Uddannelse der åbner øjnene

Med en IB Diploma ungdomsuddannelse i hånden kan du læse direkte videre på universiteter i hele verden.

"På IB Diploma foregår al undervisning på engelsk." 

IB Diploma udbydes i dag på mere end 2.400 skoler i verden, heraf 15 danske gymnasier. Fælles for alle skolerne er opbygningen af uddannelsen, men hver skole kan sætte sit individuelle præg på både fagudbud og undervisning. 

Grenaa Gymnasium, der er et af Danmarks mest internationale IB-gymnasier på grund af deres kostskole, har lige nu 135 elever på IB Diploma – heraf 47 fra Danmark.

– På IB Diploma foregår al undervisning på engelsk. De mange forskellige nationaliteter gør, at eleverne hele tiden udfordret på deres egne holdninger. De er nødt til at tænke ud af boksen, når de diskuterer religion, politik osv., fortæller Lone Pløger Thoft, der er pædagogisk leder for IB Diploma på Grenaa Gymnasium.

IB Diploma giver ud over det faglige eleverne en rummelighed og nysgerrighed mod verden. De unge arbejder meget struktureret med det faglige, hvilket forbereder dem godt til universitetet og til en akademisk tankegang. 

Uddannelsen, der er en international studentereksamen, består af seks hovedområder. Du skal vælge et fag fra hvert af områderne: Modersmål, fremmedsprog, individ og samfund, naturvidenskab, matematik og kunstneriske fag. Det kunstneriske fag kan erstattes af endnu et fag fra en af de andre kategorier, og på den måde kan du selv tone din uddannelse, f.eks. med Music eller et ekstra sciencefag. 

Undervejs i studiet, der varer to år, møder du IB Diplomas kerneområde. Her skal du skrive en stor opgave og arbejde med et videnskabsteoretisk fag, der skal klæde dig på til at tænke kritisk. Og endelig er der Creativity, Activity, Service, hvor du uden for skoletid skal arbejde kreativt, være fysisk aktiv, og deltage i sociale projekter.

Grenaa Gymnasium har siden 2003 udbudt IB-uddannelsen, og den har siden trukket unge fra hele verden til Djursland. I Danmark tilbyder man også en Pre-IB, som forbereder eleverne til at tage IB Diploma. Der kan de prøve kræfter med undervisningen på engelsk, og de kan efter Pre-IB gå videre i en almindelig STX-klasse, hvis de fortryder.

– Der er ingen tvivl om, at IB Diploma er en uddannelse for dem med selvdisciplin og dem, som ønsker at blive udfordret fagligt, på holdninger og på, hvem de er. Det er en uddannelse, der skaber hele mennesker med både selv-indblik og udsyn, siger Lone Pløger Thoft.

IB Diploma udbydes også af blandt andre Nyborg Gymnasium og Copenhagen International School.

På Grenaa Gymnasium er der tilknyttet en kostskole, som ligger lige over for gymnasiet. Kostskolen har 112 værelser, der samler hele verden. Lige nu er der elever fra blandt andet New Zealand, Sydamerika og Afrika. Grenaa Gymnasium har ca. 650 elever. 135 af dem går på Pre-IB eller IB Diploma.

Lokalt forankret og internationalt orienteret ...

Herning Gymnasium kombinerer dybe historiske rødder med pligtfølelse og lange ophold i udlandet. Det handler om dannelse - både personligt og fagligt.

”Vi vil være lokalt forankret, internationalt orienteret og blandt de bedste i landet”. Sådan lyder en del af Herning Gymnasiums vision.

– Der er ikke tale om mål og værdier, der kun citeres ved festlige lejligheder, men derimod om retningslinjer for skolens arbejde, siger rektor Søren Brøndum. 

En undersøgelse fra Dansk Erhverv har vist at gymnasierne generelt klarede sig flot med hensyn til løfteevne. Her lå Herning Gymnasium på en placering som nummer 13 ud af 134 gymnasier. Når det gælder det samlede eksamensresultat lå Herning Gymnasium på en flot 15. plads.

