Netværk er en fællesnævner

Tredje og sidste dag på Tour de Midt gik til Randers Kommune, hvor tre virksomheder slog døren op til en fremvisning af deres lokaler. Fællesnævneren ved samtlige virksomhedsbesøg på Tour de Midt er relationer mellem erhvervsliv og uddannelse, og her var virksomhederne meget åbne for en dialog, hvor Matcherne kunne få lov til at få indsigt i deres virksomhed.

DanDomain A/S var første stop på turen og Matcherne blev budt velkommen af HR-chef Sanne Daugaard Schmidt, som havde spændende emner på programmet. Først en præsentation af DanDomain som laver webhoteller og webshops, hvorefter Sanne hurtigt fik åbnet en dialog om mulighederne for at indgå flere samarbejder med studerende fra Aalborg Universitet og studerende generelt. DanDomain byder alle forslag om samarbejder varmt velkommen og opfordrer alle studerende til at udforske de muligheder der ligger i samarbejder med erhvervslivet.

Verdo A/S er en af de større virksomheder i Randersområdet, som udbyder en bred palette af ydelser inden for  forsyning og energi, som blandt andet er vand, varme og el. Holdet blev budt velkommen af marketing- og kommunikationschef Iglin Margrethe Tanggaard og direktør for produktionsdivisionen Henrik Boegh Nielsen, som gennem deres oplæg fortalt om Verdo, og hvordan de satser på grøn energi. Matcherteamet blev udfordret med en konkret problemstilling, som gav rig mulighed for at gå ind i en tværfaglig dialog om hvilke udfordringer og muligheder Verdo står overfor. Samtalen ledtes desuden hen på andre former for studentersamarbejder, som kunne være relevante og givende i deres tilfælde. Heriblandt at lave en Solution Camp, hvor en gruppe studerende kommer ud til virksomheden og giver deres bud på, hvordan en problemstilling kan løses.

Prodan A/S var turens sidst destination og det afsluttende kapitel på Tour de Midt. Her blev Matcherne mødt af direktør Per Hastrup og direktionsassistent Helle Ødum. Eftermiddagen bød på en kort præsentation af Prodan, samt en rundtur i produktionen, hvorefter der blev åbnet for en spændende dialog, hvor tanker omkring fremtidigt samarbejde med studerende blev drøftet, samt de muligheder og udfordringer der i forhold til at skabe de gode relationer mellem erhvervsliv og studerende.

Dagen var arrangeret i forbindelse med Randers kommune, hvor Matcherne blev introduceret for udviklingskonsulent Kristian Kindtler og marketingsassistent Vedran Mesovic, samt erhvervskonsulent Torsten Westh. De fulgte med rundt ved de tre virksomheder, hvor de deltog i dialogerne mellem Matcherne og virksomhederne. Kristian Kindtler holdt også et kort oplæg om hvordan Randers Kommunes griber udfordringen an med at få flere studerende og nyuddannede til kommunen.

Dette var afslutningen på Tour de Midt, som har budt på masser af spændende virksomheder, mange udfordringer, men også en masse muligheder. Turen har givet Matcherne en masse nye idéer med hjem, samt et styrket netværk, som kan tages med videre, og forhåbenligt åbne dørene lidt mere op mellem de studerende og erhvervslivet. Erhvervslivet har ligeledes åbnet øjnene for at det er nødvendigt at samarbejde om at skabe de gode relationer og går i samarbejde med kommunerne i dialog om mulighederne fremadrettet.

Matematik-økonomi og kopnudler

Matematik-økonomi, er det ikke svært? Hvad kan du? Hvad bliver du? De spørgsmål får jeg næsten hver gang jeg nævner min uddannelse, og jo, det er nok også svært for mange. Jeg kan en hel masse forskellige ting – men hvad jeg bliver, det må de næste par år vise.

