolt over at se, hvor engagerede vores elever er, fortæller Peter Knudsen.

Fredericia Gymnasium ligger godt i trivselsmålingerne, blandt andet fordi de unge er engagerede og trives godt.

Få en maritim fremtid

Med en Hf-Søfart får du både en hel Hf-eksamen og et springbræt til Skibsfører-, Skibsofficers– og Maskinmesteruddannelserne.

"Jeg har været glad for det fra dag ét!"

Har du lyst til en fremtid indenfor den maritime branche, kan du i Frederikshavn tage en HF-Søfart. HF-Søfart indeholder forskellige valgfagslinjer, som retter din HF mod maskinmester eller navigatør, offshore, shipping eller en videregående uddannelse på universitetet. En Hf-Søfart giver desuden op til ½ års merit på hvis man vil læse videre til skibsfører, skibsofficer eller maskinmester. 

Uddannelsen veksler mellem perioder på gymnasiet og de maritime skoler. Den boglige del foregår primært på Frederikshavn Gymnasium & Hf-kursus. Den praktiske del af Hf-Søfart foregår på skoleskibet Danmark, MARTEC og Skagen Skipperskole. 

Tidligere elev Kenneth Bille Weyhe, som i dag er under uddannelse til maskinmester, har haft stor gavn af kombinationen mellem teori og praksis på Hf-Søfart: 

– Jeg har været glad for det fra dag ét! Jeg har vidst længe, at jeg gerne vil lave noget teknisk, og der har HF-Søfart de helt rigtige og relevante fag, når man gerne vil i den retning, siger han.

Med en Hf-eksamen i bagagen er der selvfølgelig samtidig adgang til alle videregående uddannelser, der kræver en gymnasial ungdomsuddannelse (fag og niveau afgør, hvilke uddannelser man kan søge). Valglinjerne giver dig mulighed for selv at tone uddannelsen i den ønskede retning, så du bedst muligt forbereder dig på dit videre uddannelsesforløb.

På MARTEC og Skagen Skipperskole foregår undervisningen i valglinjerne. Det faglige indhold varierer en del afhængigt af, om du vælger den maskintekniske linje eller den nautiske linje.

Som på de andre ungdomsuddannelser undervises du i bl.a. dansk, matematik, engelsk og historie. Nogle af fagene afhænger af den linje, du vælger. På den maskintekniske linje vil du f.eks. få fysik på B-niveau, mens du på den nautiske linje i stedet vil få erhvervsøkonomi og innovation.

– Man har fire dage på skolebænken på gymnasiet og en dag med mere praktisk undervisning. Alle elever får også mulighed for at deltage på et tre måneder langt togt med Skoleskibet Danmark, hvor man får grunduddannelsen som skibsassistent og lærer om vagttjeneste, motorlærer, skibsteknik, sundhedslære og søsikkerhed, siger Kenneth Bille Weyhe, der i dag er ansat ved MAN Diesel & Turbo, hvor han arbejder ved siden af studiet.

Skoleskibet Danmark er et af Danmarks to skoleskibe og indgår som led i grunduddannelsen til skibsassistent på MARTEC. Som led i uddannelsen, tager 80 elever hvert år på togt med DANMARK rundt om i Europa og verden. I 2016 går turen bl.a. til Rio de Janeiro og de Olympiske Lege.

Vi skal udleve vores drømme

Hun udlever sin drøm som korrespondent på TV 2 Nyhederne. Men Simi Jans vej til journalist-drømmen har været kringlet og mere spontan end planlagt.

"Journalistikken blev den måde, jeg kunne forene min eventyrlyst med lysten til at skrive.”

Simi Jan lever en travl og spontan tilværelse i forhold til de fleste af os. Derfor tog det også lidt tid, før en interviewaftale kom endeligt på plads. 

– Der kom lige et terrorangreb i Paris i vejen, og jeg har været på arbejde uafbrudt siden, hvorfor jeg ikke har fået svaret dig, skriver hun i en mail. Men det lykkes fint at tale sammen, og TV2 korrespondenten vil hjertens gerne fortælle om sin uddannelse, og hvordan hun endte dér, hvor hun er i dag. 