Rektor Søren Brøndum siger om resultatet: 

– Når de midt- og vestjyske gymnasier klarer sig godt med hensyn til løfteevne og eksamensresultater, tror jeg, det skyldes en særlig pligtfølelse i vores område. Man står på tæer og gør sig lidt mere umage end mange andre steder. 

Når det handler om at være internationalt orienteret, er gymnasiet også godt med. Eksempelvis er et hold af naturvidenskabelige 2. g’ere netop hjemvendt fra et to måneders studieophold i Seattle, USA. 

Her undervises de på college og er indkvarteret hos lokale værtsfamilier. Men lange ophold i udlandet er ikke helt almindeligt i gymnasieverdenen. Men det har sin forklaring.

– Vi prioriterer udlandsopholdet for at udfordre vores elever både fagligt og personligt. Vi ved, at det modner den unge, at komme ind i en anden kultur og i en anden familie. De lærer at stå på egne ben, siger Søren Brøndum, og peger på den sidste del af skolens målsætning – den lokale forankring.

Et godt studiemiljø med traditioner og faglige aktiviteter i og på tværs af klasser og årgange er en ting. På en stor skole som Herning Gymnasium med cirka 1100 elever er det dog også vigtigt, at eleverne oplever at høre til. 

– Det er alt sammen med til at give den unge et bredt netværk og skabe en tryg base. Har man først det, bliver det meget lettere at gå ud og møde verden med et åbent sind, siger Søren Brøndum.

Økonomiens mange veje

Det er muligheden for at kombinere matematik med samfundsmæssige problemstillinger, der er drivkraften for Københavns Universitets økonomistuderende.

"Når jeg tænker tilbage, har jeg været rigtig glad for det."

25-årige Kristoffer Balle Hvidberg er i gang med den allersidste del af sin bachelor i Økonomi ved Københavns Universitet. Faktisk er der stor sandsynlighed for, at han allerede har bestået den sidste eksamen, når du læser disse linjer. Det har været 3,5 år med op- og nedture. Men når han skal opsummere bacheloren, er det alligevel de positive vendinger, han finder frem.

– Når jeg tænker tilbage, har jeg været rigtig glad for det. Vi har haft en del holdundervisning, som har betydet meget for vores sociale fællesskab. Og så gør valgfagene, at du selv kan farve uddannelsen lidt i din egen retning. Jeg har eksempelvis haft Science of Behaviour Change, hvor pensum i høj grad tog udgangspunkt i nutidige problemstillinger i samfundet, fortæller Kristoffer Balle Hvidberg.

Foreløbigt er det Kristoffer Balle Hvidbergs plan at fortsætte direkte videre på kandidatstudiet. Derfra har han ikke gjort sig de store tanker om fremtidsperspektiverne. Økonom er nemlig en betegnelse, der åbner døre op til mange brancher.

På kandidatstudiet befinder 24-årige Sara Josephine Fabricius Grut sig allerede. Godt og grundigt opslugt af det speciale, der inden længe afleveres og forsvares, og dermed give hende titlen som cand.polit. 

– På kandidaten har du mulighed for at specialisere dig inden for det økonomiske felt, alt efter hvad du finder interessant. Jeg ender selv med at blive cand. polit. med speciale i finansiering, siger Sara Josephine Fabricius Grut, der allerede har sikret sig drømmejobbet i en Bank i London, efter titlen kommer i hus til i januar.

I begge de studerendes tilfælde var der ikke tale om et nemt valg, da uddannelseskursen skulle sættes. Og så alligevel. I hvert fald kan de begge fortælle om en generel glæde ved matematik og interesse for samfundsøkonomien. 

I Kristoffer Balle Hvidbjergs tilfælde var økonomistudiet på Københavns Universitet derfor et meget naturligt valg, uden han egentlig var klar over det. Og for Sara Josephine Fabricius Grut var det blandt andet en vej til at kunne arbejde med formidling af økonomiske viden. 

De to studerendes indgangsvinkel til studiet opsummerer meget godt den brede faglige base, de ender ud med, forklarer studieleder på økonomiuddannelsen på KU, Mette Gørtz.