Matematik har altid været min stærke side, så for mig var det helt naturligt, at vælge den uddannelse. Gennem folkeskolen var matematik altid det jeg kunne. Der var ét resultat, som bare skulle findes. Derfor valgte jeg også matematisk retning på gymnasiet, hvilket jeg ikke har fortrudt. Det gav mig en bred pallette af muligheder, hvor det så var op til mig at finde ud af, hvad jeg virkelig brændte for, og synes var interessant. Helt tilfældigt faldt jeg over matematik-økonomi, mens jeg ledte efter uddannelser på AAU, for jeg havde allerede besluttet det var her jeg skulle læse. Og her står jeg så i dag – jeg er lige startet på min kandidat i matematik-økonomi med speciale i operationsanalyse, men hvordan kommer AAU Matcher ind i billedet?

Jo, det er en sjov historie, som startede med 150 gange kopnudler, vundet i en   konkurrence, som jeg ikke vidste, at jeg deltog i. En stemme på facebook og så fik jeg en mail fra AAU Matchmaking, om at jeg havde vundet. Det gav mig lysten til at finde ud af, hvad er det der AAU Matchmaking for noget? Jeg startede med at blive medlem af et advisory board, hvor vi hjælper med at gøre AAU Matchmakings facebook- og hjemmeside mere brugervenlige, så de henvender sig til studerende.

Derigennem fik jeg et tilbud om at deltage i en Solution Camp om Solution Camp, hvor der skulle udvikles nye ideer, om hvordan man bedre kommer ud til de studerende. Det gav mig mere og mere kendskab til det at have et netværk, og hvad det er Matchmaking arbejder med. En mail i starten af sommerferien i år gav pludselig mulighed for at udvide mit netværk – nemlig ved at blive AAU Matcher. Det var ikke noget, jeg var længe til at takke ’ja tak’ til, fordi jeg hurtigt så potentialet for at styrke både mit eget netværk og hjælpe mine medstuderende med at få et bedre netværk.

Som AAU Matcher får vi muligheden for at være bindeleddet mellem de studerende og virksomheder. Ligesom det giver mulighed for at møde en nye spændende personer og virksomheder – og her oplever man vigtigheden af at få skabt sig et godt netværk. Det giver stof til eftertanke, og en lyst til at formidle budskabet om netværk videre til andre studerende. Mange studerende tænker ikke meget i netværk, hvilket jeg heller ikke selv gjorde, før jeg blev introduceret for AAU Matchmaking.

Selvom jeg er ny i Matcher-faget, har det allerede givet mig en større forståelse for netværk, og måden at præsentere sig selv på over for andre og virksomheder – hvilket jeg for få måneder siden ikke brugte mange tanker på. Men alle de nye indtryk og den nye viden er kun en start, og jeg glæder mig til at bruge mere tid som AAU Matcher, og forhåbentligt få budskabet om netværk rundt til andre studerende, således mit arbejde som Matcher giver mening!

Ildsjælen brænder!

Det er med at have tungen lige i munden! Med mange bolde i luften er det nødvendigt at fokusere – men hvad er vigtigst?!

Det er en rejse af de større, når man igennem mange års studier endelig nærmer sig målstregen og skal ud på den anden side og finde et ”rigtigt” job.

Altså ikke et studie job, frivilligt arbejde eller et hyggejob mellem udlandsrejser, højskoleophold eller lignende. Et ”rigtigt” job på fuld tid, som gerne skal være relateret til det hårde slid på studierne og give værdi og mening i det store hele.

Ildsjælen brænder!

Allerede da var et godt stykke henne på bacheloren gik det op for mig, at netværk er nøglen til jobs efter endt studie. Derfor engagerede jeg mig i AIESEC AAU som frivillig, for at styrke mit eksisterende netværk, erhverve nye kompetencer og gøre noget godt for andre. Det gav rigtig meget mening. Efter en pause fra det frivillige arbejde pga. kaos og nye retninger i livet faldt jeg over AAU Matchmaking, som lød som den mulighed jeg ikke kunne undlade at gå efter. Efter godt halvandet år som Matcher ser jeg tilbage og fortryder på intet tidspunkt valget! Når jeg engagerer mig som frivillig er det mest fordi jeg simpelthen ikke kan lade være. Som en del af AAU Matchmaking er der bare sat nogle rammer, som gør det muligt at strukturere arbejdet mere. Sparring, dialog og udvikling er i fokus og det overordnede formål er at skabe flere og bedre relationer mellem erhvervsliv og universitet.