– Man skal ikke være bange for at kaste sig ud på dybt vand. Livet er alt for kort til at være tryghedsnarkoman, starter Simi Jan. Hun mener ikke, at man altid kan planlægge sig til en karriere og opfordrer de unge til at gøre det, de brænder for. 

Selv tog hun på eget initiativ alene til Pakistan for at dække jordskælv og reaktioner på muhammedtegningerne. I 2007 skiftede hun sit faste job hos TV2 ud med en usikker freelance-tilværelse for at komme ud i verden. 

– Min vej har ikke været planlagt, jeg har i stedet været drevet af min nysgerrighed, fortæller hun. 

Efter afslag fra journalistuddannelserne i Aarhus og Odense endte Simi Jan med at læse journalistik i Skotland. Tre år senere, tilbage i Danmark og arbejdsløs, valgte hun at læse Mellemøststudier og arabisk for at specialisere sig inden for det område, der optog hende mest. Simi Jan understreger, hvad, hun mener, er afgørende, når man skal vælge sin uddannelse: 

– Man skal vælge en uddannelse, man brænder for. Man kan, hvad man vil, hvis man er villig til at arbejde hårdt for det. Og tænk ikke på begrænsningerne, men tag i stedet imod de muligheder, der byder sig. 

I dag er Simi Jan udenrigskorrespondent med base i Danmark. På planlagte ture eller spontant som ved terrorangrebet i Paris tager hun ud og rapporterer fra hele verden. 

Før boede hun i fem år i Pakistan og Afghanistan, hvorfra hun rapporterede hjem til Danmark. Hun har modtaget adskillige priser for sin journalistik og har udgivet bogen ”Til te hos Taleban”. 

Simi Jan har oplevet lidt af hvert og sat livet på spil for sin journalistik. Hun har set pakistanere brænde det danske flag, er blevet overvåget af Bin Ladens folk og har været tæt på selvmordsangreb og bomber.

Den danske kvinde med pakistanske forældre voksede op i højhusene i Værebroparken, en slags Københavnsk forstads-ghetto. Allerede som teenager vidste hun, at hun ville være journalist.

– Værebroskolen var inkluderende og kreativ, og jeg havde de mest fantastiske lærere Tom og Tove, som jeg stadig har kontakt med, fortæller Simi Jan. Tom rejste meget og kom hjem og viste børnene dias-billeder fra hele verden. Tove var en inspirerende dansklærer. De to lærere forenede og forstærkede Simi Jans interesser.

– Journalistikken blev den måde, jeg kunne forene min eventyrlyst med lysten til at skrive, siger Simi Jan og fortsætter: 

– Det er et privilegium at få lov at være øjenvidne og sætte de første ord på de vigtige ting, der foregår i verden. 

To begivenheder bliver fremhævet, når hun skal forklare, hvad der har defineret hendes valg af uddannelse og karriere. Begge fandt sted i 2001. I sommeren 2001 læste Simi Jan til journalist i Skotland – en tid vi vender tilbage til. 

Hjemme på sommerferie løber hun ind i en pige, hun aldrig før har mødt, på biblioteket. Aisha hedder pigen, som er bekymret for sin familie i Makedonien. Hun vil gerne besøge dem, for der er optakt til borgerkrig. 

– Inden jeg får set mig om, sidder jeg i et fly til Makedonien med Aisha som min guide. Jeg var nysgerrig og kunne simpelthen ikke lade være at tage af sted. Pludselig stod jeg i Skopje, hvor jeg både fik hverdagshistorier fra smilende, men også bange, mennesker i byerne, og hvor jeg mødte oprørere i bjergene. Det var min første rigtige reportagetur, og den gav mig virkelig blod på tanden, beskriver Simi Jan begejstret. 