– Økonomi er mange ting. Vi har både studerende, der interesserer sig for finansiering og makroøkonomi, og studerende, som er optaget af f.eks. nudging, ulandsøkonomi og økonomisk ulighed. Det afspejler arbejdsmarkedet for cand.polit. også. Du kan virkelig gå i mange retninger med uddannelsen, siger hun.

Økonomi på KU:

• Økonomi handler om at finde løsninger på samfundsmæssige problemstillinger ved at formulere modeller og benytte matematik og statistik.

• I løbet af bacheloren stifter du bekendtskab med matematik, mikro- og makroøkonomi, statistik og samfundsfag. 

• På kandidaten har du mulighed for at specialisere dig inden for det økonomiske felt, eksempelvis finansiering.

Suppler svendebrevet med en studenterhue

Suppler svendebrevet med en studenterhue

22-årige Simon Hald Bjerregaard går i 2. STX på Århus Akademi. Han er en lille smule træt, undskylder han på forhånd. Det er efterdønningerne af det store individuelle studieretningsprojekt, der kan mærkes i kroppen. Det blev afleveret her til morgen, og det føles så godt: 

– Jeg skrev om deformation af stålbjælker i fysik og matematik –  Det er mine yndlingsfag, fortæller Simon, som drømmer om at læse videre til ingeniør. Det var derfor han valgte den studierettede STX-linje på Århus Akademi, som svarer til studentereksamen og læses efter samme bekendtgørelse, men i stedet for tre år, tager STX-uddannelsen på Århus Akademi bare to: 

– Det går stærkt, så det gælder om at holde ved. Til gengæld skipper man jo et helt år i forhold til gymnasiet. Og man slipper for oldtidskundskab og den slags, smiler Simon. 

På STX-linjen vælger man mellem 4 studieretninger, som opgraderer én i de fag, man har brug for, for at komme ind på sin drømmeuddannelse. I Simons tilfælde er det studieretningen med højt niveau i matematik, fysik og kemi, der skal ende med at blive hans adgangsbillet til ingeniøruddannelsen. 

På STX PÅ 2 ÅR på Århus Akademi er aldersgennemsnittet højere end i gymnasiet og flere af eleverne har faktisk allerede én uddannelse i ryggen. Simon, for eksempel, er uddannet mekaniker: 

– Jeg var glad for uddannelsen, og syntes det var spændende, men jeg vidste også, at det ikke ville være mig at skrue på biler resten af mit liv. Man kan virkelig mærke, at folk er her på STX PÅ 2 ÅR, fordi de vil noget mere. Sådan har jeg det i hvert fald selv, slutter Simon Bjerregaard. 

Vejen frem er ikke altid ensrettet

Historien om Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut, bliver ofte kogt ned til historien om en idealist, der aldrig veg fra sin drengedrøm. Den glemmer at fortælle om et par svingærinder og lykketræf undervejs.

"Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset”

– Dét, som ofte går tabt i medierne er, at min vej dertil, hvor jeg er i dag, ikke har været så snorlige, som det ofte bliver gjort til, indleder Andreas Mogensen og fortsætter:

– Historien om mig plejer at være, at drømmen om at blive astronaut har boet i mig siden jeg var dreng, og at jeg er gået målrettet efter den hele mit liv. Det er også en rigtig fin historie, men den er altså også ret forsimplet, smiler Andreas Mogensen, hvis drengedrøm faktisk startede et andet sted:

– Jeg boede i Californien i midt 80’erne, lige på den tid hvor Top Gun-filmen ramte biograferne. ALLE drenge på min alder ville være jægerpiloter, ligesom Tom Cruise.

Først lidt senere, da Andreas gik i 4.-5. klasse og begyndte at lære om NASA og de amerikanske astronauters missioner til månen, begyndte han at overveje, om Niel Armstrong egentlig ikke havde et endnu sejere job end Tom Cruise:

– Det var ikke så meget den tekniske eller videnskabelige side, der fascinerede mig ved rumfart dengang. Det var mere det eventyrlige i at blive skudt ud i rummet, forklarer han: 

– Jeg kan huske, at jeg syntes det måtte være det mest spændende et menneske nogensinde kunne opnå. Det syntes jeg for så vidt stadigvæk, smiler han og fortæller, hvordan han plejede at ligge omme i bagagerummet på de lange køreture i Californien og fantasere om det ydre rum, mens han så op på stjernerne.