Har du nogensinde overvejet om frivilligt arbejde er noget for dig?

Den helt rigtige profil?

Udover det frivillige arbejde tilbringes tiden med at skrive speciale og arbejde hos pbang++ People Search & Selection. Jeg har mange jern i ilden, hvilket kræver fokus og prioritering.

Jobbet hos pbang++ har været en uventet gave, som betyder, at jeg hver dag glæder mig til at komme på arbejde, får fantastisk sparring og masser af udfordring, samt nye kompetencer inden for mit fagområde. Jeg beskæftiger mig med HR, udvikling, rekruttering, netværksadministration og meget andet – og hvilket privilegie  det er, at arbejde for en, som har tillid til min faglighed, skubber mig ud hvor jeg ikke kan bunde og hjælper mig op når jeg glemmer hvordan jeg svømmer. Alt i alt en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor jeg har al verdens muligheder for at udvikle mig. Både fagligt og personligt. Hvad mere kan man ønske sig?

Der er ingen garantier her i livet og derfor er det vigtigt at du kender dig selv, dine behov og kompetencer. Dermed har du mulighed for at reflektere over, hvilken type chef, arbejdsmiljø og jobfunktion der passer bedst til netop dig!

Specialeskrivningen er i fuld gang og jeg kæmper, som alle andre, med at få styr på teori, problemformulering, opbygning og undersøgelser. Det er hårdt

arbejde og sidste chance for at brilliere fagligt på uddannelsen. Så det er lige med at finde motivationen, hvilket i mit tilfælde ikke går helt optimalt.

Er du god til at jonglere og prioritere i dit liv?

Mit hjerte banker…

Jeg er mentalt klar til at erobre og udforske erhvervslivet – mit hjerte banker for at få fingrene i mulden og få afløb for min faglighed. Jeg brænder for at flytte mennesker, inspirere og motivere. Det betyder rent praktisk, at mine tanker kredser om potentielle jobs, mulighederne uden for Aalborg og meget andet!

Kort sagt: Jeg er klar til at komme videre.

Det skræmmer mig dog at vide, at studietiden lakker mod ende. Det trygge og vante udskiftes snart af et nyt kapitel, hvor intet er kendt, trygt eller vant. Hvad kan jeg forvente? Hvor er min plads i det store hele? Og er jeg kvalificeret til noget som helst job inden for HR eller lignende? Usikkerheden presser sig på, men skal den have lov til at tage over? På ingen måde!

Når nogen spørger, hvor jeg får energien og overskuddet fra til at være proaktiv og give den alt hvad den kan trække for at udvide og styrke mit netværk, så svarer jeg, at det er af nødvendighed. Jeg er bevidst om, at jeg ikke får noget forærende. Derfor ser jeg det som en nødvendig prioritering, at engagere mig mest muligt for få den fornødne erhvervserfaring, samt møde nye mennesker og kast mig ud på dybt vand for at få et bedre netværk. Og den dag jeg står med eksamensbeviset i hånden og bliver ledig – hvilket på ingen måde er ambitionen! – har jeg allerede nu lagt en strategi for, hvordan jeg så skal ud og møde erhvervslivet.

Jeg agter ikke at sidde bagerst i bussen med håbet om, at nogen forbarmer sig over mig. Jeg er kvalificeret og arbejdsom – og derfor skal jeg have et job!

Nyt kapitel: København!