Få måneder senere skete terrorangrebet på Twin Towers i New York. Simi Jan blev – ligesom mange andre, rystet i sin grundvold. Efter ekstreme muslimers angreb på USA, gik vesten i offensiven mod Islam. 

– Jeg har altid følt mig som dansker, men nu var min religion pludselig under angreb. Der var mennesker, der brugte vold i Islams navn, og jeg kunne ikke forstå det. Jeg har altid lært om næstekærlighed og at vende den anden kind til, forklarer hun. 

Semi Jan fik en trang til at vide mere om Mellemøsten og den muslimske del af verden og havde et brændende ønske om at skabe forståelse mellem de to verdener. Noget hun forsøger at gøre ved at huske de menneskelige historier og nuancer i de krige og katastrofer, hun rapporterer fra.

Simi Jan var skoletræt efter HF. Alligevel søgte hun ind på journalistuddannelserne i Aarhus og Odense. Hun fik afslag og tog sabbatår. I mellemtiden flyttede hun til Skotland for at arbejde og opleve. Og dér kom hun ind på en toårig journalistuddannelse på College of Building and Printing i Glasgow. 

Selvom det skotske var en udfordring, viste Simi Jan sig at være en af de bedste i sin klasse. Hun var målrettet og ville vise, hvad hun kunne. Men niveauet i Glasgow var ikke højt nok. Og for at få en bachelorgrad søgte Simi Jan videre på Napier University i Edinburgh. 

Her var historien en helt anden. Hun måtte tigge og bede til en sur lektor med poser under øjnene for at komme ind på uddannelsen med den ekstremt høje sværhedsgrad. I løbet af hendes studietid gav lektor hende modspil i en grad, så hun flere gange brød ud i gråd. 

– Men jeg bestod, slår hun fast og fortsætter: 

– Han kom hen og sagde: Tillykke, Simi. Du modbeviste mig. Jeg var den, der klappede højest, da du hentede dit diplom. Og i dag er jeg faktisk taknemmelig over for ham, for han fik mig til at knokle igennem.

Tre år skulle der gå, før Simi Jan fik arbejde inden for sit fag. Hun havde store drømme og regnede med, at hendes internationale uddannelse ville være et plus. Men de danske redaktører var skeptiske ved en uddannelse, de ikke kendte. I stedet fandt hun et timelønnet deltidsjob som producerassistent på P1, DR, for at få en fod inden for mediebranchen. Hun forfulgte samtidig sin interesse for Mellemøsten.

– Jeg var ved at finde ud af mig selv og begyndte så på mine mellemøststudier. På studiet mødte jeg mennesker, der brændte for det samme som mig, og jeg fik lov at fordybe mig. Det var helt fantastisk, fortæller Simi Jan. 

I 2006 fik hun så sit første journalistjob på TV 2´s udlandsredaktion i Odense, men hun ville ud i verden og sagde året efter jobbet op for at udlevede drømmen om at arbejde som korrespondent. Hun vinkede farvel til fast løn og flyttede teltpælene til Pakistan med sin mand. 

Når hun ser tilbage på sit samlede uddannelsesforløb er hun overordnet set tilfreds. Hun har lært det, hun havde brug for, og det er trods alt det vigtigste, mener hun. Alligevel ville hun gerne have vendt rundt på tingene ved først at specialisere sig i et område – og så bagefter tage en journalistisk overbygning.

– Journalistik er håndværk. Det kan man ikke bare læse sig til. Det skal prøves af. Ens personlighed og kropssprog er for eksempel enormt vigtigt. Men jeg ville nok gerne have brugt mere tid på at fordybe mig, for ligeså snart man er nyhedsjournalist, skal man hele tiden tænke i deadlines, siger Simi Jan.

Efter Sim Jan første gang tog springet og rejste til Pakistan, har hun udlevet sin drøm om at være udenrigskorrespondent med særligt fokus på Mellemøsten og den muslimske verden. I en alder af 36 år er hun karrieremæssigt der, hvor hun ønsker det. Dog savner hun ind i mellem at komme i dybden med sit stof, når hun som nu arbejder fra Danmark.