Andreas Mogensen er vokset op med en far, der gjorde karriere inden for shippingindustrien. Farens job krævede, at familien rejste meget, og før Andreas Mogensen var fyldt 16 år, havde han nået at bo tre år i Bangkok, tre år i Singapore og fem år i Californien, inden familien vendte hjem til Danmark, hvor Andreas Mogensen begyndte i 9. klasse på Rygaardskolen i Hellerup og fortsatte på den Internationale Skole i samme by, hvorfra han fik, hvad der svarer til en studentereksamen. Med studenterhuen i hus skulle den 18-årige Andreas Mogensen beslutte, hvilken vej han nu ville gå:

– Jeg kan huske, at jeg gik ind på studievejlederens kontor, og fik stukket en bog i hånden med en A-Z oversigt over uddannelser i England. Under A, på den allerførste side, stod der: Aerospace Engineering. Jeg havde aldrig hørt om det før, men jeg tror ikke, jeg nåede til B, for jeg vidste med det samme, at det var det rigtige for mig, fortæller Andreas.

Andreas Mogensen startede på uddannelsen til Aerospace Engineer i London. Man forestiller sig måske, at det var blandt ligesindede, men sådan var det ikke helt:

– Det lyder nok underligt, men fordi England ikke var et industriland, drømte de fleste af mine medstuderende faktisk om at arbejde i bank og finansverdenen, forklarer Andreas Mogensen, og jobtilbuddene inden for rumfart hang da heller ikke ligefrem på træerne, da han graduerede som Aerospace ingeniør fra Imperial College London i 1999: 

– Så stod jeg der som færdiguddannet uden nogle oplagte jobmuligheder. På det her tidspunkt var jeg godt træt af at studere, og jeg gad faktisk ikke at læse videre, fortæller Andreas Mogensen.

I den periode afholdt universitetet nogle karrieredage, hvor diverse firmaer forsøgte at værge nyuddannede guldæg. Dét endte med at bringe Andreas i en uventet retning. En omvej, der senere skulle vise sig at være godt givet ud:

– Jeg faldt helt tilfældigt over oliegiganten Schlumberger. På det tidspunkt syntes jeg egentlig, at idéen om at komme ud og rejse, lave noget praktisk og bo på en boreplatform, lød fedt fortæller Andreas.

– Og det er egentlig skægt, at jeg endte lige der på en boreplatform i Vestafrika i et job som havde meget lidt at gøre med Aerospace Engineering, fortætter han:

– Hvis jeg ikke var taget til Congo, var jeg nok aldrig blevet udvalgt til astronautkorpset. Det er nemlig ikke nok bare at have den tekniske uddannelsesbaggrund for at blive astronaut, man skal også have noget praktisk eller operationel erfaring, hvor man har stået i usædvanlige eller vanskelige situationer – og at leve isoleret på en boreplaform minder faktisk ret meget om at være isoleret fra omverden i det ydre rum.

Efter to år på boreplatformen i Afrika, indså Andreas Mogensen, at tiden var inde til at sadle om, hvis han nogensinde skulle tilbage på sporet med rumfart, så han vendte næsen hjem til Danmark og fik et job som reguleringsingeniør på Vestas i Ringkøbing, inden han igen vendte tilbage til universitetet og fik en ph.d.-grad ved University of Texas:

– Da jeg besluttede mig for en ph.d.-uddannelse sendte jeg en håndfuld ansøgninger til de mest prestigefyldte universiteter i USA. Jeg sendte også en ansøgning til DTU i Lyngby. Beskeden fra DTU var, at baseret på den omregning, de havde foretaget, regnede man ikke med, at jeg havde de fornødne faglige kompetencer til at kunne fuldføre et ph.d. studie – ja, jeg fik simpelthen et afslag fra Lyngby og et ja fra Amerika, smiler Andreas Mogensen og på trods af smilet, kan man mærke, at det bekymrer ham:

– Det er faktisk et stort problem at flere og flere studerende med internationale uddannelser har svært ved at komme ind på de danske universiteter. Jeg kender danske studenter, der har fået afslag fra Danmark og ender med at læse på Cambridge og Oxford – det er da fjollet, runder han af, inden vi tager fat på næste kapitel.