En stor beslutning er truffet og jeg rykker mod hovedstaden med forventning om, at spændende og nye udfordringer venter forude. Derfor spenderer jeg min efterårsferie (hvis man da har ferie som studerende?!) i København, hvor der udover speciale og sociale hyggestudner fokuseres på networking og potentielle jobåbninger.

Dagens råd: Grib chancen! Kom ud af hulen og mød erhvervslivet med oprejst pande. Man bliver ikke en god networker eller den bedste kandidat til jobbet ved at læne sig tilbage og afvente – det kræver mange små og store overvindelser. Det er en proces og øvelse gør mester. Så skynd dig at opsøge mulighederne, meld dig til netværksarrangementer og vær kreativ allerede inden du står med uddannelsesbeviset i hånden.

En mønsterbryder kravler ud af sin skal

Efter at jeg i en årrække havde arbejdet fuldtid indenfor salgs- og kundeservicebranchen på bl.a. Malta for et nordisk gambling-selskab, så valgte jeg at tage tilbage til Danmark for at tage min bachelor på universitetet. Jeg kommer nemlig fra en familie, som aldrig har været en del af disse prægtige institutioner. Begrebet mønsterbryder tiltaler mig rigtig meget og jeg har altid fået af vide, at jeg er langt skarpere når jeg bruger mit hoved end mine hænder.

Af denne grund har jeg altid fået af vide af lærere, venner og familie at jeg hørte hjemme på universitetet. Det er dog også et match lavet i himlen. Hvis jeg fik af vide at jeg skulle beskrive mig selv med et ord, så ville videbegærlig være det ord der ville komme først op. Jeg nyder til fulde at sætte mig grundigt ind i nye ting og se denne nye viden præge de ting jeg laver i dagligdagen. Efter min optagelse fandt jeg dog hurtigt ud af, at jeg havde fået adgang til en resource så stor at jeg på ingen måde ville kunne sætte mig ind i det hele. Pensummet på min bachelor gav mig heller ikke helt den dybde jeg havde ønsket, så jeg begyndte at sætte fokus på et selvstændigt emne som jeg arbejdede med i mine projekter på 5 og 6 sem. Begge opgaver gav mig naturligvis topkarakter, hvilket var dejligt, da jeg virkeligt brændte for emnerne.

Emnerne var dog langtfra trukket ud af den klare luft, da en serie af forskellige events gav mig lysten til at sætte mig ind i det. På mit 4. semester tog jeg et udlandsophold i USA – nærmere bestemt i Iowa – hvor jeg stiftede bekendtskab med amerikanernes måde at netværke på. Lad mig bare sige at de har mangler på nogen felter, men networking er ikke et af dem. Amerikanere har altid antennerne ude og er meget interesseret i hvordan man kan hjælpe hinanden. Dette er også et af formålene med det de kalder fraternities og sororities, som jeg stiftede intimt bekendtskab med derovre. Jeg deltog i div. mixers med dem, hvor man nemt kunne mærke at networking var formålet med dem. Det var derfor heller ikke særligt underligt for mig, at finde ud af at rigtig mange succesfulde amerikanere har været en del af den tradition på universitetet.

Da jeg kom hjem og begyndte mit 5. sem. var diskussionen omkring nytteværdien af humaniora igen igang. Samfundvidenskabelige interesse-organisationer stod i kø for at bashe de ubrugelige humaniora-studerende, hvilket gjorde at jeg fik lyst til at undersøge job-tallene og den praksis der er på arbejdsmarkedet med rekruttering af talent. Jeg fandt hurtigt ud af at det er en myte at samfunds-videnskabelige kandidater er mere værd end humaniora kandidater. En anden ting jeg hurtigt fandt ud af er at dem der rekrutterer har en klar tendens til, at rekruttere talent der ligner dem selv på en lang liste af parametre. Dette er der mange grunde til som jeg ikke vil gå ind i her, men det havde nogen vidtstrækkende konsekvenser for virksomhedernes eller organisationers konkurrenceevne.De havde simpelthen ikke de samme forudsætninger for, at kunne skabe innovation da det talent der blev ansat ikke udfordrede den nuværende tankegang på området. Der var kort sagt ikke diversitet nok til at være i stand til det.