– Der skete så utrolig meget, mens jeg boede i Pakistan og Afghanistan. Og især Afghanistan blev jeg vildt forelsket i. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker og grænseløs gæstfrihed midt i en krig, der har varet over tre årtier. Det var min dannelsesrejse både som journalist og menneske, siger hun til sidst, mens hun dog lige vil understrege en enkelt ting for dem, der er bange for at kaste sig ud i noget stort.

– Hvis ikke jeg havde sagt op på TV 2 i 2007, havde vi ikke talt sammen i dag. Jeg havde måske været et bittert menneske, der ikke kunne lide mit job. Det er livet sgu for kort til. Tag aldrig nej for nej. Vi skal udleve vores drømme.

Simi Jan er født i 1979. Uddannet journalist i Skotland i 2003 og har læst Mellemøststudier og arabisk. Hun blev ansat på TV 2 i 2006, men sagde op og flyttede til Pakistan og senere Afghanistan for at arbejde som korrespondent. Siden 2012 har hun boet i Danmark og arbejdet som udrejsende korrespondent for TV 2.

MBA – verdens bedste lederuddannelse

En MBA kan være vejen til en enestående erhvervskarriere. Men det er også en uddannelse, der er forbundet med en række valg.

MBA – eller Master of Business Administration – kaldes af nogle for verdens bedste lederuddannelse. Den kan tages på deltid eller fuldtid på en af de mange offentlige og private skoler, der byder sig til i kampen om kandidater såvel herhjemme som i udlandet. 

En MBA er således forbundet med en lang række vælg, og det er let at fare vild i junglen af informationer og muligheder i sin søgen efter den perfekte uddannelse. 

Det erfarede Lars Bording, da han satte jagten ind på en MBA-uddannelse. Med en baggrund som bl.a. salgs- og marketingdirektør hos SAS og senest en stilling som administrerende direktør hos elbiloperatøren Clever ønskede han at få styrket sine kompetencer. Eller som han selv beskriver det: Få fyldt på igen. 

Forud for det endelig valg, talte han med en række mennesker og fandt derigennem hurtigt ud af en række kriterier, der skulle være opfyldt for valget af MBA-uddannelse. 

– For at sikre at der var tale om en uddannelse af et vist niveau, skulle der først og fremmest være tale om en akkrediteret uddannelse, men det var også vigtigt for mig, at der var tilknyttet anerkendte og erfarne udenlandske professorer. Det giver en god dynamik og er en enestående mulighed for inspirerende og varierede input fra prominente steder som f.eks. Harvard Business School, fortæller han. 

Endelig var det vigtigt for Lars Bording, at der lå en klar linje for uddannelsen. Den skulle være case-drevet, og den tilegnede viden skulle kunne bruges ude i den virkelighed, der ventede bagefter. Og alle disse krav var der kun én skole, der levede op til – AVT Business School. Den eneste private af sin slags her i Danmark og tilmed blandt de kun to procent officielt akkrediterede business schools, der tilbyder MBA-uddannelser. 

Og netop denne akkreditering er værd at holde øje med. MBA er nemlig ikke en beskyttet titel, og derfor kan indholdet og kvaliteten variere fra uddannelsessted til uddannelsessted. Ved at leve op til særligt fastsatte standarder kan der opnås en akkreditering, og her er de mest anerkendte det amerikanske AACSB, det engelske AMBA og det europæiske EQUIS. 

AVT Business School er AMBA akkrediteret. Den blev grundlagt i 2002 med et mål om at benytte internationale professorer og dermed kunne tilbyde danskerne en enestående mulighed for at få lidt af det ”stjernestøv”, der forbindes med skoler som f.eks. Harvard Business School i USA og Oxford University i England. Uddannelser, som kun de færreste har mulighed for at blive optaget på – endog kunne betale for at gå på. 