Andreas afsluttede sin Ph.d. i 2007. Næste store vendepunkt kom en dag i maj det følgende år, da ESA (European Space Agency) annoncerede, at de søgte aspiranter til det europæiske astronautkorps. Andreas Mogensen søgte ind. 8.413 andre håbefulde europæere gør det samme. Selve ansøgningsprocessen varer et helt år. Første optagelsesrunde bestod af 9 timers hardcore, computerbaserede kognitive tests. 200 ville blive inviteret videre til næste runde, men på det tidpunkt havde Andreas Mogensen så godt som opgivet troen på at komme med i opløbet:

– Efter de kognitive tests, tænkte jeg, at jeg havde gjort mit bedste, men at det nok ikke strakte sig videre end dertil for mig. Det var virkelig en svær prøve, så jeg var helt ude af mig selv af glæde, da jeg fik invitationen til næste runde, fortæller Andreas Mogensen og uddyber:

– Det, der adskiller europæiske fra amerikanske astronauter, er, at man skal være mere end almindeligt heldig, for at der lige præcis er en optagelsesrunde, når man er på det rette sted i sit liv. På NASA kan astronauter måske nå at søge 3-4 gange, før de kommer ind, men den mulighed har vi ikke i Europa, fordi midlerne til bemandet rumfart er meget mere begrænsede. Holdet før os startede for eksempel helt tilbage i 1992 – og der gik altså lige 17 år, før de søgte igen, så at ESA søgte astronauter akkurat i 2008, hvor min alder og min fase i karrieren passede ind, er nok der, hvor jeg har været allermest heldig, fortæller Andreas Mogensen.

– Det havde været på tale, at ESA ville søge astronauter tidligere, men på grund af en ulykke i 2003, hvor den amerikanske rumfærge Columbia brændte op i atmosfæren, endte alting med at blive skubbet to år. Hvis det ikke var sket, så havde ESA måske søgt astronauter som planmæssigt to år før – hvor jeg stadig var under uddannelse – og så var det højst sandsynligt ikke blevet mig, forklarer Andreas Mogensen og tøver ved det næste spørgsmål, som handler om, hvordan han har det med at være nogens rollemodel i dag, hvor han kan kalde sig selv for den første dansker i rummet:

– Jeg er glad for chancen for at inspirere den næste generation, men jeg synes, man skal være forsigtig med det der prædikat ’rollemodel’. Jeg har jo selv truffet nogle valg i mit liv, som måske ikke egner sig for andre. 

Det vigtige er, at man vælger noget, man elsker. Du bliver måske aldrig glad i livet, hvis du vælger at tage ud på en boreplatform, kun fordi du gerne vil noget andet med det senere. På en måde kan man sige, at jeg egentlig bare har grebet de muligheder, jeg har fået undervejs. For selvom astronautdrømmen måske altid har været derinde i baghovedet et sted – og jeg nogle gange har lavet nogle justeringer for at holde dørene til den drøm åbne – syntes jeg egentlig, at det er vigtigere at få frem, at succes kræver fleksibilitet. 

– Det kræver, at man tør tage de chancer, som opstår, slutter Andreas Enevold Mogensen, Danmarks første astronaut.

Andreas Mogensen har en Mastergrad i rum- og luftfartsteknologi fra Imperial College i London. I 2009 blev han præsenteret i ESA's hovedkvarter i Paris, som en del af det europæiske astronautkorps. Siden har han bl.a. skullet lære russisk, før han den 2. september 2015 var klar til sin første mission.

Bliv uddannet i livskvalitet

Uddannelsen som SOSU-assistent åbner op for en masse studier f.eks. til sygeplejerske, jordemoder og pædagog. Og en ny EUX Velfærd-uddannelse giver endnu flere muligheder til studier direkte gennem kvote 1.