Efter at jeg har læst en stor del af vores pensum på Turisme på min kandidat, så bliver det mere og mere klart for mig at det at blive udfordret af mennesker med andre livsanskuelser er vigtigt. Jeg oplevede selv at jeg voksede rigtig meget da jeg både arbejdede på Malta og studerede i USA, hvilket jeg kan takke de fantastiske mennesker jeg mødte der for. De gav mig inspiration til at tænke udenfor boksen herhjemme, hvilket jeg nyder rigtig godt af idag. Jeg tror på at alle destinationer har noget at lære folk og jeg vil gerne være med til at sætte mit personlige præg på denne oplevelse. Især med tanke på at millenial generationen kun virker til at være mere og mere interesseret i at ændre den traditionelle rejseoplevelse i fremtiden, så tænker jeg at Turisme virkeligt er en interessant branche som man bør holde øje med i de kommende årtier.

Alle disse ting har alle den fællesnævner, at netværks skaber kontakt imellem mennesker. Igennem min research har jeg fundet ud af, at jeg er nødt til at tænke på netværks på en helt ny måde. En gammel kammerat, som er yderst succesfuld idag, sagde engang til mig at: “Du er ikke stærkere end de folk du omgiver dig med”, hvilket giver rigtig god mening idag. Af denne grund satte jeg også fokus på, at skabe et initiativ på egen hånd som kunne hjælpe mig med at møde succesfulde mennesker. Jeg mødte hurtigt nogen ligesindede som havde den samme idé, så vi satte os ned og skabte en online platform som byggede bro mellem erhvervslivet og universitetsstuderende. I dag er vi tæt på at søsætte platformen efter at have netværket med en masse succesfulde danske virksomheder, hvilket har givet mig adgang til et helt essentielt netværk jeg kan bruge senere hen i livet også.

Det at være iværksætter har altid været en drøm for mig, men dét at kombinere egen virksomhed og egne interesser igennem studiet har givet mig rigtigt meget. Derfor valgte jeg også at blive matcher, da den potentielle synergi-effekt har nogen rigtig interessante udsigter. Jeg tror dertil også meget på det min gamle kammerat fortalte mig, så derfor ser jeg AAU Matchmaking som en unik mulighed for at arbejde med ambitiøse mennesker der kan udfordre mig til at udvikle mig i en langt større grad. Det giver mig også muligheden for at hjælpe andre mennesker med deres problemer, hvilket jeg nyder til fulde, da det giver en et energi-boost der giver livet mening. Man kan være noget så succesfuld på egen hånd, men hvis man ikke trækker andre folk med op undervejs så bliver det hurtigt ensomt.

Kan et praktikophold ændre dit liv?

“In theory, theory and practice are the same. In practice, they are not.” – Albert Einstein

Jeg vil nu fortælle historien om, hvordan et praktikforløb i havnebyen Grenaa ændrede hele min livsfilosofi og tilgang til min uddannelse. Du vil lære af de erfaringer, som jeg har opnået under mit praktikforløb. Erfaringerne medførte, at jeg tog beslutningen om skifte institut, og at jeg tog min uddannelse i en helt anden retning end oprindeligt tiltænkt.

Jeg valgte at tage i praktik på 6. semester, da jeg trængte til eventyr og at komme ud og teste teorien fra universitetet. Jeg havde læst artikler om, at mange nyuddannede ingeniører mangler evnen til at omsætte deres teoretiske viden til konkret, praktisk ingeniørarbejde. Jeg flyttede derfor ned i en ferielejlighed i Grenaa, hvor jeg arbejdede i udviklingsafdelingen hos en spændende virksomhed ved navn Cobham Systems. Spectronic Systems udvikler spionudstyr for efterretningstjenester og specialstyrker verdenen over.

Jeg oplevede her forskellen imellem teori på universitetet, og det at bruge teori i praksis.