Derfor har AVT Business School heller ikke en fast stab af undervisere, men henter folk ind alt efter, hvad der er behov for. Men hvem møder man inden for ”murene” på AVT Business School? Det har Henrik Waitz, administrerende direktør på AVT Business School et bud på: 

– Den typiske MBA-studerende har ledererfaring – muligvis også ledelsesansvar i en mellemstor dansk virksomhed og befinder sig et sted midt i karrieren, siger han. 

Og sådan er det på størstedelen af de MBA-uddannelser, der findes. For selv om MBA, ifølge Henrik Waitz, er verdens mest succesfulde lederuddannelse gennem de seneste 100 år, har man på trods af succesen ikke formået at følge med udviklingen. Det råder man nu bod på på AVT Business School. 

Så udover de mere klassiske management discipliner som strategi, processtyring og human ressource management, sætter man nu også fokus på den mere individuelle og personlige del af lederskabet: Hvad er det, den enkelte ønsker at bruge sin karriere til? Hvor er vedkommende henne i sit lederskab? 

Derfor er der i dag også tilknyttet en række mentorer og erhvervspsykologer til uddannelsen på AVT Business School. Henrik Waitz forklarer: 

– Det betyder, at der lægges en plan allerede i starten af forløbet, som gør det muligt at afstemme dem kløft, der ofte opstår, når medarbejdere og ledelse ikke har forventningsafstemt et MBA-forløb. Her finder man et fælles fodslag for forløbet, som der løbende følges op på. 

Han ser det som afgørende for uddannelsen, og det er da også netop dette, der adskiller AVT Business School fra mange af konkurrenterne. 

– Vi skal uddanne fremtidens ledere – ikke fortidens. Derfor har vi også indgået et samarbejde med IT-universitetet i København, der skal tilføre uddannelsen en ekstra dimension. Nemlig hvordan digitalisering påvirker bl.a. konkurrence, kundeservice og indtjeningsmodeller. Vi er nødt til at komme ind i kampen og have en finger på pulsen. Alt andet er ganske enkelt for uambitiøst! Og hvordan skulle vi kunne tillade os at tage op til en halv million for ingenting?

For ud over, at det er hårdt arbejde, er det også en dyr fornøjelse at tage en MBA. Ofte ligger niveauet mellem 160.000 og 450.000 kr. for en MBA, der i mange tilfælde skal findes i egen lomme. 

I nogle tilfælde betaler arbejdspladsen dele eller hele uddannelsen, mens andre får den forhandlet ind i deres ansættelseskontrakt og dermed får finansieret uddannelsen som en del af lønnen – ofte med en fastafholdelsesaftale, som forpligter til at blive i virksomheden et antal måneder eller år efter endt MBA. Men pengene sidder ikke løst, afslører Henrik Waitz: 

– Mange virksomheder ser på en MBA som en udgift – i stedet for at se det som en investering. Ikke blot i medarbejderen, men det er i lige så høj grad i egen virksomhed. Og rent faktisk er det sådan, at seks ud af ti med en MBA tjener den tifold ind igen! 

En MBA kan altså afgjort være en god ide for virksomhederne – men det kan også være med til at give en højere personlig markedsværdi som leder og være en enestående indgang til en karriere i raketfart. Det kan Lars Bording tale med om: 

– Rent karrieremæssigt har MBA'en været utrolig inspirerende og givet lyst til nye udfordringer. Ud over at have fået fyldt ”værktøjskassen” op, har den givet et gevaldigt boost og et helt andet take på en række ting. 

Ifølge ham har uddannelsen givet ham et nyt syn på tingene, og han anbefaler derfor MBA til alle erfarne ledere, der måtte have brug for nye vinkler og input i arbejdslivet.

En MBA på AVT Business School:

Længde: AVT Business School udbyder kun deltid MBA, der kan gennemføres over 18 eller 30 måneder med mulighed for at tage en pause efter den første del og genoptage inden for 3 år. 

Pris: Ca. 390.000 inkl. bøger, studieture m.m. 

Optagelseskrav: MBA adgang kræver min. 5 års ledererfaring, et godkendt optagelsesinterview og en bachelor eller tilsvarende.