”En EUX Velfærd, hvor man kombinerer det praktiske med gymnasiefag vil være en døråbner til f.eks. et andet studie og måske på sigt et lederjob i sektoren.”

Et studie som jordemoder kræver som bekendt et tårnhøjt gennemsnit fra gymnasiet at komme ind på, men der er faktisk andre veje at gå. Hvis man f.eks. har taget en SOSU-assistentuddannelse, så har man mulighed for at søge ind gennem kvote 2. 

I dag tager en assistentuddannelse tre år og 10 måneder, og med den nye EUX Velfærd, der lanceres i 2016, tager det 4½ år at blive uddannet. EUX Velfærd åbner op for at søge ind på kvote 1 til fx studier som jordemoder, sygeplejerske eller læge. 

– Eleverne får masse praktiske ting med i bagagen på SOSU-skolerne. Jeg tror, at det kan være et stort chok for en studerende, der har siddet og terpet i bøgerne på universitetet med fokus på et højt snit pludselig blive konfronteret med noget så voldsomt som en virkelig fødsel. Der er vores SOSU-assistenter klædt godt på til den praktiske del af opgaverne, fortæller Michael Esmann, der er sekretariatschef hos Danske SOSU-skoler.

SOSU-uddannelserne har typisk været en smule udskældt. Uddannelsen bliver tit omtalt som en sidste udvej, men faktisk kan den lukke en masse døre op. Det er en uddannelse, hvor man næsten altid er garanteret jobs i lokalområdet, en uddannelse med fuld løn, og så åbner den op til en masse andre studier, hvis man ikke vil ud at arbejde som fx SOSU-assistent efter studiet.

–Jeg talte med en SOSU-assistent, som søgte ind på jordemoderstudiet. Hun fortalte, at i begyndelsen havde hun været lidt nervøs for, om hun kunne være med på det faglige niveau. Men det var ikke noget problem, og hun havde et forspring i det praktiske arbejde i modsætning til mange af de andre studerende, siger Michael Kümmel, der er konsulent hos Danske SOSU-skoler.

På landets SOSU-skoler har en del ledere en sygeplejerske-baggrund, og de er ikke i tvivl om, at uddannelsen gennem årene har fået et gevaldigt løft. Mange af de lidt ældre sygeplejersker kan se, at assistenterne faktisk lærer dobbelt så meget i dag, end da lederne blev uddannet som sygeplejersker.

– Vi har en del enlige forsørgere – fortrinsvis kvinder på uddannelsen, som har brug for en fast indkomst, og at være på en SOSU-uddannelse betyder jo løn under uddannelsen. Det er kvinder, som måske har en uafsluttet uddannelse med i bagagen – ofte på videregående niveau. De kvinder har jo allerede den akademiske tankegang, og for dem vil en EUX Velfærd, hvor man kombinerer det praktiske med gymnasiefag være en døråbner til f.eks. et andet studie og måske på sigt et lederjob i sektoren, forklarer Michael Kümmel.

EUX Velfærd, der bliver skudt i gang næste år, er assistentuddannelsen kombineret med en række gymnasiale fag. Så får man den praktiske del af uddannelsen kombineret med mere teori. Så her bliver man assistent med mulighed for at læse videre via kvote 1 eller komme ud at arbejde. Som assistentuddannelsen er i dag, kan man også læse videre, men på kvote 2. 

På EUX Velfærd vil de gymnasiale fag som kemi, biologi, fysik og psykologi relatere til det praktiske arbejde i stedet for at være abstrakt teoretiske viden. I psykologi kan man forestille sig, at man vil arbejde med håndteringen af terminale patienter, og i kemi vil dem, der vil være farmakonomer få viden om sammensætningen af forskellige stoffer i piller.

– Vi ved fra forskningen, at når eleverne får lov at beskæftige sig med teori, der knytter sig til det praktiske, bliver både motivationen og indlæringen bedre. Og på EUX Velfærd er fagene målrettet det videre arbejde, fortæller Michael Kümmel.