Shit! det kan jeg ikke huske.

Vi er ved at fejlsøge et elektronisk kredsløb, en medarbejder peger på et diagram og spørger mig mens han peger: “når den går høj, hvad sker der så med denne?”. Shit! Jeg har ingen idé. Jeg kunne løse vildt komplicerede matematiske designproblemer, men ikke dette basale problem,- pinligt! Jeg gik hjem og støvede min gamle kredsløbsdesign bog af. Ikke flere avancerede convexoptimeringsligninger til mig – nu gælder det i stedet om, at få det grundlæggende helt ind på rygraden.

Forskellen mellem teori og praksis

I praksis kan det ofte være nødvendigt at kombinere viden fra flere forskellige fag, og finde de rigtige facts frem i de rigtige situationer. At kunne tage elementer lært fra forskellige situationer og kurser og sætte dem sammen til en ny konkret løsning. Dette kræver snarere en dyb forståelse for basale principper istedet for en overfladisk teoretisk forståelse for et bredt antal emner.

“Essensen af viden er at anvende den, ikke at besidde den.” – Konfucius.

Erfaringen fra mit praktikophold medførte, at jeg nytænkte min tilgang til min uddannelse. Jeg mener, at det vigtigste du lærer på universitet ikke er det faglige – det er den type person, som du bliver i processen. Jeg vælger nu i højere grad at fokusere på at få praktisk erfaring, personlige kompetencer og netværk. Jeg ligger nu mere tid i mine frivillige aktiviteter og har valgt en anderledes kandidat. Jeg har lært, at jeg vil være mere end “bare” en ingeniør. Jeg vil være en kreativ opfinder, en banebrydende initiativtager og forstå, hvordan de produkter vi udvikler indgår i en større sammenhæng. Det kan være enten som selvstændig eller i en virksomhed.

Efter praktikopholdet prioriterer jeg nu markant anderledes i mit liv. Hvad tror du, at du vil kunne få ud af et praktikophold?

Universitetet giver dig mange flere muligheder end du aner

Universitetet giver dig mange flere muligheder end du aner – husk at udnytte dem!

Da jeg begyndte på universitetet tilbage i 2008 skulle jeg være revisor, talknuser, talnørd, økonom når jeg blev færdig. Jeg skulle have et job på et revisionskontor og blive lykkelig der. Sådan tænker de fleste når de melder sig på deres drømmestudie i forhåbningen om at få et job i den pågældende branche.

Men sådan gik det ikke for mig – det blev meget større eventyr end det.

Som så mange andre, mødte jeg under min studietid nogle fantastiske mennesker, fra nogle helt andre studieretninger end min egen – mennesker jeg før jeg startede på studiet havde svoret jeg aldrig ville have noget til fælles med. Men det fik jeg.

Gennem studiejobbet på Aalborg Universitet mødte jeg en gut, der første gang jeg mødte ham talte om havde haft Skives største samling af fisk. På daværende tidspunkt ret pussigt, men ok. Der sad vi, en tal nørd og en gut der havde en fascination for fisk. Udefra set har vi nok været et ret spøjst par. Men et stærkt venskab blev knyttet – og vi blev hurtige enige om at iværksætteri var spændende og i samarbejde med Aalborg Universitets afdeling for iværksætteri, SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University), fik vi mulighed for at stifte et netværk for folk med samme interesser som os, nej ikke fisk og tal, men iværksætteri.

Netværkede voksede og talte en overgang over 1200 medlemmer.