Der bliver mangel på piloter

Med en uddannelse som pilot er man sandsynligvis sikret job i de næste mange år. På verdensplan vil der blive brug for over en halv million nye piloter, lyder prognosen fra Boeing.

"I dag uddanner Flyvevåbnet i USA flere droneoperatører end piloter."

Med en uddannelse som pilot i baggagen er man formentlig sikret job i de kommende mange år. I hvert fald vil man de næste 20 år få brug for 558.000 nye piloter på verdensplan i følge en undersøgelse, som den amerikanske flyproducent Boeing står bag.

Alene i Asien vil der blive behov for 226.000 piloter, mens man i Europa vil få brug for 95.000 nye piloter. Behovet for piloter er allerede stort. Også i Skandinavien, hvor SAS i løbet af de næste 1-2 år forventer at ansætte over 200 nye piloter.

– Endnu har vi ikke et problem med rekruttering, men ser vi bare 3-5 år længere frem kan branchen virkelig komme til at mangle piloter, siger flyvechef i SAS, Rolf Bakken.

SAS beskæftiger godt 1500 piloter i Danmark, Sverige og Norge, hvoraf 550 er i Danmark. Det er især på grund af den demografiske udvikling, at selskabet skal ansætte i de kommende år, da en hel del af piloterne går på pension. 

Andre årsager til det stigende behov for piloter er, at der især i Kina og i resten af Asien ekspanderes voldsomt med flere fly og ruter, bl.a. fordi asiaterne har fået råd til at flyve.

Piloter indenfor civil luftfart er typisk uddannet på civile flyveskoler, men flere kommer også fra Forsvaret. Det har dog ændret sig, udtaler chefpilot Michael Madsen fra Air Greenland.

– Forsvarets flyvevåben har været storleverandør af piloter til den civile luftfart, men det er en kilde, der er ved at tørre ud. I dag uddanner Flyvevåbnet i USA flere droneoperatører end piloter. Det er evolutionen, og den skal vi være dygtigere til at forudse, siger Michael Madsen, der fortæller, at Air Greenland som selskab ikke har grund til at frygte mangel på piloter. 

– Vi er et nichemarked og ligger i den lukrative ende, fordi vi kan rekruttere fra Grønland. Vi samarbejder med Det Grønlandske Selvstyre, når det gælder rekruttering og uddannelse af piloter, forklarer Michael Madsen.

Normalt koster uddannelsen som erhvervspilot eleven ca. 700.000 kr. hvilket betyder, at den nyuddannede pilot ofte står med en stor gæld, der skal afbetales bagefter. 

– Med den pris har vi som branche en udfordring med at tiltrække unge til både uddannelsen og til jobbene som pilot. Vi skal gøre os ekstremt attraktive som arbejdsgivere. Der har SAS en stor force, fordi vi jo tilbyder skandinaviske overenskomster og desuden har base i Skandinavien, hvilket er attraktivt for mange, fortæller Rolf Bakken.

Sammen med resten af branchen har SAS lagt en vækstplan frem og i januar mødes repræsentanter i branchen i Lufthavnsrådet for at diskutere initiativoplægget, der bl.a. fokuserer på uddannelsen af flere piloter i fremtiden.

Ifølge Boeing vil pilotmanglen på verdensplan se ud som følger: Asien: 226.000, Europa: 95.000, Nordamerika: 95.000, Latinamerika: 47.000, Mellemøsten: 60.000, Afrika: 18.000 og Rusland/SNG: 17.000.

Hjemmeværnet giver mig ledererfaring

Michael Normann har været frivillig i Hjemmeværnet siden 2013. Han bruger de mange uddannelsesmuligheder på at få ledererfaring og fortsætte sin militære udvikling.

”Jeg lærer at få et meget bedre overblik.”

Det er to år siden. Politiet havde lige afsløret et stort skunklaboratorium i Rødovre. For at de kriminelle bagmænd ikke skulle kunne nå at fjerne eller destruere beviserne, før politiet kunne nå at indsamle dem, skulle Michael Normann stå vagt. Han stod der hele aftenen og natten, indtil politiet næste morgen kom tilbage.