En anden mulighed på SOSU-skolerne er uddannelsen til Pædagogisk Assistent, hvor man kan videreuddanne sig til pædagog, socialpædagog eller socialrådgiver. Uddannelsen tager 3 år og 1½ måned og åbner op for at arbejde på børneområdet eller med andre målgrupper, hvor der er fokus på livskvalitet og pædagogiske indsatser. Uddannelsen vil også blive omfattet af den nye EUX Velfærd. 

SOSU-uddannelserne vil gerne gøre op med deres lidt blakkede ry og vise, at uddannelserne åbner mange døre for både job og videreuddannelse. Med EUX Velfærd håber SOSU-skolerne at tiltrække endnu flere ambitiøse studerende, der gerne vil uddanne sig i livskvalitet.

De mennesker, der arbejder med de relationelle jobs, hvor empati og livskvalitet er en stor del af hverdagen, kæmper tit med, at samfundet ikke anderkender den type jobs. I USA er tendensen dog ved at ændre sig. Her skal forsvarets piloter f.eks. have en vis portion empati og relationelle egenskaber for at blive optaget på studiet. Efter det er blevet indført, er der væsentligt flere piloter, som gennemfører uddannelserne.

I Danmark bliver der stadig peget lidt fingre af jobs i den relationelle kategori, men hvem mon man helst vil behandles af, når man er indlagt? Bankdirektøren, der er god til at få kassen til at stemme, eller sygeplejersken, der er uddannet i livskvalitet? Svaret burde være enkelt og anerkendelsen ligeså, men vi har stadig noget at arbejde med som samfund. 

Så opfordringen lyder, at samfundet også følger med, og får øjnene op for, at vi har dygtige studerende på SOSU-skolerne, der fortjener anerkendelse og en god løn ude i de forskelige jobfunktioner.

Med en SOSU-assistent uddannelse kan du få adgang til studier som farmakonom, sygeplejerske, jordemoder, pædagog, socialrådgiver, afspændingspædagog, bioanalytiker, ergoterapeut, radiograf, tandplejer og beredskabsuddannelser samt uddannelser inden for ernæring og sundhed.

Fremtidens unge skal tænke teknologisk

Fremtidens unge skal tænke teknologisk

I dag skal unge ikke kun kunne bruge teknologi, de skal også forstå den og tænke den praktisk ind i problemløsninger i jobsituationer. Det er tankerne bag FabLab, som danske kommuner har rullet ud.

”I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige.”

I de digitale laboratorier i Silkeborg er der travlt. Eleverne fra 6. til 9. klasse arbejder i FabLab med forskelligt teknologisk udstyr. Eleverne lærer for eksempel at forstå processerne bag, hvordan en 3D printer fungerer. Eleverne fordyber sig med andre ord i, hvordan man kommer fra en teoretisk tanke til et helt konkret 3D print.

– Ideen med FabLab er ikke så meget, at eleverne skal se, at f.eks. en 3D printer kan printe i 3D. Eleverne skal i stedet kigge bagved og forstå processerne i teknologien; hvorfor det kan lade sig gøre, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen, som er konsulent og projektleder for FabLab i Silkeborg Kommune.

FabLab handler med andre ord om at give skolelever mulighed for at forstå teknologier ved at undersøge, teste og designe teknologiske ting i et digitalt fabrikationsværksted. Formålet er at træne i teknologisk mestring, som vil være en afgørende kompetence i fremtiden. 

I dag mangler mange elever teknologiske rollemodeller i skolen. Vi har et samfund, der er oversvømmet med teknologi, men hvor de færreste egentlig forstår, hvad der reelt foregår i de teknologiske kredsløb, og hvordan de forskellige devices kan samarbejde og bruges i løsningen af opgaver. Opgaver, som eleverne senere vil støde på både i erhvervslivet og i deres dagligdag. 

De unge skal kunne mestre teknologien, ikke kun som passive forbrugere, men også som aktive producenter med en forståelse af, hvordan teknologien fungerer. 