Men som med alt muligt andet er iværksætteri ikke fedt at tale om – det skal udleves i praksis, så det gjorde vi. Vi stiftede et digitalt mediebureau, Pikuseru, (Ja spøjst navn, men vi var ret nørdede anlagt og det betyder ret simpelt pixels, på japansk). Min makker havde nogle åbenlyse talenter for det grafiske og jeg havde et godt netværk at sælge det hele på. Det hele gik rigtig stærkt og virksomheden tæller i dag fuldtids grafikere, designere og programmører, en fuld ordrebog og blandt kunderne er Forsvaret, Spar Nord, Bon’A Parte, AVV, Telenor, Aller koncernen, Digitaliseringsstyrelsen, Staten, en lang række danske kommuner og regioner og mange mange flere. I dag har jeg solgt min andel af virksomheden. Men revisionskontorenes mørke kontoer trak stadig ikke og i samarbejde med en anden universitets-kammerat stiftet vi en digital platform for gæld og inkasso, inkasso tjenesten, Debito.dk i samarbejde med inkassobureauet Lindorff, Nordens største inkassobureau. Den indre talnørd og iværksætter fandt hjem.

Humlen…

Hvad er humlen med alt dette her? Jo… for mig er det vigtigt at belyse, at universitetet ikke kun giver dig vigtig teori du kan omsætte til et job – nej, universitetet giver dig en unik mulighed for at møde, samarbejde og netværke med fremtidens talenter. Talenter du selv er i blandt! Så har du den mindste iværksætter i maven, uanset om det er inden for din egen studieretning eller en helt anden, og uanset om du ønsker at opfinde et verdensomspændende produkt, eller blot ønsker en mindre virksomhed, så udnyt at du lige nu ikke har det store at miste og ikke mindst at du har de perfekte rammer og mulighed for at forfølge den indre iværksætter – og gøre det med nogle mennesker der kan udvikle dig personligt og fagligt… og forhåbentligt at kunne leve af det! Så måske skal du ikke vente på at få et job – men skabe det selv!

SÅDAN BLIVER DU IVÆRKSÆTTER

Det er den korte forklaring på, hvordan du bliver iværksætter.

Der findes ikke nogen decideret iværksætteruddannelse i Danmark. Du har mulighed for at tage iværksætterforløb på en række forskellige uddannelser, men det er i forbindelse med andre og mere traditionelle fag.

DR1 satte i starten af 2014 fokus på, hvorfor folk bliver iværksættere – eller nærmere, hvorfor der var så få, der gjorde det på trods af, at iværksættere i flere undersøgelser generelt anerkendes som værende mere glade mennesker. Klippet er desværre allerede blevet fjernet fra DR’s egen onlineafspiller – jeg ville ellers gerne linke dig til det.

Mindre risiko og høj anerkendelse

At blive iværksætter er generelt lig med relativt lille risiko i dag (afhængigt af, hvad du starter med) – samtidigt med, at det hænger sammen med bred anerkendelse. En pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen fra slutningen af 2013 viser, at vi danskere generelt elsker iværksættere, men at vi samtidigt selv stadig ønsker at være iværksættere.

Nemmere at blive iværksætter

Giv denne iværksætterhistorie lidt opmærksomhed. Den er lavet af stifteren af mandebutikken Made4men.dk. Dengang denne shop blev startet, var det markant sværere at blive iværksætter end det er i dag – og det er under 10 år siden.

Især med introduktionen af iværksætterselskaber er det blevet nemt at starte et selskab og give ens idé gas – men med begrænset hæftelse trods indskud på en enkelt krone, så det aldrig bliver på bekostning af hus og hjem.

Iværksættere er glade

Generelt er iværksættere, der forfølger deres drøm og egne ønsker, glade mennesker. Mere glade, end de, der sidder og agerer lønmodtagere i et helt liv. Og i Danmark har vi et veludbygget socialt sikkerhedsnet, hvis noget skulle gå galt og man skulle ende med trods gode intentioner ikke at lave en succesfuld forretning.

Det handler blot om at kaste sig ud i det. Livet som iværksætter er ikke noget, man kan lære om ved at sidde hjemme og læse en bog. Det kræver mod og at man kaster sig ud i det.

Undertegnede skribent er iværksætter og kan kun anbefale det – om ikke andet kan du se tilbage som ældre herre og nyde, at du tog en chance i dine unge dage.