– Det var min første opgave med Hjemmeværnet. Vi skulle bevogte området til dagen efter, hvor politiet kunne komme og overtage det. Det var en fed opgave, siger 26-årige Michael Normann.

Han har siden 2011 været frivillig i Hjemmeværnet, hvor mere end 15.000 danske mænd og kvinder står klar til at rykke ud og hjælpe med alt fra eftersøgning af forsvundne personer og miljøopgaver i danske farvande til at yde støtte, når Forsvaret eller politiet har brug for det.

Michael Normann meldte sig til Hjemmeværnet en måned efter, at han havde aftjent sin værnepligt. Han bruger de mange uddannelsesmuligheder i Hjemmeværnet til at forberede sig på den uddannelse i Forsvaret, som han gerne vil ind på for at udleve sin drengedrøm om at blive livvagt.

– Hos Hjemmeværnet kan jeg få bygget oven på min militære uddannelse, sådan at jeg kan komme ind i det professionelle forsvar. Jeg får både ledererfaring og lærer en masse redskaber, som jeg kan bruge i min senere karriere, siger Michael Normann.

Han er lige nu gruppefører i et hærhjemmeværnskompagni på ni mand. Omkring fire timer om ugen bruger han på alt fra bevogtning af militære installationer til forskellige former for øvelser.

– Jeg lærer at håndtere mange forskellige situationer og at få et meget bedre overblik. Samtidig er der et kammeratskab og en stolthed, man får af at yde noget, siger han.

Oprindeligt er Michael Normann udlært anlægsgartner og nåede at arbejde fem år som gartner, før han aftjente sin værnepligt ved Garderhusarregimentet i Slagelse. Nu har han – efter fire år hos Hjemmeværnet – søgt ind på Hærens konstabeluddannelse. På sigt håber Michael Normann at kunne bruge sin uddannelse og erfaring fra Forsvaret til at kunne tage en livvagtsuddannelse hos Siras Academy i Silkeborg.

– Det er en drengedrøm, der handler om sikkerhed og om at skabe orden i tingene. Min mentalitet er, at nogen bliver nødt til at stå i vejen for folk, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig. Det håber jeg bliver mig, siger han.

Tekst: Paul Sauer

Hjemmeværnet blev oprettet efter 2. Verdenskrig og består af 15.000 aktive frivillige og 30.000 i reservestyrken. I Hjemmeværnet kan man gratis tage over 300 godkendte uddannelser og kurser, som giver militære kompetencer som soldat, nyttige evner som borger og skærper profilen på arbejdsmarkedet.

Tre kompetencegivende ungdomsuddannelser

Bliv World-Aid elev, og gør en forskel

Til februar tager afgangseleverne fra World-Aid klassen på HF-Centret Efterslægten i København på en 3 ½ uges uforglemmelig rejse til Paquisiqa: En lille landsby i Guatemala, hvis indbyggere lever under helt andre vilkår, end dem de danske hf-elever plejede at forholde sig til, før de blev elever på HF-Centret Efterslægten:

– Det er meningen, at vi skal bruge alt det vi har lært på skolen til at gennemføre et humanitært projekt i byen, forklarer Sarah Zahle Borgensgaard, som droppede sin oprindelige plan om at blive damefrisør, da hun hørte om World Aid-uddannelsen igennem en veninde. Og Sarah har bestemt ikke fortrudt sit valg af World-Aid klassen, som udover at være en almindelig kompetencegivende hf-uddannelse også giver sine elever en masse teoretisk og praktisk viden om volontørarbejde:

– Når vi kommer derned skal vi jo bo hjemme hos familierne i byen, så det er rigtig vigtigt, at vi forstår kulturen og ikke bliver for overraskede over det vi møder. Vi har også lært en hel masse om fundraising. Faktisk har vi samlet mere end 25.000 kr. ind til byggematerialer indtil videre, fortæller Sarah:

– Den World Aid-klasse der var af sted sidste år, hjalp indbyggerne i Antigua med at få bygget en skole. Nu håber vi, at vores klasse kan få en børnehave op at stå, men det kommer selvfølgelig an på, hvad indbyggerne i Antigua har allermest brug for. Uanset hvad glæder vi os til at komme af sted, og til at gøre en forskel, slutter Sarah.