– Gennem de teknologiske virkemidler i FabLab vil vi gerne give børnene nogle ”stilladser” at arbejde med. Så de får forståelse for og redskaber til at komme fra en abstrakt ide til et helt konkret projekt. De unge skal lære at udvikle en nysgerrighed sammen med dygtige teknologiske og visionære voksne, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen.

Det kan for eksempel være, at en elev synes, det er generende, at der ligger mange ledninger og flyder på værelset. Så er det med at finde ud af, om man kan gøre noget ved det. Hvordan kan man få ledningerne til at forsvinde? Måske ved at designe et ophæng, der kan skjule dem. Hvilke teknologier kan så bruges til at udvikle ophænget, og hvordan bliver det mest effektivt?

En af udfordringerne i dag er at fastholde elevernes ”gå-på-mod” og ikke mindst motivation til at blive ved med at prøve at løse en problemstilling – også når tingene gør lidt knuder. De unge opnår redskaber, så de kan arbejde videre med ideen, indtil tingene og teorien fungerer som de skal. 

I Silkeborg Kommune er der allerede etableret flere FabLab fabrikationsværksteder, hvor de unge kan prøve kræfter med teknologierne.

– Vi oplever, at de unge er utroligt motiverede, når de arbejder med tingene i værkstederne. De går på med krum hals og nysgerrighed for at se, hvordan de kan løse de problemer, de støder på i praksis. Og det er netop nødvendigt, at de skal have gåpåmodet – også når tingene bliver svære. I en kompleks arbejdssituation ude i erhvervslivet kan man jo ikke bare gå fra problemerne, men er nødt til at have redskaber og vedholdenhed til at blive ved, indtil der er en løsning, fortæller Jette Hundahl Mikkelsen.

Silkeborg var sammen med Århus og Vejle Kommune med i første bølge af FabLab sammen med Aarhus Universitet, CAVI og Spinderihallerne. Ideen er amerikansk og udviklet af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Og Danmark er det første land i verden, hvor FabLab er et samarbejde mellem flere kommuner, og det er blevet implementeret på mere end 30 kommunale skoler. 

Forsknings- og undervisningskonceptet er blevet tilpasset skandinaviske forhold med en større grad af brugerdrevet udvikling og en interdisciplinær tilgang til undervisning: fokus på designtænkning, digital fabrikation og pædagogik/didaktik.

– I Silkeborg lærer vi vores børn at være nysgerrige, eksperimenterende og selvstændige, så de bliver parate til at møde fremtidens mange forskellige udfordringer. Desuden arbejder vi evidensbaseret med fokus på det, der virker. Derfor lød projektet meget spændende, ikke mindst fordi der er knyttet en forskningsdel på fra Aarhus Universitet. Det fik os til at sige ja tak til projektet, og det har vi ikke fortrudt, forklarer Jette Hundahl Mikkelsen.

Professor Paulo Blikstein var meget interesseret i at oprette det tværfaglige projekt i Danmark, fordi der er en god synergi mellem forskning, læring, design og teknologi. En af udfordringerne hos kommunerne er, at underviserne selvfølgelig også skal være klædt på til at mestre og bruge teknologien.

SEO er fremtiden

– Selv om vi samarbejder på tværs af kommunerne, har hver enkelt kommune mulighed for at designe og planlægge og påvirke FabLab på sin egen måde. I Silkeborg Kommune har vi valgt at uddanne seks pionerer i FabLab’et om året, så vi får dygtige og kompetente lærere, der kan blive rollemodeller for eleverne, siger Jette Hundahl Mikkelsen.

En af grundene til at Silkeborg har det fokus med at uddanne underviserne over en bred kam er, at FabLab ikke kun er tiltænkt de naturvidenskabelige fag. Det skal også kunne bruges i danskundervisningen og historieundervisningen. I Silkeborg Kommune udvider de nu FabLab, så elever i 10. klasse også kan være med.

FabLab@SCHOOL-konceptet blev udviklet i 2009 af professor Paulo Blikstein på Stanford University. Hidtil havde FabLabs og den banebrydende teknologi til design og konstruktion kun været et tilbud for universitetsstuderende, men Blikstein etablerede et FabLab for folkeskole- og gymnasieelever.