STX på to år: journalistdrøm og mod på livet

Det var lidt skoletræthed, et sabbatår i London og en vaks studievejleder, der fik 19-årige Sina Hauberg Jægers øjne op for den toårige STX-uddannelse på Århus Akademi:

– Jeg havde ellers altid elsket at gå i skole, fortæller Sina:

– Men på efterskolen i 10. klasse, lykkedes det mig alligevel at gå lidt død i det.

Sina beslutter sig for at tage et år fri. Hun rejser til London, hvor hun får arbejde i en frozen-yoghurt shop og lever det frie liv som udenlandsdansker i et år. Da året er gået, besøger hun en studievejleder:

– Det var super vigtigt for mig at blive student sammen med alle mine venner, der havde taget den direkte vej i gymnasiet, så derfor tænkte jeg, at den korte HF-uddannelse nok var mest mig. Men vejlederen på Århus Akademi anbefalede mig i stedet denne her toårige STX, der svarer fuldstændigt til en gymnasial uddannelse, bare komprimeret ned til to år.

– Jeg var meget splittet. For selvom jeg altid har fået gode karakterer, er det sociale også meget vigtigt for mig. Jeg havde ikke lyst til at sidde begravet i skolearbejde i to år – der skulle også være plads til at være ung, fortæller hun.

I dag er Sina lykkelig for, at hun efter lidt betænkningstid fulgte vejlederens råd:

– Det er vildt fedt, at alle på STX-linjen har været ude og prøve noget, ligesom jeg selv har. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde, og så har vi altså nogle superdygtige og motiverende lærere, fortæller Sina, der selv især er glad for danskfaget:

– Jeg regner med, at jeg skal være journalist en dag, men det kan altså godt være, jeg skal lidt mere ud i verden, før jeg vender næsen mod Aarhus endnu engang.

UNI-linjen – Første skridt mod universitetet

– Mit yndlingsfag er kemi, lyder det prompte fra 20-årige Ali Hassan, der er førsteårs HF-studerende på HF & VUC, København Syd (tidligere VUC Hvidovre/Amager). 

– Ej vent lidt, afbryder han nærmest sig selv: 

– Det er også Matematik. Og faktisk også Biologi, supplerer han:

– Jeg interesserer mig i det hele taget for alt, hvad der har med energi og miljø at gøre. Det handler jo om jordens fremtid, siger han på en måde, så man mærker, at han mener, det er noget vi alle sammen burde interessere os for.

Interessen for naturvidenskab var én af hovedårsagerne til, at Ali valgte HF-uddannelsen på HF & VUC København Syd. For ham lød skolens særlige UNI-linje, som tager de unge i hånden og forbereder dem på det videre universitetsliv, helt perfekt:

– Jeg ved nemlig, at jeg vil læse til civilingeniør på DTU bagefter, forklarer han:

– Jeg gik på HTX før, men jeg kørte lidt sur i systemet med årskarakterer. Jeg er meget mere et eksamensmenneske, så HF er bedre for mig! Jeg er også virkelig glad for, at aldersfordelingen er mere spredt her på skolen, hvor de fleste er fra 19 år og op efter. 

– Det er også fedt at engagementet på UNI-linjen er så højt. Folk har jo taget stilling til, at denne her uddannelse skal bruges til noget. Vi har hver vores forcer på UNI-linjen. En del af de andre skal ind på humanistiske uddannelser bagefter, og det er fedt med den adspredelse, forklarer Ali Hassan, som dog selv regner med at klare sig bedst i de naturvidenskabelige fag, når han får hue på til næste sommer.